Pædagogisk forskning skal styrkes

Lærernes efteruddannelse mister sin forskningsbasering

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sigtet med det nye Danmarks Pædagogiske Universitet er kort og godt at styrke forskningen på det pædagogiske område, fastslår kontorchef i Undervisningsministeriet, Hanne Buch.

'Ministeren siger, at hvis man ser på, hvor mange mennesker det her berører, og hvor mange ressourcer der er med i det, jamen så er det væsentligt, at vi ved, hvad det er, vi går og gør på det pædagogiske område. Derfor synes ministeren, at det er utrolig vigtigt, at man styrker den pædagogiske forskning'.

Hanne Buch har siddet i den styringsgruppe - bestående af ministerielle embedsmænd og universitetsfolk - der netop har afleveret et 'Forslag til faglig profil for Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)' til undervisningsminister Margrethe Vestager. Diverse interessenter, herunder Danmarks Lærerforening, har haft forslaget til høring.

DLF hæfter sig blandt andet ved, at lærernes efteruddannelse ser ud til at tabe på styrkelsen af den pædagogiske grundforskning. Ministeriet fastholder nemlig, at efteruddannelsen skal ud på de såkaldte CVU'er, regionale centre for videregående uddannelse.

DPU skal være et såkaldt overbygningsuniversitet, hvor der foregår grundforskning og praksisrettet forskning, og hvor studerende kan tage kandidat- og ph.d.-grad, men hvor der ikke er efteruddannelse for folkeskolelærere. Adgangskravet er en bachelorgrad.

Efteruddannelsen skal med andre ord ud af Danmarks Lærerhøjskole, der til gengæld skal ind i DPU sammen med Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole.

'Men det skal være en forpligtigelse for det pædagogiske universitet at samarbejde med centrene for på den måde at sikre forskningstilknytningen til centrene. Danmarks Pædagogiske Universitet skal desuden tilbyde efter- og videreuddannelse til CVU'ernes undervisere', siger Hanne Buch.

Fra vugge til grav

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) kommer efter forslaget til at bestå af fem institutter: Et psykologisk-pædagogisk, et sociologisk-pædagogisk, et antropologisk-pædagogisk, et filosofisk-pædagogisk og et didaktisk.

Tværgående forskningsprogrammer skal i de første år hjælpe fusioneringen mellem de tre institutioner på vej, idet sådanne programmer 'vil være med til at sikre, at der brydes med en basering på gamle discipliner og med gamle traditioner ved de nuværende institutioner', står der i forslaget.

Regeringen har i sit finanslovsforslag sat 15 millioner kroner af til projektet i år 2000 og 20-25 millioner de efterfølgende år.

DPU skal forske i pædagogik fra vugge til grav, ikke kun i folkeskolen.

'Men alt, hvad der tidligere var på forskningssiden, er der stadig væk. Det, der sker med DPU, er i virkeligheden en udvidelse af forskningsfeltet. Det er ikke en indsnævring på folkeskolens område. Det nye er de områder, der ligger ud over folkeskolens område. Det er det, vi bygger ud med', siger Hanne Buch.

'DPU skal bygge på de kompetencer, der er i dag på de tre institutioner. Det vil sige, det, der er i dag på Danmarks Lærerhøjskole, vil selvfølgelig være en del af grundlaget i en ny institution. Der kommer mere til, nemlig det fra de to andre institutioner'.

I høringsrunden har Danmarks Lærerforening blandt andet anført, at funktionsuddannelserne til speciallærer, skolebibliotekar og skolevejleder bør høre til på DPU, ikke på CVU'erne.

Lærerforeningen har også undret sig over, at læreruddannede skal have supplerende uddannelse for at kunne blive optaget på kandidatstudiet på DPU, når studerende med bachelorgrad fra universiteterne kan gå lige ind.

'Vigtigst er dog, at en opkvalificering af efteruddannelsen sikres', siger DLF-konsulent Jørgen Rantorp.

Regeringen vil fremlægge lovforslag om DPU ved årsskiftet.