Vældigt vingefang

Litteraturen for børn og unge i Danmark spænder vidt

Kari Sønsthagen

Publiceret torsdag 09. marts 2000 - 01:00

Ekstra:

Folkeskolen nr. 10 2000

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnelitteraturen har fået et vingefang, som er lige så stort som voksenlitteraturens', sagde Kim Fupz Aakeson på et seminar om børnlitteratur, som blev holdt i tilknytning til børnebogsmessen i Øksnehallen i København.

Den nye børnelitteratur minder om voksenlitteraturen med en stor mainstream, hvoraf en betydelig del er ligegyldigt bras, bestsellere, som nu er andet end H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren, Halfdan Rasmussen og Bjarne Reuter. Det handler i dag om tyske Werner Holzwarths og Wolf Erlbruchs muldvarp med lort på hovedet, som har solgt mere end 100.000 eksemplarer i Danmark. Og om - til nu - tre tykke bøger om troldmandslærlingen Harry Potter skrevet af britiske Joanne K. Rowling. Men der udgives også smal litteratur for børn.

Selvom børnelitteraturen både på udtryks-, indholds- og udgivelsessiden ligner voksenlitteraturen, og selvom nogle formidlere og kritikere i ind- og udland beskylder dele af den nye litteratur for at være voksenæstetisk og glemme børnene, er udviklingen positiv og ganske logisk. Det kan dårligt være anderledes, når vestlige børn bombarderes med billeder fra morgen til aften. Flere forfattere og illustratorer tager udfordringen op. Det fører til en børnelitteratur præget af fravær af tyngende didaktik og omsorg. Til gengæld får børn og unge noget andet: Sproglige og billedmæssige udfordringer og oplevelser, filosofiske overvejelser, masser af energi, optimisme og humor - og faktisk en god del viden.

Den eneste ulempe er, at mange forældre og formidlere hænger fast i et konservativt syn på børnelitteraturen. De beskytter børn imod avangardistiske billeder og historier i bogform, som de accepterer, når det vises i fjernsynet og computerspil.

Læs også

Hvad er det, vi får, når etablerede danske børnebogsforfattere og -illustratorer fornyer sig, og når forfattere af voksenbøger forsøger sig i genren, og unge debutanter stormer frem?

Korte tekster

Mere end noget andet er der skred i kortformerne. Novellerne har været med siden 1970'erne, men fik i 90'erne følgeskab af nyskrevne rim, remser og lange digtfortællinger.

Louis Jensen var måske den, der satte gang i nytænkningen inden for kortformerne med sine 'Hundrede historier'. Nu udkommer den tredje: 'Hundrede splinter nye historier'. Bent Haller skrev groteske, gysende, sært humoristiske og urovækkende historier i 'Ispigen'. Ungdomsantologien 'Men far . . .' skiller sig ud fra mængden af novellesamlinger med et homogent, højt sprogligt og stilistisk niveau. Det svenske udtryk 'idylfobi' rinder i hu, for magen til fandenivoldske noveller om forholdet mellem børn og fædre skal man lede længe efter.

Rune T. Kidde dekonstruerer hæmningsløst og ramsaltet de kendte eventyr i fire samlinger. 'Søde Sally Sukkertop - og andre Ækle Æventyr' hedder de alle sammen. Man fornemmer måske stilen i den første samling, hvor eventyret om rødhætte bliver til: 'Den lilla Møghætte og Pulven'.

Thomas Winding leger med kortformen i 'Onkel Jørgens julikalender', en kinesisk æske-historie. Rammehistorien handler om en onkel, som fortæller kalenderhistorier i juli. Hans historie har igen en rammehistorie om en mand og ikke mindst hans bamse. Den væver en række løse historier om det uendeligt store og det uendeligt små i livet sammen. Hvad kunst er, diskuteres også.

Ud over rim og remsesamlinger er de lange, illustrerede digtfortællinger genopstået efter cirka 100 år. Blandt de bedste er Reuters og Lilian Brøggers 'Fie skrev til Feo', en lang rimet cirkelhistorie om to pigers venskab på tværs af kloden, og Helle Melanders og Cato Thau-Jensens 'Pernittengryn' om en kats udviklinghistorie fra dovent sofadyr til musefanger - og tilbage på sofaen.

Legesyge streger

Billedbogen er den kortform, hvor der sker mest nyt. Dog mest på udtryks- og billedsiden. Her ligger de største udfordringer for voksne. De unge illustratorer fører nye streger og farver med sig. De investerer deres kunstneriske ambitioner i billedbøgerne. Det kan man mærke. Enkelte er så energiske, at motiverne nærmest sprænger sig ud af billedrammen. Andre sjasker farver tilsyneladende tilfældigt ud over streger og sider. Alle teknikker tages i brug, ofte på én gang, og illustrationerne klippes og klistres sammen af alverdens billeder og tegn. Det er syret og tidstypisk.

