En gylletank - til elever og lærere - skulle være på vej i Vejle. Gylletanken i skolegården til Damhaven Skole i byen har været på tegnebrættet i mere end fem år, men nu skulle der være afsat 15 millioner kroner, så byggeriet kan gå i gang.

Sådan lød meldingen fra skoleleder og arkitekt bag projektet, da der i sidste uge var skolebyggekonference på Hotel Nyborg Strand for omkring 300 skolefolk, pædagoger og arkitekter.

Gylletanken skal blandt andet rumme laboratorium, multisal, værksteder, musiklokale, et vandreservoir, et økohus og en økogård. Navnet skyldes oprindelig inspiration fra de runde gylletanke, der er skudt op ude på landet, og navnet har hængt ved siden første fase.

'Vi har været fem år undervejs, men det har ikke været spildte år', sagde skoleleder Henrik Berggren, mens han guidede forsamlingen rundt i gylletankens lokaler via tredimensional computeranimation.

'Jeg tror, sådan et projekt skal have så lang tid. Det skal nemlig ikke være et Karl Smart-projekt, vi bare kan vise frem til besøgende, det skal være brugernes projekt. Pædagogikken skal udvikles til det, og det tager tid, men nu er vi parate'.

Planen er, at der kan være omkring 150 elever ad gangen i gylletanken, der skal bestå af værksteder til natur/teknik, eksperimenter med for eksempel vand- og solenergi, mange computere og et råt lokale - fremtidsrummet - hvor børnene kan herske og arbejde med alt det, der sviner og fylder. Der er vinduer ind til alle rum og balkoner, så man kan følge med i, hvad der sker.

'Bygningen skal udfordre nysgerrigheden, det er den, der driver børnene, og lærerne er allerede begyndt at tale om, at de vil søge kurser i vandteknik og alt det andet, der bliver mulighed for at arbejde med i huset', siger Henrik Berggren.

'Det hele skal ikke være så velordnet og organiseret hele tiden, som det er i skolen i dag. Vi arbejder i retning af den skemaløse skole og nogle rum, der kan bruges til meget forskelligt'.

Husk udearealerne

Konferencen bød på flere eksempler på nye skolebygninger og oplæg om sameksistensen mellem byggeri og pædagogik. Der var advarsler mod at skabe alt for fleksible rum - det hele må ikke bare være multifunktionelt. Rummene skal have flere funktioner, men de må gerne være definerede til en vis grad. Hver skole skal opbygge sit værdigrundlag, arbejde ud fra dét og stå ved det, lød det fra flere.

Der var også inspiration fra nabolandet. Den svenske arkitekt, Anders Svensson, fortalte om skoleombygninger og sagde, at huse er lette at forandre. Det tager et halvt års tid at tegne nyt og gå i gang med renoveringen, men det er langt sværere at ændre menneskers vaner og kultur. Det tager ofte flere år, og det skal man have med, når man forandrer.

Udearealerne skal også tænkes med, når der bygges om eller bygges nyt. Og de skal tænkes med fra starten, hvis resultatet skal være godt, men alt for ofte bliver omgivelserne kun lapperier, når den nye skolebygning står klar, sagde Henrik Vilsbøll fra Henrik Vilsbølls Konsulent- og Foredragsvirksomhed, der sammen med Dansk Pædagogisk Forum stod bag konferencen.

'Omkostningerne til udearealerne skal også regnes med ind fra planlægningen af byggeriet, hvis det skal gå rigtig godt'.

Han fremhævede, at der er tre ting, børn altid ønsker sig - det er et kuperet terræn, store sten og smadder.

'Det sidste er der så nogle voksne, der har problemer med, fordi det sviner. Det er også dem, der indimellem får det til at lyde som en straf at komme ud. Det skulle jo gerne være rart. Det er også godt for motorikken at komme ud. Hjerneforskerne siger, at motorikken er vigtig for læringen, og måske er det sådan, at børn, der har svært ved at læse, skal noget mere ud', sagde Henrik Vilsbøll.

Han fremhævede, at det også er vigtigt med nogle udefinerede områder i tilknytning til skoler og institutioner, nogle steder, der sætter fantasien i sving, og som kan bruges på mange forskellige måder.