Handlekompetence, opdragelse til demokrati, personlig og social udvikling. Kært barn har mange navne, og de vigtige egenskaber går normalt under den fælles betegnelse: bløde værdier. Et begreb, som den danske folkeskole har sat højt på dagsordenen i mange år, og som undervisningsministeren har kaldt fremtidens hårde værdier.

Interessen for det bløde begynder nu at brede sig til internationale organisationer som OECD, der normalt kun har kigget på elevernes faglige kvalifikationer.

Med OECD's nye Pisa-projekt er det slut med kun at se på læse- og regnefærdigheder, nu skal modenhed, selvstændighed og samarbejdsevner også med i billedet.

Men hvad gør man egentlig som lærer med de her bløde hårde værdier, som mange oven i købet tvivler på, at man overhovedet kan måle? Hvordan opdrager man til demokrati?

Bjarne Bruun Jensen, lektor ved Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning ved Danmarks Lærerhøjskole, har i årevis beskæftiget sig med Den Sundhedsfremmende Skole, og netop sundhedsundervisning og miljøundervisningen er et sted, hvor handlekompetencen skal være i centrum. Projektet har kørt i 40 lande, der deltager med hver deres netværk af skoler. Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og Europarådet, der står bag, og i Danmark er det Bjarne Bruuns arbejdsplads, der er udpeget som støttecenter for de deltagende skoler.

I første omgang arbejdede 11 folkeskoler og fem gymnasier sammen med Lærerhøjskolen. I dag er erfaringerne fra pilotprojektet i fuld gang med at blive spredt, og ti amter har netværk med sundhedsfremmende skoler. Samtidig fortsætter de internationale kontakter.

I de fleste lande har projektet handlet om det, Bjarne Bruun kalder den moraliserende sundhedslære, hvor undervisningen foregår med løftede pegefingre. Man forsøger at få eleverne til at ændre adfærd til 'den korrekte' sunde vej med fedtfattig kost, mindre sukker, mere groft og varieret mad og ingen alkohol eller cigaretter.

Men i Danmark satser man på noget andet. Her er målet at udvikle Den Sundhedsfremmende Skole, som ligger i forlængelse af danske pædagogiske traditioner om demokrati og dannelse. Og et nøgleord i den undervisning er handlekompetence - evnen til at handle alene og sammen med andre.

Den moraliserende sundhedslære kører stadig mange steder, men Bjarne Bruun tvivler på, at den har effekt. Skræmmeeksempler og bedrevidende moraler har sjældent den store virkning på unge mennesker. Ifølge Bjarne Bruun Jensen bør de afløses af en demokratisk sundhedsundervisning, hvor eleverne kommer ind med deres egne tanker og holdninger. Noget, som han mener kan spredes til resten af skolen, så tankegangen bliver til generel skoleudvikling.

'I sundhedsundervisningen skal læreren erkende og fastholde de modstridende interesser, der er, når sundhed både handler om det gode liv og om at holde sygdom væk. Elevernes egne opfattelser af indholdet i det gode liv må tages alvorligt og komme til at præge undervisningen. Selvfølgelig skal viden om sygdomsfremkaldende faktorer med, men det skal være på linie med elevernes holdninger. De forskellige synspunkter må så diskuteres og overvejes i klassen'.

'Vi tager udgangspunkt i miljø og sundhed for at få eleverne til at deltage i demokrati. Det handler om at kunne deltage aktivt i at forme udviklingen og ikke bare leve med den udvikling, der sker. Eleverne skal ikke kun øge evnen til at kunne tage hånd om eget liv, de skal også være med til at udvikle samfundet'.

Sundhedsundervisningen tillægges altså en dannelsesværdi i lighed med den danske skoles overordnede formål, der taler om, at eleverne skal forberedes til medbestemmelse og medansvar i et demokratisk samfund.

I stedet for kun at høre om verden skal eleverne ud og opleve, undersøge og udfordre den. De oplevelser og den viden, eleverne høster, er af langt større betydning for dem end den viden, de kan få fra en lærer inden for klassens fire vægge, mener Bjarne Bruun Jensen. Han fortæller om eksempler på elever, der har kæmpet med kommunen for at få en svømmehal til deres by. Andre elever har knoklet på over for lokale politikere for at få flere idrætstimer. Alt sammen med udgangspunkt i sundhed.

Sådan en form for undervisning stiller store krav til både lærer og lokalsamfund. Læreren skal kunne gå i dialog med eleven uden at miste det faglige perspektiv, og lokalsamfundet skal være klar til at tage eleverne alvorligt, når skolen åbner sig mod omverdenen.

