Den levende fortælling

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Danmarkshistorie for viderekomne, men det var 200 skolebørn i alderen otte og ti år temmelig ligeglade med, da flere fra de dødes verden var på fransk visit i en efterårsklædt Assistens Kirkegård i København.

Den kontroversielle præst i Helligkors Kirken på Nørrebro er i dag udklædt som vores skattede eventyrdigter H.C. Andersen, og det er 'Prinsessen på ærten', børnene fra Bispebjerg Skole får serveret på et sølvfad tæt ved digterens egen grav.

Maria på ti år står med den ene finger i næsen, mens den anden hånd febrilsk roder rundt ved en hestehale, der i løbet af pastor Erik Bocks eventyrlige fortælling bliver stadig mere uglet.

Tæt derved sidder en prinsesse i pink kjole og netter sig. Læbestiften flytter sig hurtigt hen over læberne, og for fjerde gang denne formiddag retter hun på håret og ser meeeeeeeget træt ud!

'Suk hjerte, hvor skal jeg sove i nat?'

På en ært selvfølgelig, hviskes der.

Børnene er bjergtaget, og der går et lydeligt suk igennem kirkegården, da den genopståede digter afslører, at nu må det slutte.

'Jeg synes, det var dejligt at få strukket mine ben, men nu vil jeg gerne tilbage i min grav og sove videre', lyder det fra Andersen.

Men inden da skal børnene svare på, om det er 'Peters Jul', 'Flugten til Amerika' eller 'Den Grimme Ælling', digteren har skrevet.

En skov af hænder ryger i vejret, og der er ingen tvivl her.

Senere besøger børnene H.C. Ørsted, og en russisk begravelse bliver de også vidner til. Den frygtelige historie om graver Meislings udåd, da han slår Gertrud Birgitte Bodenhoff ihjel under ligrøveriet, hvor konen kun er skindød.

Pang! En med en moderne skovl får liget. Rundhåndet uddelt af Per Ramsdal, der til daglig er sognepræst i området

Fortællingen lever sit eget forunderlige liv blandt de døde. Og det kunne hverken video eller andre hurtige medier have gjort bedre. Det er ganske vist.