Intet tyder på, at presset på skolelederne stilner af. Tværtimod vil lærere, pædagoger, pedeller, forældre, skolebestyrelse, politikere, forvaltning og alle andre omkring skolen stille stadig større krav til skolens ledelse.

Det mener rektor Søren Vang Rasmussen og pædagogisk konsulent Karsten Sørensen. De underviser offentligt ansatte, heriblandt lærere, fra kommuner i Ribe og Sønderjyllands Amter i, hvad det vil sige at være leder i en politisk styret organisation.

'Både politikere og forældre vil i stigende grad vurdere skolen, så hvis skolelederen vil have indflydelse på, hvad skolen skal arbejde med og dermed skal vurderes ud fra, kræver det, at han kan manøvrere i det politiske system', siger Karsten Sørensen fra Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev.

Makkerparret peger på, at den såkaldte interessentanalyse bliver et mere og mere vigtigt redskab for skolelederne, fordi de i stadig højere grad skal tænke i, hvem der har indflydelse på skolens liv.

'Det er let nok at træffe beslutninger. Kunsten er at føre dem ud i livet. Skolelederen skal sikre sig, at personale, forældre og politikere har forståelse for, at han må tage hensyn til deres respektive holdninger', siger Søren Vang Rasmussen, rektor på Haderslev Statsseminarium.

I stedet for at trumfe sig igennem skal skolelederen stoppe op og vurdere, om han har tilslutning til sine synspunkter. Her kan han bruge interessentanalysen til at vurdere, hvilken magt den enkelte aktør råder over i forhold til sine kompetencer, mener Søren Vang Rasmussen og Karsten Sørensen.

'For eksempel kan politikerne i en kommune prioritere én ting, mens skolebestyrelsen vil satse på noget andet og lærerne på noget helt tredje. Derfor må skolelederen gøre op med sig selv, hvad han har mulighed for at gennemføre. Samtidig kan han overveje, om han skal forklare sine synspunkter på samme måde over for alle aktører, eller om han skal bruge forskellige argumenter', siger Søren Vang Rasmussen.

Det mentale landkort

Målet med analysen er ikke at udpege de svage led blandt aktørerne for at kunne udnytte dem. Skolelederen får mere ud af at finde frem til, hvem der har så meget magt på de forskellige planer, at de kan være hans stærke medspillere.

'I interessentanalysen er lederen bevidst om, hvem han skal i dialog med for aktivt at kunne præge beslutningsgrundlaget', siger Karsten Sørensen og giver et eksempel.

'Politikerne i en kommune beslutter at styrke læseundervisningen. Det vil skolelederen gerne være med til. Men han prioriterer bløde værdier som læselyst og læseudfordringer. Derfor skal han have fat i både politikere, skolebestyrelse og forældre for at få dem til at forstå, at politikernes mål om, at eleverne skal blive bedre til at læse, er for ensidigt'.

De to undervisere betragter interessentanalysen som et mentalt landkort. Men lederen må løbende justere det, fordi aktørerne både kan ændre holdning og blive skiftet ud. Samtidig forandrer skolens opgaver sig. Det er det stigende samarbejde mellem lærere og pædagoger et eksempel på.

'Mens læreren lægger vægt på undervisningen, vil pædagogen prioritere de pædagogiske opgaver. Derfor må lederen arbejde med, at de får en fælles forståelse af, hvad en god skole er. Her er det oplagt også at involvere forældre og børn', siger Karsten Sørensen og kalder det en beklagelig tendens, at mange opfatter forældre som brugere.

'Brugere vurderes på, om de er tilfredse eller ej. Det stemmer ikke overens med interessentanalysen, hvor man som leder netop vurderer, hvem man skal involvere for at påvirke skolens mål. Hvis man kan afdække forældrenes forventninger til skolen, kan man også få dem til at deltage aktivt i diskussionen om, hvordan skolen bør udvikle sig'.

Plads til forskellighed

Det betyder ikke, at alle interessenter skal være enige om skolens værdier og mål.

'Normalt forsøger man at finde ud af, hvad man kan blive enige om. Men man overser betydningen af, at konflikter er med til at udvikle os mennesker. Interessentanalysen sætter spot på, at aktørerne omkring skolen kan have forskellige interesser. Det handler hverken om at rydde modsætninger af vejen eller om, at flertallet skal have ret på mindretallets bekostning. Det handler om at skabe en god skole, hvor der er plads til forskellighed, uden at medarbejderne af den grund løber hver sin vej', siger Karsten Sørensen.

Derfor skal lederen sørge for, at medarbejdere og forældre taler samme sprog og har en fælles forståelse, så de kan diskutere, hvilke værdier de værdsætter på skolen.

'Skolelederen skal være eksemplarisk i sin egen praksis. Han skal lægge problemstillingerne åbent frem og være klar til at tage en debat om dem'.

Analysen gør det dog ikke alene. De handlinger, en skoleleder træffer på baggrund af sine vurderinger, afgør, om han slår igennem som leder.

'Hvis en leder vil påvirke debatten, er han nødt til at være afklaret om sine egne visioner for skolen. Han skal vide, hvad han selv vil, og hvorfor han vil det, og så skal han være i stand til at forklare sine overvejelser og argumentere på en måde, så aktørerne forstår det', siger Karsten Sørensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Både politikere og forældre vil i stigende grad vurdere skolen, så hvis skolelederen vil have indflydelse på, hvad skolen skal arbejde med, kræver det, at han kan manøvrere i det politiske system