Debat

Er Søren og Mette førsteklasses

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Søren og Mette'-systemet er i en ny forskningsrapport blevet kåret som det bedste system til læsning i begynderundervisningen. Læsning er i en sådan forskning udelukkende defineret som den teknik, hvormed man omdanner skrift til lyd. I forhold til begynderundervisningen skal resultaterne derfor bruges med omtanke.

Formålet med undervisningen i dansk er blandt andet: 'at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion'. Hvordan 'Søren og Mette'-systemet skal udgøre en inspirerende model for en alsidig og personlig udvikling af tale- og skriftsproget er svært at få øje på. Det beskedne ordforråd svarer ikke til det enkelte barns modenhed - til den variationsrigdom, der findes i de forskellige børns begrebsverden, eller til deres behov for mening.

Langt de fleste børn har litterær baggrund og kompetence, når de begynder i skolen i børnehaveklassen. De kender narrative mønstre og genrer i mange sammenhænge. God litteratur (bøger, der siger børnene noget) skal ind i begynderundervisningen, både inden og imens de lærer at læse. Det skal være synligt for barnet, hvad det hele skal gøre godt for, og det bliver i høj grad barnets lyst og motivation, der driver læsningen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I skolens litteraturlæsning er litteratur og læsning to sider af samme sag, for læsning handler nok om en tilegnelse af teksten, men også om arbejdet med det læste. Det særlige ved litteraturlæsning på begyndertrinnet er så, at her er litteratur og læsning samtidig to forskellige sider af samme sag, fordi arbejdet med at bryde læsekoden og udbygge fortællekoden til en vis grad må bygge på forskellige pædagogiske metoder. Derfor må litteratur og læsning behandles både sammen og hver for sig. De senere års læsedebat har haft en tendens til næsten udelukkende at prioritere læsningen. Det er efter min mening uforsvarligt med 'Dansk 95' i hånden at reducere litteraturen til tekst og læsningen til teknik. I de tilfælde, hvor læsningen behandles alene, er det vigtigt, at det er barnets lyst, der driver værket. For nogle børn er det uden tvivl vejen til en succesoplevelse at kunne lydere sig igennem en 'Søren og Mette'-tekst, men selv disse børn vil have svært ved at få 'ålen' (som Søren så i en sø) til at sprælle. 'Søren og Mette' er håbløs hverdagsrealisme, der bortset fra det læsetekniske ikke siger børnene noget som helst. Udsættes børn for dette system hver dag gennem de første to til tre år af deres skoletid, er det ikke svært at forstå, at flere og flere børn dropper bøgerne omkring 4. klasse.

En forskning, der fokuserer på, hvad 'Søren og Mette' kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til, var nok mere relevant. Fastlagte metoder og materialer skal ikke udgøre hele grundlaget for læseundervisningen, da en sådan fastlåsen kan resultere i nederlag for nogle børn og nedsætte læselysten hos mange. Børnene skal opleve litterær mangfoldighed og opleve kommunikation så bredt, at de ser det som en livsnødvendig opgave at lære sig at læse.

Christina Hertz

fjerdeårsstuderende på Københavns Dag- og Aftenseminarium