0   170

Myten om Internettet

Det væsentligste mål for folkeskolen i brugen af Internettet må være at vejlede eleverne i en kritisk imødekommende tilgang til andre menneskers tekster

I nternettet har fået ry for at være en teknologi, med hvilken alle kan komme til orde, og alle kan finde lige netop de informationer, de søger. Således siger for eksempel lektor ved Danmarks Lærerhøjskole Steen Larsen i 'IT og de nye læreprocesser': 'De informationer, eleverne har brug for, findes på Internet i en form, der netop er søgbar for eleverne'. Men med de anvendelser af Internettet, vi ser i dag, er det en sandhed med modifikationer.

Guldhornene er så centrale i dansk kultur og historie, at vi vel må formode at finde gode, væsentlige oplysninger, der er dækkende for en folkeskoleelevs behov og samtidig til at forstå - men gør vi så det?

Artiklen fortsætter under banneret

Til at søge informationer findes der to forskellige typer søgemaskiner: Søgeregistre og søgerobotter. Registrene fungerer som en mellemting mellem en telefonbog og bibliotekets emneregister, mens en robot i princippet er et program, der går fra side til side på Nettet og registrerer dem efterhånden.

Søgeregistrene, for eksempel det danske Jubii eller det amerikanske Yahoo!, optager nye sidehenvisninger efter anmodning fra sidernes ophavsmænd. Registrene henviser kun til hovedsider (hver personlig hjemmeside én henvisning) og indeholder således ikke henvisninger til alle de forskellige artikler eller emneområder, en hovedside er paraply for.

Til søgning efter personers hjemmesider, firmaer, foreninger og organisationer fungerer registeret i dag ganske udmærket. Men mere specifikke informationer finder man sjældent ad den vej. Det er altså ikke her, man skal forvente at finde frem til guldkornene om Guldhornene. En søgning på 'guldhorn' i Jubii gav ingen resultater.

De mere tekniske sider af den anden type søgemaskiner, søgerobotterne, er en hemmelighed; dels af konkurrenceårsager, dels fordi offentligt kendskab til den mere præcise funktion af robotterne ville betyde, at de enkelte hjemmesider kunne opbygges, så de ofte ville komme op som bedste svar på en søgning. Er det bedste svar dét, hvor søgeordet optræder flest gange, gælder det blot om at skrive centrale nøgleord rigtig mange gange. Og den fristelse kan firmaer, hvis eksistens afhænger af besøg på hjemmesiden, let falde for. I Internettets liberalistisk-anarkistiske konkurrence er det svært at henstille til fair play.

En almindelig opfattelse af søgerobotter er, at de konstant 'bevæger sig rundt på Internettet' og derfor mere eller mindre indeholder alle sider, der aktuelt findes på Nettet. Det er langt fra rigtigt. Søgerobotterne er meget selektive - ud fra hemmelige kriterier, der er svære at gennemskue. Således indeholder AltaVista i øjeblikket henvisning til 20 af min hjemmesides 29 sider. For nylig var det én side og før 16 sider. Der er tilsyneladende intet system i, hvilke sider maskinen indekserer, og hvilke den udelader.

Steen Larsens påstand var som bekendt, at vi på Nettet finder de nødvendige informationer i en form, der er 'søgbar' for eleverne - underforstået at de både er tilstrækkelige til at dække elevernes informationsbehov og mulige at afgrænse. En søgning på 'guldhorn' i søgerobotten AltaVista 17. januar 1999 gav 39 resultater. Er disse sider det, eleverne søger?

Et værtshus i Århus

Den første henvisning sker til en antikvarboghandel, der sælger en akvarel, der viser Guldhornene, og Asger Jorns 'Guldhorn og lykkehjul'. Den anden henvisning er til værtshuset Guldhornet på Banegårdspladsen i Århus (der optræder yderligere to henvisninger til Guldhornet på den første henvisningsside, blot til en engelsk og en tysk oversættelse af teksten). Den tredje er til en quiz, mens den fjerde efter beskrivelsen måske dækker over noget interessant. En nærmere undersøgelse viser, at den side, der henvises til, er en del af en beskrivelse af Sønderjylland, hvor nøgleordet Guldhorn optræder i et digt og i forbindelse med en omtale af en kronprins (Christian V): 'Det var i øvrigt selvsamme prins, der skulle ende med at drikke sig ihjel, blandt andet i det fem år senere fundne Guldhorn'. Henvisningerne fortsætter med et kalenderfirma, et bryggeri, Tønder Turistbureau, en underlødig festsang og så videre. Alle er det steder, hvor ordet optræder som i eksemplet, uden at det forklares yderligere. Der er desuden et par henvisninger til sider, der ikke eksisterer længere, og til sider, hvor ordet Guldhorn ikke optræder.

Tre sider behandler de Guldhorn, der blev fundet ved Gallehus i 1639 og 1734. De to indeholder transskriptioner og oversættelser af indskriften på det korte Guldhorn. Den ene transskription er forkert, og ingen af oversættelserne nyder opbakning i runeforskerkredse i dag. Den tredje side nævner Guldhornenes findested og de mindesten, der er opsat der.

