Debat

I må have glemt Nicolai!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Marianne Jelved og Ritt Bjerregaard i Folkeskolen nummer 35.

Det er ikke økonomien, afstemningen drejer sig om. Hverken ja eller nej har afgørende betydning for dansk økonomi. Det er glidebanen! Hvor fører den hen? Hvad med selvstændigheden, demokratiet og det folkelige danske? Glider det med?

Sidder og tænker på en radioudsendelse, hvor Jens Okking deltog i sin egenskab af Europa-parlamentariker for Junibevægelsen. 'Virkeligheden i EU er et forræderi og en hån mod demokratiet', siger han og fortsætter: 'EU er embedsmandsvælde! Dernede mødes jakkesættene, de skræddersyede og smarte med de store gager. De danske har fælles interesser med jakkesættene fra Paris, Rom og de andre store byer i Europa - de har sgu ikke fælles interesser med fru Jensen i mejeriet i Vanløse'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Han fortæller, at der under meget vigtige spørgsmål kun sidder 40-50 mennesker i salen. Til afstemningerne er alle til stede, men aldrig så snart den sidste afstemning er slut, så styrter 400-500 mennesker ud til mikrofonholderne og dem, der står med kameraerne. Det væsentlige, selve stemmeforklaringerne, er der ingen, der hører efter.

Jens Okking har været med til at skulle træffe beslutning i ikke mindre end 200 sager i løbet af en time. Sager, som nogle stagiares - assistenter, der har været inden for systemet i tre dage - mere eller mindre har afgjort. Videre fortæller han, hvordan den italienske formand meget omhyggeligt afleverer gårsdagens møder, når Jens Okking har været optaget i sit kulturudvalg. På italiensk vel at mærke! 'Hvad skal jeg med en redegørelse på italiensk?' sukker han, og inden han kan få den oversat, er de fem-seks møder længere henne. Umuligt at følge med!

En anden kunstner, Niels Hausgaard, brugte for nogle år siden følgende billede: 'Forestil dig, at du har en hønsegård med ti høns. Hvis nu der er en af dem, der går og hænger med hovedet, så får du øje på den med det samme. Du går ind og ser til den og finder ud af, hvad der er galt. Måske trænger den bare til en bitte snak, så løfter den hovedet igen og hønser videre. Men se - hvis nu du havde haft 1.000 høns derinde, så havde du jo aldrig fået øje på den stakkel. Den kunne såmænd gå hen og dø for dig, uden du opdagede det'. Det var frit efter Niels Hausgaard. Jeg ved ikke, om han holder høns, men billedet er ikke så tosset endda.

Overskueligheden er svær at få øje på i EU. Tænk, når jeg hører Jens Okking beskrive sin virkelighed i Bruxelles, så får jeg den frygtelige tanke, at der bag politikernes pæne og venlige smil og attituder skjuler sig en overbærende nedladenhed, som kommer af den bedreviden, de nødvendigvis må have, hvis de bestiller noget i timen. Tænk, hvis opgaverne/problemerne er så mange og store, at de synes, de er nødt til at fortie dem eller måske ligefrem lyve for deres vælgere, fordi det er besværligt at forklare, hvordan sagerne faktisk hænger sammen?

Når jeg har det sådan, bliver jeg både ked af det, sur og gal på en gang. Frustreret på nyere dansk. Så er det, jeg får sådan en lyst til at trylle. Jo - så vil jeg trylle både Nicolai og Holger frem. Nicolai Frederik Severin Grundtvig og så hans kammerat deroppe på Kronborg, Holger Danske.

Jeg synes, at den EU-virkelighed, Jens Okking beskriver, er meget fjernt fra folket, og hvad der er dansk. Derfor Grundtvig. Og når jeg hører de 'store' EU-politikeres visioner om De forenede europæiske Stater, så bliver jeg lidt bange. Derfor Holger Danske.

Jeg vil gerne være med i et europæisk samarbejde om fred, miljø og en rimeligere fordeling af goderne. Et udvidet Europa, hvor 'vismændene' ikke nødvendigvis behøver at være økonomer. Selv en dygtig økonom behøver ikke at være vis.

Hans-Georg Lössl

Sydals

Powered by Labrador CMS