Fremtiden er ikke kommet til Svendborg endnu'.

'Jo, I har netop fået virkeligheden og fremtiden tilbudt. I skal bare tage imod det'.

Replikskiftet finder sted i en ny film, der følger processen i udvælgelsen af et nyt skolebyggeri. Dommerkomiteen skal vælge mellem syv projekter, og dette arbejde er blevet tæt fulgt af et filmhold.

Skuffelsen ses tydeligt i ansigtet på arkitekterne, men der er ikke sejrsrus at se hos skolefolket - måske lettelse hos nogle, mens andre deler arkitekternes skuffelse. Det er helt klart et drama, der udspiller sig for øjnene af os frem til kåringen af en vinder.

Dramaet ligger dog udelukkende i diskussionerne mellem medlemmerne af den dommerkomité, der skulle afgøre, hvilken løsning der var bedst til om- og tilbygning til den gamle byskole, Vestre Skole i Svendborg.

Dommerkomiteens arbejde beskrives i filmen af instruktør Klaus Kjeldsen fra filmselskabet Steen Herdel & Co, og filmen blev vist for første gang, da skolefolk, forvaltningsfolk og arkitekter for nylig var samlet i København til konference om skolebyggeri. Undervisningsministeriet distribuerer senere filmen ud til samtlige landets kommuner.

Selve arkitektkonkurrencen var udskrevet af Undervisningsministeriet, Svendborg Kommune og Byggedirektoratet.

Konkurrencens vinder blev et projekt udarbejdet af Rådgivningstjenesten for skolebyggeri, Arkitekterne Holst og Arkitekterne Andresen.

Dommerkomiteen bestod af arkitekter, en ingeniør, politikere og forvaltningsfolk fra Svendborg Kommune, repræsentanter fra Undervisningsministeriet og fra Byggedirektoratet. Derudover var en gruppe af rådgivere med i arbejdet.

Filmen viser nogle af de mange diskussioner - især mellem arkitekter og skolefolk, der resulterer i søvnløse nætter, viltre drømme, store overtalelsesforsøg, flere dages tænkepauser, skuffelse og lettelse. Og så altså en vinder, som alle dommerkomiteens medlemmer kan gå ind for. Der var bare lige nogle af medlemmerne, der hellere havde set en anden vinder.

Valget mellem to projekter

Konkurrencen stod mellem syv arkitektfirmaer eller grupper af arkitekter. I filmen tales der udelukkende om projekt nummer ét, to og så videre.

Fire projekter ryger hurtigt ud, fordi de ikke er detaljeret nok beskrevet, ikke opfylder konkurrencens vilkår helt og ikke har interesseret sig tilstrækkeligt for udearealerne. Det femte projekt ryger på prisen, og så går det løs med diskussionerne om de sidste to projekter.

'I projekt nummer tre er der muligheder for at arbejde i mindre enheder. Mit råd er, at vi vælger det. Hvis man vil fremtidens skole, kan der kun blive tale om nummer tre', siger skoleleder Kaj Hørberg i filmen.

'Jeg troede, du talte om nummer syv. Dér er fleksibilitet', svarer fagdommer og arkitekt Lars Juel Thiis Knudsen.

'Det er vigtigt, at I er enige på skolen om, hvordan I arbejder. Klasseundervisning vil ikke være muligt i projekt nummer syv. Dét er blandt andet det gode ved projektet', siger fagkonsulent i Undervisningsministeriet, Kirsten Rasmussen.

Rammerne skal ikke låse os

Skoleleder Kaj Hørberg siger til Folkeskolen, at fremtiden er på vej til Svendborg også, men at ingen ved, hvad fremtiden byder på.

'Det projekt, der blev fravalgt - nummer syv - lægger op til én form for pædagogik, en pædagogik, hvor al klasseundervisning er væk. Men dagens og fremtidens pædagogik skabes bedst via lærernes didaktik. Jeg syntes ikke, det projekt var rummeligt nok til de børn, vi har, og den kultur, vi har. Vi var i tvivl om, hvorvidt skolebygningen kunne rumme de principper og pædagogiske tanker, som den lagde op til. Der var noget åbenplan- og fritidshjemsagtigt over den. Noget, vi har forladt', siger Kaj Hørberg.

'Det er for nemt at sige, at vi er tryghedsnarkomaner. Vi tør godt nytænke, men det skal ikke være arkitekternes rammer, der bestemmer. Vi vil selv være med til at skabe nytænkningen'.

Kaj Hørberg mener, at filmen giver en god beskrivelse af processen og diskussionerne.

'Den beskriver udmærket, hvor vigtigt det er, at man har gjort sig en masse tanker om pædagogik klart, inden man går i gang med en byggeproces', siger han.

Det sikre valg

Fagkonsulent Kirsten Rasmussen kalder vinderen for et sikkert projekt, fordi det lever op til forskellige former for undervisning.

'Men det rummer også muligheden for klasseundervisning. Det gjorde det andet projekt ikke. Det ville provokere, og det ville have givet en levende pædagogisk debat på skolen, hvis man havde valgt dét. For det havde været nødvendigt med en debat', siger Kirsten Rasmussen.

Fagdommer og arkitekt Lars Juel Thiis Knudsen fra CUBO Arkitekterne kalder vinderprojektet for et kompromis.

'Det er et meget gennemarbejdet projekt lavet af nogle arkitekter, der ved meget om skolebyggeri i dag. Men det opfordrer ikke til revolutionerende pædagogisk tænkning. Det gjorde det andet projekt'.

'Vi gav os efterhånden, fordi man på skolen var bange for, at det mere utraditionelle projekt ville skabe furore. De havde ikke lyst til så stor en forandring, og derfor var det nok godt, at dét projekt ikke vandt, for det kunne have skabt problemer på skolen', mener Lars Juel Thiis Knudsen.

Projektet, der tabte konkurrencens sidste del, manglede i øvrigt kvadratmeter for at leve op til konkurrencens mål.