Elever, der ad søgerobottens vej søger informationer om Guldhornene, vil altså finde et par spredte oplysninger om findested og -år og lettere fejlagtige oversættelser af indskriften på det korte horn, alt sammen blandet godt op med informationer om bryggerier, værtshuse og lokumsdigte. Opslag i dette århundredes to store danske leksika, som står (eller bør stå) på ethvert folkeskolebibliotek, Salmonsens Konversationsleksikon og Den Store Danske Encyklopædi, giver begge betydeligt flere, mere korrekte og bedre ordnede informationer om Guldhornene. Den almindelige fordom om, at der med Internettet 'åbnes hidtil uanede muligheder for fri adgang til information og informationsudveksling', har altså en tvivlsom sandhedsværdi, ligesom fordommen om, at henter man sine informationer fra Nettet, 'er man sikker på, at de er ajourførte' (computerjournalist Peter Hesseldahl) viser sig fejlagtig. Blot fordi jeg lægger informationer på Nettet, er det jo ikke sikkert, at det er de nyeste (som det var tilfældet med oversættelserne af Guldhornsindskriften), eller at jeg husker at ændre dem, når de ikke længere har aktualitet.

Runer og ringeagt

Eleverne finder altså ikke de store mængder informationer på Internettet, de kan bruge i opbygningen af deres viden. Men hvad finder de så?

Sider på Nettet indgår gerne i et hierarki med en hovedside og undersider derfra. Hovedsiden, der ofte kaldes index.html (eller index.htm), hentes ind, hvis ingen side specificeres. I web-adressen for den tekst, der mest udførligt behandlede runerne på det korte Guldhorn, fjerner jeg sidens navn: runer.htm og står nu i hovedsiden, der hedder 'Lidskjalv - Organ for dansk kultur og historie'. Det viser sig, at jeg er kommet ind på en højreradikal hjemmeside. Runeteksten indgår i en kontekst, der er præget af kamp mod EU og det multietniske samfund og for ariernes overherredømme i et Danmark for danskerne - 'Altid Danmark' som det fælles kampråb lyder gentagne gange i den tilknyttede gæstebog.

Runeteksten er altså ikke skrevet som den 'objektivt' informerende tekst, den umiddelbart kan fremstå som, men indgår i en fællesskabsskabende fortælling om den danske slægts enestående overmennesker, som angribes udefra af de muslimske horder. Med den viden får teksten pludselig et andet skær; og citater, som jeg blot studsede over, før jeg kendte sammenhængen, får nu en helt anden central betydning for teksten.

Runeteksten indeholder ikke nogen af de såkaldte hyperlinks, som kan fremkalde en anden tekst på min skærm. Siden er tilsyneladende frit svævende uafhængig af sammenhæng - faktisk ikke engang et fragment (latin: fragmentum af frangere: at bryde), for da jeg først undersøgte teksten, opfattede jeg den ikke som et brudstykke af noget, men blot som et atom i en udifferentieret suppe - den var en tekst om runer, som indeholdt en oversættelse af det korte Guldhorns runetekst: Informationer.

Som fragment ikke som atom

Med Internettet får Steen Larsens elever mere end nogensinde brug for at analysere, hvilke kommunikationssammenhænge de selv og de tekster, de finder, indgår i. Hvor Larsen lagde vægten på, at eleverne kan finde informationer, vil jeg sige, at det væsentligste mål for folkeskolen må være at vejlede eleverne i en kritisk imødekommende tilgang til andre menneskers tekster. At forstå internetsider som fragment, ikke som atom.

Den anden side af informationstankegangen er, at alle informationer så at sige er på samme tilgængelighedsniveau - at runeindskriften på Guldhornet er informationer på samme måde som vejrudsigten, så det blot er et spørgsmål om, at de gives den rette formidling, så alle kan erkende deres vidensindhold. Sådan er det naturligvis ikke. Derfor kan Larsen ikke blot sætte sine elever til 'at finde informationer'. De skal findes i en form, så eleverne kan anvende dem til at udvide deres forståelse af verden. Og det er der ikke så mange informationer, der nødvendigvis gør.

Uddannelse, informering, dannelse, oplysning eller hvad vi vælger at kalde det, har ikke blot som mål at fylde os med viden om hvad-som-helst. Larsen har i sin forskning udviklet det, han kalder 'den ultimative formel for effektiv læring'. Ifølge denne formel lærer eleverne kun noget, hvis de:/ 1) arbejder/ 2) engageret/ 3) inden for deres aktuelle 'båndbredde', det vil sige deres nuværende kompetencefelt'. Ud over den sympatiske learning-by-doing-tankegang, der ligger i denne formel, finder vi også et centralt problem i social sense-forståelsen af informationer og deres funktion i vores liv og verden. Uddannelse er ikke kun effektiv læring; uddannelse handler ikke blot om at formidle sandheder eller veje til selv at finde frem til informationer (som er det nye navn for sandheder). Først og fremmest drejer uddannelse sig om at medskabe rammerne hos eleverne for, at de kan forstå og deltage i det samfund - i bredeste forstand - de er en del af. Derfor er tekster ikke blot tekster, informationer ikke blot informationer; de er holdepunkter i vores hverdag, som vi kan holde og forholde os til, som vi kan acceptere eller kritisere. Derigennem kan eleverne (og vi) blive dannede mennesker, ikke atomer i en udifferentieret suppe.

Læs mere om Internettet på Jeppe Bundsgaards hjemmeside: hjem.get2net.dk/JeppeB


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet