Udgifterne per lærerstuderende varierer fra seminarium til seminarium. I 1998 kostede det således i gennemsnit 38.844 kroner at uddanne en lærer på Århus Dag- og Aftenseminarium, mens prisen på Aalborg Seminarium kun var 33.284 kroner.

Det er Undervisningsministeriet, der har regnet udgifterne ud, og de bygger på seminariernes egne virksomhedsregnskaber eller på deres årsregnskaber. Tallene er endnu ikke offentligt tilgængelige, men de vil indgå i den rapport om taksteftersyn på samtlige højere uddannelser, som ministeriet lægger ud på sin hjemmeside senere i januar.

Der er mange forklaringer på, hvorfor nogle seminarier er dyrere end andre. Kontorchef i undervisningsministeriets institutionsstyrelse, Peter Michael Sørensen, peger på, at forskellene kan skyldes seminariernes forskellige profil, at deres sammensætning af fag er forskellig, og at nogle seminarier gør en særlig indsats for at spare penge op.

De kan også skyldes, at nogle seminarier bor dyrt, men selvom man ser bort fra den slags udgifter, er der alligevel forskelle.

'Mange ting kan spille ind. Der er langtfra kun tale om forskel i produktiviteten', siger Peter Michael Sørensen.

Ministeriets mål med at se på 'enhedsomkostningerne per studenterårsværk', som udregningen officielt kaldes, er ikke at sammenligne lærerseminarierne med hinanden, men at sammenligne forskellige typer uddannelsesinstitutioner.

'Ved at kigge på sektorer som helhed kan man finde frem til områder, der trænger til at blive rettet ind efter hinanden. Det kan for eksempel være forskelle i praktikordninger, hvor pædagog-, socialrådgiver- og lærerområderne kører vidt forskelligt med hensyn til løn og taksttilskud. Sådan et sted kan der måske rettes op på en ubalance', siger Peter Michael Sørensen.

Tal kan bruges

At tallene, der blandt andet vil blive forelagt Folketingets undervisningsudvalg, kan bruges til forskellige ting, er rektor for Nr. Nissum Seminarium og HF, Børge Mikkelsen, ikke i tvivl om.

'Jeg kan godt være bange for, at man for eksempel kan bruge dem til at sætte de takster ned, som er vores hovedindtægtskilde, hvis det viser sig, at der nogle steder spares uforholdsmæssigt meget op. Det så man for nogle år siden på handelshøjskoleområde', siger Børge Mikkelsen.

Nr. Nissum Seminarium og HF ligger med en årlig udgift per studerende på 35.742 kroner i mellemgruppen. Seminariet satser bevidst på at bruge så mange midler som muligt til undervisningsformål. Man har kun en mindre stødpude på to-tre millioner kroner, der skal bruges til at imødegå et eventuelt fald i antal studerende.

I den billige ende befinder Odense Seminarium sig med en gennemsnitlig årlig udgift per studerende på 33.976 kroner.

Forklaringen er ifølge rektor Torsten Enemærke, at man i en årrække stablede de studerende i to lag.

'Siden begyndelsen af 1990'erne har vi skabt et overskud for at få råd til at udvide vores areal. Det skete i 1999, så vi i dag har næsten dobbelt så mange kvadratmeter til rådighed i forhold til tidligere', siger Torsten Enemærke.

Når det fynske seminarium kunne spare meget op, hænger det sammen med, at man ud over de få kvadratmeter også havde en meget lav husleje, men det spiller også en rolle, at seminariet med 1.063 årsstuderende hører til de største.

'De store seminarier har lettere ved at oprette store hold i deres liniefagsundervisning. Det giver uden tvivl en økonomisk fordel', siger Torsten Enemærke.

Selvom Holbæk Seminarium kun har 659 årsstuderende, er det alligevel lykkedes at fylde holdene godt op. Det er en af forklaringerne på, at det kun har en gennemsnitlig årlig udgift på 34.142 kroner per studerende.

'Vi har gjort meget ud af at opnå en effektiv udnyttelse af ressourcerne og på at holde igen på de fleste områder, fordi vi har ønsket at spare op til en foredragssal. Derfor begyndte vi ret tidligt at lukke 32 studerende ind på hvert hold. Med en gennemsnitlig mødeprocent på 70 gik det under den gamle læreruddannelse. Med den nye kan det ikke længere lade sig gøre', siger Knud Munksgaard.

Han er enig med Nr. Nissum-rektoren i, at det er urimeligt at oparbejde en stor opsparing, hvis ikke man har et bestemt mål for øje.

Ifølge Knud Munksgaard går det ikke ud over de studerende, at et seminarium sparer op. Da Lærerseminariernes Rektorsammenslutning for et stykke tid siden sammenlignede omfanget af de forskellige seminariers undervisningsudbud, kom både Holbæk og Odense ind i midtergruppen.

Formanden for Lærerseminariernes Rektorsammenslutning, Per Frimer-Larsen, kender ikke tallene fra Undervisningsministeriet, og han kan derfor ikke kommentere dem, men han er ikke bekymret over, at Århus Dag- og Aftenseminarium - hans eget - var det dyreste i 1998.

'Hvis vi bruger flere penge på de studerendes uddannelse, er der grund til at være stolt, men generelt er jeg ikke optaget af den slags sammenligninger', siger Per Frimer-Larsen.-Jan Kaare er freelancejournalist