Voksenmobning
0   445

Voksen-mobning giver dybe sår

Ofre for mobning lider af depressioner og mareridt og plages af selvmordstanker

Mobning er en nedværdigende og ond oplevelse, der kan give ofret psykiske og fysiske skader svarende til, hvis han havde været udsat for en alvorlig ulykke eller for vold.

En stor del af ofrene for mobning lider af depressioner og mareridt, og mange plages af selvmordstanker. En norsk undersøgelse om mobning på arbejdspladsen viser, at en meget stor del af de udsatte lider af posttraumatisk stress-syndrom. Det vil sige, at de har psykiske og fysiske skader i samme omfang som mennesker, der har været udsat for en alvorlig ulykke, har været krigsfanger eller har været udsat for vold eller voldtægt.

Artiklen fortsætter under banneret

Blandt de éthundrede personer, der indgik i den norske undersøgelse, var 26 sygepensionerede, og 12 var arbejdsløse. Langt de færreste i gruppen arbejder i dag fuldtids.

Klare resultater

Undersøgelsen er foretaget af to psykologer fra Institut for Samfundspsykologi på Bergens Universitet, Ståle Einarsen og Stig Berge Matthiesen, samt en dansk psykolog, Eva Gemzøe Mikkelsen. I Norge har man i flere år forsket i mobning og konsekvenser af mobning på arbejdspladsen, mens man i Danmark har beskæftiget sig mest med børnemobning.

I undersøgelsen skriver forskerne, at der er tale om et nyt forskningsfelt, men at resultaterne er meget entydige, når det gælder de sundhedsmæssige konsekvenser af mobning - mellem 65 og 75 procent af mobbeofrene i undersøgelsen lider efter forskernes mening af posttraumatiske stresslidelser, flere år efter at mobningen fandt sted.

De hundrede personer, der har deltaget i undersøgelsen, er fundet ved at sende 160 spørgeskemaer ud til medlemmerne i to støtteorganisationer for mobbeofre. Hundrede af dem returnerede udfyldte spørgeskemaer, men en del af de andre henvendte sig til forskerne og fortalte, at de ikke var i stand til at udfylde skemaet, fordi det vækkede for mange onde minder.

Forskerne mener, at der i undersøgelsen måske endda er tale om specielt ressourcestærke personer, fordi de har meldt sig ind i disse støtteorganisationer.

Lederne mobber mest

'Ofrene for mobning har en tendens til at privatisere problemerne, så de ikke kommer frem i dagens lys. De mener måske, at det er flovt at blive mobbet. Men en bedre viden om konflikthåndtering er noget af dét, der kan stoppe mobning', siger Stig Berge Matthiesen fra Institut for Samfundspsykologi på Bergens Universitet.

Han definerer mobning som et sammensat problem. Der kan selvfølgelig være tale om mobning, der går ud over tilfældige, men også kollegiale spændinger, der generelt ødelægger det psykiske arbejdsmiljø og ender med mobning af én eller flere på arbejdspladsen.

'Det kan handle om ubalance i magtforholdet og om, at man 'overser' en person. Man hilser ikke på vedkommende og handler ikke over for personen, der efterhånden føler sig negligeret og lagt på is. Det kan også være lederen, der 'parkerer' en ansat på et sidespor, hvor vedkommende kun får små og ubetydelige opgaver. Endelig kan der være tale om bagtalelse, latterliggørelse og rygtedannelse', siger Stig Berge Matthiesen.

Han refererer til flere forskellige undersøgelser, der viser, at omkring fem til otte procent bliver mobbet på arbejdspladsen. Og mange flere har prøvet at blive det en gang i løbet af deres arbejdsliv.

Den norske undersøgelse viser også, at ni ud af ti ofre har følt sig mest mobbet af deres nærmeste leder. Det er et højere tal for denne form for mobning, end de tidligere norske undersøgelser på området har vist, men ofte er der mere end én, der mobber.

Mobning skal stoppes

Alle kan mobbes, hvis de træffes på et sårbart tidspunkt i deres liv. Mænd og kvinder mobbes lige meget, men man vil oftere møde kvindelige ofre, fordi de i højere grad end mænd søger hjælp.

Den norske undersøgelse fortæller, at mænd sjældent føler sig mobbet af kvinder, mens kvinder føler sig mobbet af både mænd og kvinder. Ældre føler sig mere mobbede end andre grupper - også selv om undersøgelser viser, at de reelt udsættes for færre negative handlinger fra deres kollegers side end yngre gør. Rene kvinde- eller mandearbejdspladser har mere mobning end arbejdspladser, hvor kønnene er mere ligeligt fordelt.

