Arbejdskraften skal fastholdes

Nok lettere at fastholde end at lokke nye til det kommunale område, konkluderer undersøgelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Varieret arbejde og mulighed for selvrealisering vil i fremtiden blive prioriteret højere end de traditionelle krav på arbejdsmarkedet om løn, arbejdstid og karriere. Det psykiske arbejdsmiljø fremhæves som noget meget vigtigt, og i det hele taget skal medarbejderne behandles som værende et knapt gode. Det er nogle af konklusionerne i en stor ny undersøgelse kaldet 'Et attraktivt kommunalt arbejdsmarked'.

Det er Kommunernes Landsforening og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), der har bedt om at få foretaget undersøgelsen hos Instituttet for Fremtidsforskning. Rapportens faglige indhold og konklusioner er instituttets ansvar.

Undersøgelsen viser, at det er de ansatte i kommunerne, der er mest positive over for det kommunale arbejdsmarked, og derfor påpeger rapporten, at det gælder om at fastholde arbejdskraften i højere grad end at prøve at lokke flere til. Samtidig er de kommunalt ansatte ikke helt afvisende over for tanken om at blive længere på arbejdsmarkedet, så forskerne konkluderer, at det kan være en god ide at efter- og videreuddanne folk, også selv om de er 55 år. De ældre er nemlig stadig villige til at lære nyt og få nye udfordringer. Desuden kan man alligevel ikke regne med, at en medarbejder holder til mere end fem år i et job.

Undersøgelsen viser også, at de kommunalt ansatte har en tilbøjelighed til at mene, at der bliver hetzet imod dem.

Lærerne skiller sig ud

Lærerne skiller sig ud fra de andre velfærdsservicefag - børne- og ungesektoren samt hjemmeplejen - på flere områder, og indimellem skiller de sig ud fra alle de øvrige sektorer.

Lærerne lægger mindre vægt på løn end de øvrige sektorer, og de prioriterer muligheden for selv at tilrettelægge deres arbejde samt at have indflydelse på arbejdsopgaverne højere end de andre grupper. Til gengæld mener de også, at de har en stor indflydelse på deres arbejdssituation.

Arbejdet er psykisk krævende, påpeger halvdelen af lærerne. Der er alt for mange møder, og hver fjerde mener, at det sociale miljø på arbejdspladsen er mindre godt eller direkte ringe. Dog siger knapt 80 procent, at de har et godt samarbejde med deres kolleger.

Hovedparten af lærerne er positive over for tværfagligt samarbejde, men det er alligevel færre personer end i de andre kommunale sektorer. Faktisk er det hos lærerne, man finder den største modvilje over for samarbejde på tværs af fagskel. Således finder hver tiende lærer tværfagligt samarbejde besværligt. Lærerne føler sig desuden mindre værdsat af deres ledelse, end de fleste andre sektorer gør.

Lærerne vil gerne undervise. Det er alt det udenom, der stresser dem - såsom mødeaktivitet.

Efter- og videreuddannelse er en stor mangel, fremhæver lærerne. Næsten tre ud af fire mener, de har brug for mere efteruddannelse for at klare deres job, og mange giver udtryk for, at de savner opbakning fra deres leder til at benytte de tilbud, der er.

Lærerne føler sig ikke værdsat af samfundet, men måske nok af kolleger, forældre og elever. De er stabil arbejdskraft - lærergerningen har traditionelt set været en livskarriere.

Ingen overraskelser

'Der er ikke noget, der kommer bag på mig i undersøgelsen. Det er det samme, tidligere undersøgelser også har vist, men det er jo også godt nok at få dét bekræftet', siger Karsten Holst, formand for organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Resultaterne skal blandt andet bruges i forbindelse med en konference til maj, hvor man vil diskutere, hvad medlemmernes forventninger til kommunerne er i fremtiden.

'Rapporten kan sætte nogle tanker i gang. For eksempel synes jeg, at de fire livsfaser, som forskerne opdeler folk i, er interessante. Den viser, at det er forskelligt, hvad folk forventer af deres arbejdsplads, alt afhængigt af om de er unge, singler, har familie, eller om deres børn er flyttet hjemmefra. I undersøgelsen omtaler unge lærere individuel løn anderledes end ældre, siger forskerne, og det kan da godt være, at vi skal overveje, om man kan have forskellige arbejdsforhold afhængigt af folks livsfaser. Jeg er skeptisk over for det, men vi skal da diskutere det', siger han.

Karsten Holst fremhæver, at der i mediebilledet i de seneste tre til fire år har været en ændring, når man beskrev de ældre på arbejdsmarkedet. Tidligere var de omtalt som udbrændte, men på det seneste bliver de kaldt erfarne. Det passer meget godt med undersøgelsens konklusion om, at arbejdsmarkedet skal prøve at fastholde de ældre, og at også de 55-årige gerne vil prøve noget nyt og omstille sig.

'Det ville da også være godt, hvis kommunerne ville sætte en tyk streg under ønsket om efter- og videreuddannelse, som så mange efterlyser. Folk, der ikke får vedligeholdt deres evner og sociale kompetencer, risikerer at få problemer på arbejdsmarkedet'.

'Instituttet for Fremtidsforskning tager mange forbehold for fremtidsscenarierne, fordi det jo er vanskeligt at forestille sig fremtiden. For eksempel eksisterede hjemmesider slet ikke for ti år siden, hvilket er svært at forestille sig i dag. Men jeg synes, vi skal bruge scenarierne til at forberede os. Det er vigtigt, at vi ikke bruger kræfter på at prøve at bekæmpe de scenarier, vi ikke kan lide. Vi skal i stedet se på, hvilke forventninger vi vil have, hvis det går i en bestemt retning. Vi skal se på, hvordan vi så vil bruge dén situation til at komme videre'.

'For eksempel har man i mange år efterhånden sagt, at lærere kan erstattes af andre faggrupper, men det er ikke sket endnu. Denne undersøgelse taler også om, at faggrænserne brydes op, men jeg tror ikke, det sker inden for skoleområdet i de næste ti år. Faggrupperne skal selvfølgelig supplere hinanden, ligesom i skolestarten, hvor vi gerne arbejder sammen med andre faggrupper, men det skal ske i gensidig respekt for hinandens kunnen', siger Karsten Holst.

Powered by Labrador CMS