Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Hvordan man ser spiseforstyrrelser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 1997 slog Sundhedsstyrelsen i en undersøgelse fast, at over 29 procent af alle piger i aldersgruppen 14-24 år har så udtalt forkert forhold til sig selv, deres krop og deres madvaner, at de ligger i farezonen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Hvad skal man lægge mærke til, når man skal se, om en ung pige eller dreng har en spiseforstyrrelse eller måske bevæger sig faretruende tæt på grænsen til at udvikle sygdommen?

En spiseforstyrrelse er et tegn på, at en ung har problemer, hun ikke selv kan klare. Hun har brug for hjælp. Derfor er det vigtigt, at forældre og andre voksne - for eksempel lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger, tandlæger, apoteksansatte, trænere og fitnessinstruktører - er i stand til at opdage en begyndende spiseforstyrrelse.

Man skal være opmærksom på:

- gentagne slankekure og dårlige spisevaner, hvoraf nogle typer fødevarer undgås og måltider springes over for at opnå vægttab

- et vedvarende ønske og overdrevent ønske om at være tynd

- negativ opfattelse af sig selv og sin krop

- overdreven bekymring og optagethed af vægt, krop og mad

- overdreven motion.

Spiseforstyrrelser kan forebygges, hvis man som voksen hjælper den unge, så snart man bliver opmærksom på, at hun ikke trives eller har en usund holdning til krop, mad og vægt.

Tegn på dårlig trivsel, der kan gå forud for en spiseforstyrrelse, kan for eksempel være:

- social isolation

- lavt selvværd

- stærkt fokus på mad og slankning

- følelse af overvægt, hvor hun har en urealistisk opfattelse af sin egen krop

- brug af slankepiller eller afføringsmidler eller vanddrivende midler, også håndkøbsmidler.

Som lærer er det vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan helbrede en spiseforstyrrelse. Som spiseforstyrret bliver man ikke mere modtagelig for behandling, jo længere fremskreden sygdommen er, så det er vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt. Man skal fokusere på den unges trivsel og velfærd og fokusere mindre på krop, vægt og mad. En spiseforstyrrelse handler i bund og grund om dårligt selvværd, og det er vigtigt at forsøge at styrke den unges selvværd og oparbejde en større selvtillid. Det handler ikke særlig meget om selve maden, og den er derfor heller ikke specielt vigtig i denne forbindelse.

Spiseforstyrrelser kan forebygges - og glade, sunde og harmoniske børn, der trives med sig selv og hinanden, er det bedste værn mod problemer med accept af kroppen.

Derfor er det vigtigt at fremme den psykiske sundhed hos børn og unge ved at styrke deres selvværd, kropsbevidsthed og evne til at klare problemer og nye udfordringer.

Mange unge bliver forskrækkede over, at kroppen ændrer sig i puberteten. De fysiske forandringer er naturlige, og en øget fedtmængde hos piger er helt naturligt. Men den unge ser det imidlertid ofte som noget skamfuldt og som begyndende fedme, der skal bekæmpes - denne fokuseren på vægten ses ofte hos børn så tidligt som i seksårsalderen - børn, der taler om slankekure, tøj, der får en til at se slank ud, og mobning på grund af kropsstørrelsen.

Helt konkrete ting, man som voksen kan gøre for at styrke børnene i deres opfattelse af deres krop, kan være følgende:

- støtte børn og unge i deres tro på sig selv

- være opmærksom på børn og unge, der ikke trives

- påvirke med positive holdninger til mad, krop og vægt - modvirke, at sundhed og kvindelighed forveksles med tendens til fedme

- genkende de tidlige tegn på, at der kan være problemer

- tale med børn og unge om deres problemer

- kontakte skolens sundhedsplejerske, kommunallægen eller familiens læge, hvis problemet allerede er opstået.

Børn i dag modnes psykisk tidligere og tidligere, og måske derfor ser vi også tegn på spiseforstyrrelser i en tidligere alder. Der er stor fokus på kroppen og det tøj, man har på - på, hvor smart man er, og om man er en del af gruppen. Man bliver målt og vejet efter ens udseende, og det er nemt at falde igennem - der skal ikke meget til. Netop derfor er det vigtigt at gå ind og forebygge ved at hjælpe med at styrke specielt de svage elevers selvværd - det kan betyde en stor forskel senere, for hvordan de 'vælger' at løse deres problemer.

Formand for 'Rådgivning om Spiseforstyrrelser'

Powered by Labrador CMS