Stop Volden

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Oplysning og debat. Dette er midlerne, hvormed Foreningen Stop Volden gennem de seneste fem år har forsøgt at bekæmpe ungdomsvolden i Danmark. Foreningen udgiver fire gange om året medlemsbladet 'Stop Voldens Effekt' og holder årligt omkring 200 foredrag på skoler, i ungdomsklubber og andre steder, hvor unge færdes. I det seneste nummer af 'Stop Voldens Effekt' kan man blandt andet læse om fodbold-vold, et interview med hiphop-gruppen Outlandish, om alko-vold i Grønland samt en gå i byen-guide. Der er tre former for medlemskab af foreningen: aktivt, passivt eller støttemedlemskab. Kun det sidste koster penge. Stop Volden har telefon 3313 5222. Foreningen har ligeledes en hjemmeside, hvor man kan finde alt lige fra rådgivning og debat om vold til tips og tricks til at undgå vold nyheder, liste over litteratur om vold samt de seneste nyheder. Hjemmesiden finder du på www. stop-volden.dk.

Powered by Labrador CMS