Indholdet domineres af forholdet mellem børn og forældre, eventuelt af børns forsøg på at opdrage på forældre. Titler, det er værd at se nærmere på, er Kim Fupz Aakesons 'Mor' med prisbelønnede billeder af Mette-Kirstine Bak. Samme forfatter har skrevet 'Pigen der krøb', en eksistentiel historie illustreret af Cato Thau-Jensen. Bluitgen har skrevet den tankevækkende 'Løbende Bjørn' med billedmodspil af Esben Horn. Det er en bog, som afdækker, hvor lidt voksne ved om børns indre liv. 'En kuffert i Marokko' har også tekst af Bluitgen og originale og voksenudfordrende billeder af Helle Vibeke Jensen. Halvfemser-familieliv skildres nutidigt og poetisk i Christina Hesselholdts 'Brandmanden fra før', illustreret med voldsomt farvetryk af Tine Modeweg-Hansen, og i Thomas Windings 'Nattekjolen', drømmende illustreret af Lilian Brøgger.

Gendigtninger og højtlæsning

Kortformerne samt de mange mundrette gendigtninger af klassikerne giver gode muligheder for højtlæsning, blandt andre har Ejgil Søholm gjort Lewis Carrolls 'Alice i Undreland' til mundret læsning, og Bent Haller har gendigtet Homers 'Odysseen' med saft og kraft.

Holberg skrev 'Niels Klims underjordiske rejse' i 1741. Først i overgangen fra 1999 til 2000 blev historien for børn gendigtet - og så i to udgaver! Bluitgen deler teksten op i fire billedbøger illustreret med potens og frækhed af Dorte Karrebæk. De to første bind er udkommet, de to næste kommer senere på året. Vibeke Stybe har valgt at koge teksten ned til én stor højtlæsningsbog. Til den har Dina Gellert leveret billeder flottere end nogensinde. Med sine finurlige tankeeksperimenter er det underligt, at dette værk ikke er gendigtet for børn før. To illustrerede udgaver af samme tekst giver en sjælden mulighed for sammenlignende analyse.

Man har i årevis sukket efter god litteratur for børn i 8-13-års-alderen. Nu er den her med kvaliteten i top, men ellers med store forskelle i form og indhold. Thomas Winding skriver en på én gang nutidig og gammeldags fortælling i 'Kæresten er i favn om få minutter'. Ida hjælper i fritiden sin mor, som er maskinmester på en færge, med både at servere for passagererne og at skaffe moren en kæreste. Norske Erlend Loe gør en mands midtvejskrise til sjov børnelæsning i 'Kurt Quo Vadis'. Hanne Kvist vandt en børneromankonkurrence med debuten 'Drengen med sølvhjelmen', som er magisk realisme på en ny måde. Norske Rønnaug Kleiva skriver barskt og usentimentalt om en piges kvaler med forældre og ensomhed i 'Knas fra Ouagadougou'. Lene Kaaberbøl iklæder en spændende krimi fantasy i 'Skammerens datter'. Else Marie Pedersen nyfortolker rå socialrealisme i en rørende fortælling om to drenge med alkoholisk mor i 'Glasbørnene'. Og Knud Holten svinger sig op til nye litterære højder i en stor og - i enhver forstand - fantastisk fortælling med bind seks i serien om Alex Morgenstjerne, 'Flamme-Øglens Tåre'.

Den Anden Verdenskrig

Anden Verdenskrig leverer stof til de mest markante og bedst skrevne ungdomsromaner. Men mens voksenlitteraturen fokuserer på krigen i Danmark, handler ungdomsromanerne mest om krigen ude i Europa. Amerikanske Donna Jo Napolis 'Som sten i Vand' fortæller en faktisk historie om en italiensk drengs flugt fra en tysk arbejdslejr i Østeuropa. Anders Johansen er nu nået til bind to i trilogien om Raklos rejse under krigen i det tidligere Jugoslavien. 'Askeslottet' hedder den og giver uhyggelige kommentarer til nutidens problemer på Balkan. Tyske Irene Dische skriver en lavmælt fortælling, som ender som en lussing i 'Mellem to tiders lykke'. En dreng må flytte fra Wien til sin farfar i Østeuropa, fordi han er halvt jøde. Også Annika Thors firebindsværk - sidste bind 'Åbent hav' - handler om to jødiske piger, som må rejse fra Wien til sikkerhed i Sverige. Her tegnes et afklaret til dels revsende billede af den tids Sverige. Og endelig 'Med ilden i ryggen', som Martin Petersen meget fortjent for nylig fik Kulturministeriets Forfatterpris for Børnelitteratur for. (Se interviewet i Folkeskolen nummer 8). Den handler om Klaus, som i tilbageblik fortæller sin barndomshistorie som tysk flygtning i Danmark i tiden omkring krigens slutning. Det er en bevægende historie og et levende drengeportræt og ikke just et rart Danmarksbillede. Den nuancerer opfattelsen af krigen, samtidig med at den sætter tanker i gang om de vilkår, dagens flygtninge har.-Kari Sønsthagen er redaktør og anmelder af børnelitteratur ved Berlingske Tidende