Man kan forebygge mobning ved at interessere sig for miljøet på arbejdspladsen og kende til mekanismerne i et dårligt arbejdsmiljø. Ved at tale om problemet. Og så skal man stoppe mobningen, når man oplever den, ellers bliver den kun værre, mener Stig Berge Matthiesen.

I undersøgelsen refereres til viden fra Sverige, hvor man fandt specielt mange mobbeofre blandt ansatte inden for skoler, universiteter, børnehaver og sundhedsvæsenet.

Psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, der har været med til at lave den norske undersøgelse, siger, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de personer, der blev mobbet som børn, og de der bliver det som voksne.

'Mennesker bliver mobbet af meget forskellige årsager. Tit er det dygtige medarbejdere, der har været anset på arbejdspladsen, der bliver udsat for mobning. Og her kan der ofte være tale om misundelse fra kollegernes side', siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Selvrespekten smuldrer

'Et vigtigt aspekt i mobningen er, at den aktiverer den urgamle og eksistentielle frygt for at blive udstødt af det sociale fællesskab. En frygt, som vi desværre har set ikke er ubegrundet. Mange ofre for mobning ender med at blive omplaceret, opsagt, sygemeldt eller sygepensioneret', står der i undersøgelsen.

Det er tabet af andres respekt og siden ens egen selvrespekt, der belaster ofrene og medfører de voldsomme reaktioner, mener forskerne. Mobbeofrene bliver efterhånden bange for at dumme sig, de bliver mere optagede af, hvordan andre opfatter dem, og de føler sig mislykkede og værdiløse.

'Flere undersøgelser har vist, at selvom mange ofre aktivt forsøgte at ændre deres situation, lykkedes det dem ikke tit. En sådan erkendelse er uden tvivl meget traumatisk, idet den fordrer, at man sætter spørgsmålstegn ved sin tidligere selvopfattelse. Fra at opfatte sig selv som en stærk og handlekraftig person, som har kontrol over sin tilværelse, må mange mobbeofre erkende, at de ikke længere kan styre begivenhedernes gang, men er hjælpeløse ofre i en efter deres mening uretfærdig og ondsindet verden. Det er netop oplevelsen af mestring, som reducerer oplevelsen af stress i vanskelige situationer. At kunne forudse og kontrollere verden er for de fleste mennesker en forudsætning for ikke at blive overvældet af angst', skriver forskerne.

Stig Berge Matthiesen mener, at når ofrene for mobning ikke blot skifter job, er det, fordi de føler sig afmægtige.

'De mener ikke, at de har nogle flugtmuligheder', siger han.

Mobning sætter spørgsmålstegn ved ofrenes værdi som mennesker. Og det er en oplevelse, der truer samtlige vores fundamentale antagelser.

Flere studier af mobning har vist, at ofrenes symptomer kan vare ved i årevis, efter at de har forladt den arbejdsplads, hvor de blev mobbet.

Forskerne mener, at det er, fordi langvarig mobning er mere truende for personens selvbillede og selvrespekt, end andre alvorlige hændelser er, og at resultatet derfor bliver en højere grad af langvarige skader for mobbeofrene. Det er velkendt inden for stressforskning, at faktorer, der udgør en ydre trussel mod individets selvbillede og sociale anseelse, virker særlig hårde.

Gruppen bag undersøgelsen skriver, at de ikke kan afvise, at ofrenes personlighed kan have en vis indvirkning på, hvordan de klarer de ubehagelige oplevelser, de har været ude for. Specielt følsomme mennesker vil lettere kunne få psykiske og fysiske problemer efter mobning, og de vil måske nemmere komme til at fungere som syndebukke på en arbejdsplads. Men på den anden side er resultaterne både af denne og af tidligere undersøgelser meget éntydige - mobbeofreharmange og alvorlige psykiske og fysiske skader. Og det faktum, at personerne alle kommer fra støtteorganisationer for mobbeofre, tyder på, at der kan være tale om specielt ressourcestærke personer, der har valgt at gøre noget ved deres situation. Dette understøttes også af de mange, der tog kontakt til forskerne og fortalte, at de ikke magtede at deltage i undersøgelsen.

Ofre for mobning efterlyses

Psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen fra Aarhus Universitet er i gang med en undersøgelse i korttids- og langtidsvirkninger efter mobning på arbejdspladsen. Til dette arbejde vil hun gerne i kontakt med lærere, der har været udsat for mobning. Hun kan kontaktes på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Jeg er egentlig kun blevet svigtet af mig selv - fordi jeg ikke sagde fra. Fordi jeg ved,

at dén, jeg var før, ikke ville have fundet sig i det

(Kvinde, 23 år - citat fra rapporten)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