Hvor gode er eleverne egentlig til at læse og regne? Hvor gode er de til naturfag, fremmedsprog, samfundslære og IT? Og har de 'lært at lære'?

Det vil Europa - med EU som krumtap - have styr på. Landenes undervisningsministre - 26 i alt - vil således have kogt det statistiske materiale om skole og undervisning, som allerede findes i tykke, tunge rapporter fra OECD, IEA og EU, ned til et format, der er overskueligt nok til, at almindelige mennesker og ministre kan forstå det. Det besluttede ministrene på en konference i Prag i juni 1998.

En ekspertgruppe (med en ekspert fra hvert land) har nu barslet med en rapport - 'Second progress report. Indicators and benchmarks of quality of school education'.

EU-kommissær for uddannelse og kultur, Viviane Reding (Luxembourg), orienterede om rapporten ved ministerrådsmødet den 26. november i Bruxelles.

Ekspertgruppen har - fremgår det af rapporten - fundet frem til 16 emner eller områder, som skal belyses statistisk. Temaerne kaldes i jargonen indikatorer. Det skal forstås som en slags tegn, der viser noget om, hvordan uddannelsessystemerne har det.

Martin Rømer er skuffet

Ekspertgruppen vil også rette lyskeglen mod følgende områder: Hvor mange elever dropper ud af uddannelsessystemet; hvor mange fuldfører en ungdomsuddannelse; hvor mange tager en videregående uddannelse?

Og videre: Hvordan står det til med forældreindflydelsen i de forskellige lande; hvordan styres og evalueres skolerne?

Og endelig: Hvad koster en elev; hvor meget efteruddannelse får lærerne; hvor stor en procentdel af børnene går i børnehave; og hvor mange elever er der om hver computer?

Martin Rømer, DLF's repræsentant i Bruxelles, er skuffet over, at den europæiske lærerforening, ETUCE, ikke har fået lov til at sidde med i ekspertgruppen. Og han er skuffet over resultatet.

'Det er nogle meget traditionelle indikatorer, ekspertgruppen er kommet frem til. Faktisk er der kun en enkelt blød værdi med - 'Learning to learn'. Så kan det være lige meget. Det er en svag start', siger Martin Rømer.

Han havde håbet, at 'man var kommet længere med at skabe bløde fælleseuropæiske indikatorer som for eksempel samarbejdsevne, selvstændighed og kreativitet'.

Undervisningsministeriet er godt tilfreds, selv om alt ikke er gået som håbet.

Fuldmægtig Birgitte Bovin, der er den danske repræsentant i ekspertgruppen, siger, at 'vi er nået meget, meget langt med de bløde værdier'.

Men der er kun én blød indikator - lære at lære?

'Der er også forældreindflydelse og samfundsforståelse og demokratisk sindelag. I matematik, læsning og naturfag er der desuden elementer af tværfaglighed. Efter min mening er traditionelle indikatorer sådan nogle som 'udgifter per elev' og 'gennemførelsesprocenter''.

Kompromiser må indgås

John Isaksen, chef for EU-enheden i Undervisningsministeriet, medgiver, at 'resultatet ikke er så godt, som vi havde håbet'.

'Men med så mange lande skal der nødvendigvis indgås mange kompromiser. Ellers ville der komme for mange indikatorer, og meningen er jo netop, at der skal være få', siger John Isaksen.

Ekspertgruppen har valgt indikatorerne ud fra tre kriterier, som blev vedtaget af undervisningsministrene på en konference i Budapest i juni 1999.

Ministrene meldte ud, at indikatorerne skal være 1) politisk relevante. De skal 2) basere sig på allerede eksisterende internationale og nationale test, og det skal være nemt og billigt at samle materialet ind.

Desuden skal indikatorerne være 3) sammenlignelige over landegrænserne, kvantitative, og de skal så vidt muligt være dækkende for samtlige deltagende lande.

'Politikerne ønsker et internationalt, statistisk materiale på uddannelsesområdet, som er tilgængeligt for ministre og offentlighed', siger Lars Bo Jakobsen. Han er koordinator på projektet, der har sekretariat i generaldirektoratet for uddannelse og kultur i EU.

Rapporten bliver en let sag

'Der findes i dag fem statistiske årbøger om uddannelserne i Europa', siger Lars Bo Jakobsen.

'Men de er omfangsrige, tekniske og videnskabelige. OECD's 'Education at a glance' er for eksempel på 400 sider og opererer med 38 indikatorer'.

'Vores opgave er at trække spørgsmål frem, der interesserer politikerne, på en overskuelig måde. Formålet er at inspirere til diskussion', siger han.

På ministrenes konference i juni i Bukarest skal ekspertgruppen fremlægge en endelig rapport, hvor der er 'kommet kød på' de 16 indikatorer, som John Isaksen fra Undervisningsministeriet udtrykker det.

Rapporten, der kommer til at hedde 'European report on quality of education', bliver en slags pilotprojekt eller internt debatoplæg. Ministrene skal tage stilling til, om projektet skal fortsætte som for eksempel en årbog. Eller om det skal lægges ned.

'Jeg forestiller mig en let sag på 50 sider, der er nem at læse. Den bliver åben, sætter ikke nogen i skammekrogen, men trækker politiske spørgsmål frem baseret på statistisk materiale, der findes i forvejen', afslører Lars Bo Jakobsen.

Fra Timss' matematikrapport kunne ekspertgruppen for eksempel 'stjæle' den pointe, at de steder, hvor eleverne kan lide matematik, scorer de også højest i testene, påpeger Lars Bo Jakobsen.

'Eller vi kunne belyse, hvordan man sikrer en god balance mellem ekstern og intern evaluering. Hvilke kriterier skal man have for selvevaluering? Ideen er, at landene kan lære af hinandens gode erfaringer'.

Hvis ministrene giver grønt lys i juni, vil lærernes repræsentation i projektet formentlig blive taget op igen. Og ikke kun lærernes, men også forældrenes og skoleledernes (der også er europæisk organiseret).

'Ministrene vil først lige se, om det i det hele taget bliver til noget', siger Lars Bo Jakobsen.

De europæiske undervisningsministre har siden 1996 holdt konference hvert år i juni. Ingen lægger skjul på, at etableringen af fælleseuropæiske uddannelsesindikatorer også handler om integrering af Østeuropa.

'Formålet er også at drage de østlige lande ind i europæiske netværk', fastslår Lars Bo Jakobsen.