0   114

Skrive, skrive, skrive

2. klasse på Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk har skrevet logbog siden første skoledag

Efter spisefrikvarteret placerer eleverne sig på gulvet midt i klassen for at forberede sig på at skrive logbog.

Lærer Maria Lyngbo på Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk sætter gang i en samtale om, hvad de har lavet tidligere på dagen, og hun spørger, om der er nogle ord, de ikke kan stave til. Det er der. 'Centicubes' og 'isometrisk papir' er de usikre på.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne går i 2. klasse, og sidste time hver dag er afsat til at skrive logbog. Det har den været hver dag, siden de begyndte i første klasse, og hver eneste har på halvandet år fyldt fem-seks store hæfter med oplevelser fra skolen. De første skoledage stod der kun et par enkelte ord. Resten af siden var dækket af en tegning. Men allerede efter få måneder kunne de skrive ord og forståelige sætninger. I dag når alle elever uden problemer at skrive mindst en halv side. En af de meget dygtige piger skriver to næsten fejlfrie sider.

Om formiddagen har Louise haft sin kat, Shilling, med, og det er den, der får mest opmærksomhed i elevernes beskrivelse af skoledagen.

Efterhånden som de synes, de er færdige, sætter de sig ind midt på gulvet og læser hinandens logbøger. Her mødes den dygtige, hurtige pige med sin kammerat, der ikke har skrevet så meget i dag. De snakker sammen om teksterne uden at forstyrre de andre.

Klokken 13 får de fri. Logbøgerne bliver lagt i tasken, så forældrene har mulighed for at læse dem, når børnene kommer hjem. Det er der mange, der gør, og det er et godt udgangspunkt for at snakke om skoledagen.

Men forældrene fik i første omgang besked på, at de ikke måtte rette fejl. Det gør man først, efterhånden som børnene er parate til det. For det handler om at få dem til at skrive, skrive, skrive - og føle glæde ved det. De skal lære at samle tankerne, reflektere og formulere. Helt automatisk følger bøjningen af de uregelmæssige verber, sætningskonstruktioner og sære stavemåder i det danske sprog med. Da en elev ikke kan huske, hvad fortæller hedder i førnutid, går han hen til opslagstavlen og kigger efter. Her hænger et skema med de mest almindelige uregelmæssige verber og en liste, klassen i fællesskab har lavet, over svære, men hyppigt anvendte ord. Forrest i hæftet har de en liste med nogle af de 120 hyppigt bruge ord. Kun når disse hjælpemidler ikke rækker, spørger de læreren, der hele tiden går rundt og kigger, læser og snakker om indholdet. De dygtigste børn bliver presset til at stave korrekt, andre bliver hjulpet på vej. Alle får en oplevelse af, at de kan noget. Hver dag oplever de følelsen af succes.

Fælles for alle er, at de skal skrive pænt og ordentligt. Logbogen er vigtig, og man værner om den. De færdigskrevne bøger bliver låst inde i klassens skab.

Sikre læsere i maj

'Vi er ikke ryttere af stave- og læseprøver', understreger Maria Lyngbo. Men i maj måned i første klasse viste en prøve, at samtlige klassens 24 elever var i kategorien sikre læsere.

'Der er kolleger, der tror, det er løgn, når jeg viser dem, hvad vore elever har skrevet', tilføjer hun.

Der er også forældre, der undrer sig over, at lillesøster i 2. klasse læser og skriver lige så godt som storesøster i 4. eller 5. klasse.

I januar måned i 1. klasse evaluerede eleverne selv deres skrivefærdigheder. Fremskridtene er meget tydelige for dem.

'Jeg skriver rimeligt i november måned', konstaterer en elev.

Børnenes eneste særlige forudsætning for at kunne skrive fra første skoledag var, at de i børnehaveklassen arbejdede med metoden 'lydhuset', så de kunne bogstaverne, da de kom i skole.

For mange mennesker lyder Lyngby-Taarbæk Kommune af velstand med familier i store villaer. Men kommunen har også enlige mødre, arbejdsløse og indvandrere, og Lundtofte Skole er en helt almindelig, nedslidt kommuneskole bygget i 1953 og moderniseret i 1980. Her er ingen luksus i form af for eksempel grupperum, der kan aflaste klasselokalerne, når 24 børn alle skal tilgodeses. Alt skal foregå i klassen.

Der er ikke tildelt ekstra ressourcer til at skrive logbog. Det eneste specielle er, at en de to lærere, Jannik Larsen og Maria Lyngbo, altid har eleverne i sidste lektion, hvor skrivningen foregår. Sidste år havde børnehaveklasselederen dem på det tidspunkt én gang om ugen, mens hun var med på projektet.

I 2.a har Maria Lyngbo og Jannik Larsen gjort klasseværelset så hyggeligt som muligt. Borde og stole står i seks grupper, og i hjørnet ved indgangsdøren danner fire bænke et læsehjørne. Kateder og bogreoler opdeler rummet, i et hjørne pynter en stor stuebirk, og midt på gulvet er der åben plads.

Skoletasker og fodtøj er sirligt opstillet ude på gangen.

Koncentration og tryghed

Pædagogisk konsulent på Danmarks Lærerhøjskole, Leni Dam, og professor samme sted, Mogens Nielsen, følger klassens arbejde i tre år. De er også imponerede af elevernes skrive- og læsefærdigheder.

'Læg også mærke til den ro og orden, der hersker. Logbogskrivningen er med til at give eleverne overblik over dagen. De bliver engageret positivt. Det skaber koncentration og tryghed', siger Leni Dam.

Hun understreger, at ved skrivningen kombinerer børnene forskellige former for intelligens, og de oplever at lære nyt, uden at føle det er svært.

'Der er tale om en autentisk kommunikation. De har brug for at kende verbernes datidsformer - og så lærer de det uden at terpe', siger hun.

Nogle børn spørger, om de godt må tage logbogen med på ferie, så de kan skrive om deres oplevelser. Det må de godt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet