De fleste skoler og kommuner har mål for, hvad de skal nå med eleverne. Nu er tiden inde til, at de tager næste skridt. De skal arbejde med resultatvurdering, hedder det i det debatoplæg om folkeskolen, som Kommunernes Landsforening barslede med i sidste uge.

'Målstyring og resultatvurdering er to sider af samme sag. Vi skal ikke bare sætte mål op. Vi skal også vide, om vi når dem, dels for at kunne udvikle skolen, dels for at sikre os, at vi udnytter ressourcerne hensigtsmæssigt', siger Torben Kjærgaard, chef for Kontoret for børn og kultur i Kommunernes Landsforening, KL.

Han understreger, at det ikke kun drejer sig om at måle, om børnene kan læse, skrive og regne.

'I stedet for at definere det vigtige som det der kan måles, skal vi gøre det vigtige målbart, for folkeskolen er meget mere end blot at lære eleverne at læse', siger Torben Kjærgaard og henviser til debatoplægget, som peger på områder som IT-færdigheder, sprogforståelse, kommunikation, problemløsning, sortering af information, samarbejde, selvværd og sociale færdigheder.

'Jeg vil gerne understrege, at der skal være en tæt og tillidsfuld dialog mellem lærere og forældre om den enkelte elevs udvikling. Her finder man ikke bare en fiks og færdig målemetode', siger Torben Kjærgaard.

Økonomien spiller ind

Ordet resultatvurdering stammer fra økonomernes verden, og det økonomiske aspekt spiller også en rolle for KL.

'Når man skal vurdere, om man har nået et mål, må man holde det op mod de ressourcer, kommunen eller skolen har afsat på området. Jo flere resourcer desto større mål kan man tillade at sætte sig. Omvendt må man huske at sætte målene ned, hvis man skal spare', siger Torben Kjærgaard.

Resultaterne kan også komme til at spille ind på skoleledernes private økonomi. KL ser gerne, at kommunerne bruger Ny Løn til at motivere lederne til at nå de fastsatte mål. Det kan de gøre gennem såkaldte resultatkontrakter, hvor det fremgår, hvilke mål skolelederen skal opfylde inden for en given periode. Det vil samtidig styrke lokalpolitikernes engagement i folkeskolen, fordi de bedre kan styre, i hvilken retning den skal udvikle sig, mener KL.

'Vi er ikke interesseret i, at skolerne skal udvikle sig i vidt forskellige retninger, men vi vil gerne have øget frihedsgrad til at nå målene', siger Torben Kjærgaard og tilføjer, at den fælles folkeskole fortsat er et afgørende element i KL's skolepolitik.

Positiv politisk indblanding

Skoleleder Vibeke Eskesen fra Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg ser positivt på, at politikerne gerne vil styre folkeskolen.

'Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal have helt selvstændige skoler, så det er godt med nogle overordnede kommunale mål. På den anden side må politikerne være klar over, at skolerne i deres kommune kan være vidt forskellige steder i deres udvikling, så de må give plads til, at den enkelte skole også kan formulere sine egne mål', siger Vibeke Eskesen, der indtil i sommer var regional skolelederkonsulent for Undervisningsministeriet.

'Selv om vi skal arbejde målrettet i skolen, så skal vi ikke kun kigge fremad. Skolen skal også leve her og nu og have dagligdagen til at fungere, for det primære er børns læring', tilføjer hun.

Selv om Vibeke Eskesen er enig i, at det er en god idé at evaluere og vurdere de resultater, skolen opnår, så ser hun et problem i, at mange især små kommuner har tyndet så meget ud i deres forvaltninger, at der er ingen eller kun en enkelt ansat med en fortid i skolen tilbage.

'Hvis politikerne ikke har nogle fagfolk at læne sig op ad på rådhuset, og de så alligevel blander sig uden at tænke fremad - uden at have visionerne med - går det som i Radiserne, hvor Thomas og Trine løber gennem en skov. Da Thomas spørger Trine, hvor de er på vej hen, svarer hun, at det ved hun ikke, men at de skyder en god fart', siger Vibeke Eskesen.-Henrik Stanek er freelancejournalist