I år er det 20 år siden, Grønland fik hjemmestyre, og det allerførste område, der overgik til Hjemmestyret, var kultur og uddannelse, herunder ikke mindst folkeskolen, som stadig er landets største institution.

Grønlands skolevæsen er inde i en rivende udvikling og har stadig brug for danske lærere.

Der er bred enighed om, at målet er at udvikle en skole på grønlandske betingelser. I 1979 blev der udarbejdet en ny forordning for folkeskolen, hvor man opprioriterede elevernes modersmål, grønlandsk. Ti år efter vedtog man en ny forordning. Engelsk blev obligatorisk, dansk beholdt sin status, og det grønlandske sprogs status som hovedsprog blev slået fast gennem bestemmelser om gradvis integration mellem de tidligere dansksprogede klasser og den almindelige grønlandsksprogede undervisning.

I 1997 indførte man skolebestyrelser og pædagogiske råd. Samtidig blev kompetencen på folkeskoleområdet på en lang række områder flyttet fra Hjemmestyret til kommunerne. Denne form gør det muligt at udvikle skolens undervisning på grundlag af lokale ønsker, behov og forudsætninger inden for mål og rammer, som afstikkes af Hjemmestyret.

I projektet 'Den gode skole' arbejdes der i øjeblikket med at nå frem til de rigtige mål og rammer for fremtidens folkeskole i Grønland. Projektet tænkes afsluttet i 2001 med en indholdsreform.

Det er et mål, at Grønland bliver selvforsynende med grønlandsksprogede, seminarieuddannede lærere. Men der er endnu langt til målet, og en stor del af lærerne i den grønlandske folkeskole henter vi fortsat i Danmark.

Konflikt mellem Hjemmestyret og lærerne i 1998 førte til en forstærkelse af et af den grønlandske folkeskoles største problemer, nemlig manglen på uddannede lærerkræfter, og man har måttet bruge nødløsninger for at klare undervisningen.

Et bredt sammensat udvalg skal nu analysere lærernes arbejdsforhold. Sammen med de igangsatte projekter på skoleudviklingsområdet peger dette fremad mod en folkeskole, hvor gode arbejdsforhold går hånd i hånd med kvalitet og pædagogisk udvikling. Men det kræver naturligvis, at alle parter tager fat og yder en indsats. Der er nok at tage fat på.

Man kan læse mere i Undervisningsministeriets tidsskrift 'Uddannelse' fra december 1998, som er et temanummer om skolen i Grønland.

Det er netop i disse uger, de ledige stillinger slås op, og ansøgningsfristen er midt i april.

Kontorchef i folkeskolesektionen, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, Grønlands Hjemmestyre