Skal eleverne i gang med at tage livtag med sundhed og det eksisterende demokrati, mener Bjarne Bruun Jensen, det er ligegyldigt, om skolen er stor eller lille. Det vigtige er en gruppe lærere, som synes, at ideen er spændende.

Og princippet med at eleverne skal lære at handle, kan man bruge på alle alderstrin.

'Selvfølgelig kan man få mere faglighed med i de store klasser, men man kan sagtens arbejde med, hvorfor ting er, som de er, og hvordan man kan ændre dem helt ned i de yngste klasser', pointerer han.

Det at have haft mulighed for at udvikle, diskutere og dele sin drøm eller vision med andre eller være med til at udvikle en fælles vision, mener han, er forudsætningen for, at man overhovedet har lyst til at handle og forandre. Og det gælder, uanset om det drejer sig om fred på jorden, klassens sociale liv, min fremtidige familie, skolens fysiske rammer eller forhold i det lokale samfund.

Og når eleverne først kommer i gang med at kæmpe for en sag, giver de ikke så let op.

'Projektet med Den Sundhedsfremmende Skole viser, at selvom eleverne får nej til for eksempel den svømmehal, de så gerne vil, går de ikke i stå. Tværtimod. De fortsætter kampen ufortrødent, selvom de møder modstand', fortæller Bjarne Bruun Jensen, der understreger, at hele undervisningen ikke bare handler om, at eleverne styrker troen på sig selv, de skal også udvikle faglig viden. Og her sætter han streg under tværfaglig viden.

'Arbejder man udelukkende med at belyse, for eksempel hvordan stofferne ethanol og nikotin indvirker på den menneskelige organisme, når man aldrig frem til en diskussion af, hvorfor 15 procent af danskerne drikker halvdelen af den samlede alkoholmængde, og hvorfor der ryges mere i socialgruppe fem end i socialgruppe et. Dermed når man heller ikke til bunds i de egentlige årsager og mister muligheden for at diskutere de forhold, der må ændres, hvis problemerne skal løses'.

'Sådan en undervisning fører på den ene side til en viden om en række problemers eksistens og omfang, men giver på den anden side ikke mulighed for, at viden omsættes til handling. Derfor kan en naturvidenskabeligt domineret undervisning bidrage til at øge såvel bekymring som handlingslammelse, så der må flere aspekter ind'.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de bløde værdier? Erhvervslivet og organisationerne - de samme mennesker, som har skreget på faglighed - har samtidig, godt nok med lidt lavere røst, råbt på unge mennesker, der er selvstændige, ansvarlige og har evne og vilje til at handle. Begrundelsen er, at de fleste virksomheder i dag er på vej fra hierarkisk ledelsesstruktur til projektstyret kultur. Noget, der kræver aktive, modne, sociale og selvstændige ansatte. En anden forklaring kommer Bjarne Bruun Jensen med. Selvom borgerne i dag ofte bekymrer sig, bliver mange siddende i lænestolen. De handler ikke.

'De senere år har vi set en stigende handlingslammelse og magtesløshed mange steder i samfundet. Diverse opinionsundersøgelser peger på en voksende bekymring over for blandt andet folks levevilkår og herunder miljøproblemer. Men alligevel er det svært at få øje på handlinger mod de vilkår. I stedet blomstrer terapimarkedet og andre individualiserede aktiviteter som aldrig før'.

'På det samfundsmæssige plan er aktive og handlende borgere nødvendige for at løse for eksempel vores sundhedsproblemer. Skolens opgave er derfor bevidst at modarbejde, at handlingslammelsen føres videre til næste generation. Skolen må tage den udfordring op, det er at vende bekymring og handlingslammelse til handlelyst og handleevne'.

'Blandt de unge er der utrolig stor bekymring for miljø og sundhed. Det er en stor ulykke, hvis de vokser op uden at føle, at de kan gøre noget'.

'Samtidig er det afgørende, at eleverne opøver deres fantasi for at kunne bruge demokratiet og helst også udvide demokratiets rammer. Fremtidens samfund er måske ligefrem afhængig af, at fantasien og kreativitet støttes og stimuleres', mener Bjarne Bruun Jensen.

'Derfor skal vi bevare og udvikle skolen som en slags laboratorium for demokratiudvidende forsøg'.

Kompetencen til at handle er vigtig og bliver endnu vigtigere i fremtiden.

'Alting forandres så utrolig hurtigt; om vi snakker om familien, lokalsamfundet eller hele samfundet. Skal eleven kunne påvirke udviklingen, er det vigtigt at arbejde med visioner om, hvad man vil med samfundet, sit liv og sin skole. Forudsætningen for, at der sker noget på de her felter, er, at vi bevarer og videreudvikler demokratiet'.