Den Sigsgaardske fortælling ('Bagsmækken', Folkeskolen nummer 3) er fortalt som et klassisk eventyr: Vi har helten (barnet), skurken (institutionaliseringsniveauet), modstanderne (politikerne), dragen (helheds - heldagsskolen) og selvfølgelig hjælperen (Sigsgaard selv). Og hvad er så prinsessen og det halve kongerige? Den paradisiske barndom - urørt af lærere, pædagoger, institutioner og politikere. Og hvor og hvornår findes den? Svaret kan du få hos Sigsgaard selv i 'Om børn og deres virkelighed - set i perioder over 300 år'. Barndommens halve kongerige og det sig frit udfoldende prinsessebarn er et barn af kapitalismens små- og helborgerlige familiemønster - aldrig før eller siden set i historien. Venstre og højre har virkeligt taget en svingom i dansk uddannelsespolitik. Sigsgaard gør det på demagogisk vis for nemt for sig selv - og for os andre at gennemskue. Kunne det tænkes, at skolen ikke var kedelig, men et spændende sted, hvor man 'måtte vippe på stolen(!),have kasketter og huer på(!), gerne måtte sige noget uden nødvendigvis at skulle række fingeren i vejret, og hvor meningen var, at man skulle sige noget til sin sidekammerat, fordi man måske sad foran computeren, dybt engageret i et fælles projekt enten i skolen eller i fritidsordningen'. Sigsgaard afspiller et statistisk drama i sort/hvidt - men andre ser en farvefilm i widescreen, der handler om større kvalitet i børns barndom end ubeboede affaldspladser, fabriksruiner, marker gennemskåret af motorveje, øde parcelhuskvarterer, storcentre og den lokale Fætter BR. Hvor er chancen for et godt liv størst?

Kjeld Folmer Nielsen

København