Tosprogede lærere har svært ved at blive accepteret blandt kollegerne på lærerværelset.

Søren Hegnby, afdelingsleder i uddannelses- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, oplever jævnligt, at de tosprogede lærere ikke bliver respekteret for deres kvalifikationer.

'Ofte når jeg befinder mig på et lærerværelse, kan jeg møde folk, der er meget optagede af, at modersmålslærerne ikke har en færdig dansk læreruddannelse, eller at de ikke taler ordentligt dansk. Dele af lærerværelset er ekstremt fokuserede på, om de tosprogede lærere taler dansk med accent. De bliver ikke opfattet som rigtige lærere, men som hjælpere og tolke', siger Søren Hegnby.

Han fortæller, at der blandt de danske lærere er en tendens til at fokusere på det, modersmålslærerne ikke kan frem for på deres kvaliteter.

Formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, tror, at de danske læreres holdning blandt andet skyldes usikkerhed over for de fremmede, samt at den nye lærergruppe udfordrer de danske læreres faglighed og monopol på undervisning. En anden årsag er, at modersmålslærerne ofte virker på flere skoler samtidig og også ofte uden for normal skoletid. Dermed bliver de ikke en selvfølgelig del af det faglige fællesskab.

Men der er brug for de tosprogede lærere, som kan være rollemodeller for de tosprogede børn og sikre et bedre samarbejde mellem skole og hjem. Jan Trojaborg mener derfor, at der skal gøres et energisk arbejde for at inddrage de tosprogede kolleger i et ligeværdigt samarbejde, der også omfatter undervisningen i den normale skoletid.

Til gavn for eleverne

Mehmet Kazan, der er dansk uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som sådan gennem flere år og på flere skoler, har oplevet den faglige diskrimination. Gang på gang erfarer han, at hans kvalifikationer ikke bliver taget alvorligt og ikke bliver brugt.

'Jeg oplever en del af mine danske kolleger, der opfatter mig som tolk eller hjælpelærer. 'Du er tolk. Du skal bare gøre, hvad jeg siger', får jeg at vide', siger han.

I mange tilfælde lykkes det dog for Mehmet Kazan at få et godt samarbejde i gang med lærerne. Han fortæller dem, at han er seminarieuddannet og har præcis de samme kvalifikationer.

'Nogle bliver sure, mens andre kan se, at jeg har ret'.

Når samarbejdet fungerer, så den danske lærer og Mehmet Kazan er sammen om at planlægge undervisningen, er det også hans klare indtryk, at alle eleverne profiterer af det.

Else Nielsen, formand for foreningen af undervisere for tosprogede elever, UFE, erkender, at også i hendes kreds er der medlemmer, som ser skævt til de tosprogede lærere og ikke kan se ideen med deres arbejde. Også selvom det især er medlemmerne af UFE, der har det direkte samarbejde med de tosprogede lærere.

'Vi diskuterer samarbejdet meget i vores forening, og jeg har mange gange hørt bemærkningen: 'Åh nej, det er så besværligt'', siger Else Nielsen.

'På en skole er der mange små beskeder, der skal gribes i farten, og det kan være svært begge veje, når man ikke har samme kulturelle indforståethed, og der måske også er sproglige problemer'.

Else Nielsen giver et eksempel fra en gruppe lærere, der skulle planlægge forårets aktiviteter. En af de danske lærere foreslog, at eleverne skulle plante karse på vat og bagefter sætte bakkerne i henholdsvis lys og mørke. Men den tosprogede lærer måtte først spørge, hvad vat og karse var, for det var ikke en del af hans almindelige danske sprogbrug.

'Mange danske lærere ville synes, det var for dårligt, og få det indtryk, at han ikke var dygtig til sit arbejde, når han ikke ved, hvad vat og karse er. På den måde er der en tendens til at fokusere på det, vores tosprogede kolleger ikke kan, frem for alt det de kan, og som vi faktisk dårligt kan undvære dem til', siger Else Nielsen.

Hendes erfaring er, at hvis man bruger de kræfter, der er nødvendige i samarbejdet med de tosprogede lærere, er der rigtig meget at vinde.

Undervisningen bliver bedre rent fagligt, fordi børnene får en chance for at forstå, hvad der foregår, og eleverne bliver bedre til dansk og hurtigere integreret i det danske samfund, hvis de er gode til deres eget sprog, og hvis de har en sikker egen identitet.-Mette Breinholdt er freelancejournalist

Læreren, der i artiklen udtaler sig under navnet 'Mehmet Kazan', har valgt at være anonym. Redaktionen kender hans rigtige navn