Skoler udbyder IT-kurser for egne lærere

Lærere får lettere adgang til at tage det pædagogiske IT-kørekort

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolerne er i stand til selv at skaffe lærerne det pædagogiske IT-kørekort (informationsteknologi). Før var det Danmarks Lærerhøjskole, amtscentret eller seminariet, skolerne skulle gå til for at få IT-kørekort.

Den enkelte skole kan udbyde kurset selv. Det kræver kun to ting. Man skal skrive under på en udbyderaftale med Skole-IT, som markedsfører og vedligeholder IT-kørekort. Og skolen skal have en aftale med en person, der har taget Skole-IT's vejlederuddannelse. Vejlederen kan eventuelt være en af skolens egne lærere.

Hvis de to betingelser er i orden, kan skolen arrangere kurset for lærerne og - hvis den har lyst og kræfter - for lærere på andre skoler.

Udbyderordningen kan have både økonomiske, praktiske og pædagogiske fordele.

Økonomisk ser regnestykket sådan ud: Skolen tjener rundt regnet 10.000 kroner, hver gang den uddanner et hold på 25 lærere. Besparelsen svarer til totredjedele af, hvad det koster at uddanne de næste 25.

Store skoler kan spare mere end små, men små skoler kan gå sammen om en udbyderaftale og høste de samme fordele som store. Det er der tilsyneladende allerede nogle, som er opmærksomme på. For eksempel er Vejle kommunale Skolevæsen godkendt som kursusudbyder, og det samme er Faxe Kommune.

Billig ordning for Låsby Skole

Låsby Skole i Ry Kommune er en af de seks folkeskoler, der er godkendt som udbyder af Skole-IT.

'Alle skolens 30 lærere skal have IT-kørekort i år, og når vi selv har faciliteterne til at gennemføre kurset på skolen, er det både billigst og mest praktisk at få en udbyderaftale', siger skoleleder Gunni Østergaard Pedersen.

Han peger på, at lærerne blandt andet sparer transporttid, og at skolen kan tilrettelægge kurset, som det passer den bedst.

En af lærerne har taget vejlederuddannelsen, og i det kommende år uddanner hun kollegerne, så de kan klare sig på den elektroniske motorvej.

Som et supplement til Skole-IT-kurset laver vejlederen en caféordning, hvor lærerne kan komme og få råd og hjælp.

En af naboskolerne har allerede kontaktet Gunni Østergaard Pedersen og spurgt, om de kan få kurset af Låsby Skole.

Hvis det bliver til noget, skal Låsby Skole have dækket de administrative omkostninger, der er forbundet med at være udbyder.

Hørup Centralskole i Sønderjylland er også udbyder af Skole-IT, men det er der en helt anden grund til: Den lokale afdeling af Danmarks Lærerhøjskole kunne kun tilbyde kurser, der bygger på Microsofts Office-pakke, og skolen benytter Lotus, så derfor er man tvunget til at lave sit eget kursus.

Ganløse sætter flere lærere på

Også Ganløse Skole er godkendt som udbyder, og skolens to Skole-IT-vejledere skal i det kommende år uddanne 15 af kollegerne. De to vejledere får 75 timer hver til projektet, så skolen tjener ingen penge på ordningen.

Oprindeligt var det tanken, at vejlederne skulle uddanne lærerne på en lidt mindre skole, som leverer elever til Ganløse Skoles overbygning, men det projekt er ikke kommet i gang endnu.

Bo Ørneborg, der er lærer, IT-ansvarlig og Skole-IT-vejleder på Ganløse Skole, tror ikke, at det giver problemer, at kolleger underviser kolleger.

'Som vejledere kender vi kollegernes forudsætninger, vi kender maskinerne og betingelserne på skolen, så der er mange ting, vi ikke behøver at bruge tid på eller at spørge til', siger Bo Ørneborg.

Det betyder ikke, at man slipper for kontrol. Skole-IT foretager stikprøvekontrol af de opgaver, IT-vejlederne godkender. Kontrollen skærpes på de skoler, der bruger egne lærere som vejledere.-Mikkel Hvid er freelancejournalist