Debat

Stem nej

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der står 1-1 i kampen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening. KL troede, at de havde lavet en god aftale med UFØ, men det viste sig, at der skulle bruges meget mere tid end forventet. Lærerne udførte altså en masse gratis arbejde, som de nu pludselig skulle afregnes for. Efter arbejdstidsaftalen fik vi en ny folkeskolelov, som indeholdt mange flere arbejdsopgaver i form af evalueringer, målsætninger og tilrettelæggelse af undervisningen ud fra den enkelte elev. Helt klart opgaver, der kræver meget mere tid til forberedelse, hvis de skal føres ud i livet. Men hvad skete der? Til min store overraskelse var der nu med et fingerknips afregnet for den nye lov - uden at vi fik tid til det. Altså arbejdsforringelser. Og nu har vi så fået en ny arbejdstidsaftale, hvor vi igen skal løbe endnu stærkere. Men jeg kan ikke løbe stærkere. Beklager.

Alt for meget er op til lokale forhandlinger mellem kreds og kommune eller mellem lærer og skoleleder. Og vi ved ikke, hvor vi ender. Vi skal altså stemme om en aftale, hvor alt for meget først afgøres, når vi har stemt. Men en ting er helt sikkert: Vi skal arbejde mere, og for de flestes vedkommende vil det betyde flere undervisningstimer. Hvad skal vi ikke længere forberede? Den nuværende tid strækker til 18 timer per uge. De lærere, der har mange undervisningstimer, kan ikke få regnskabet til at hænge sammen. Denne aftale er helt utrolig usolidarisk og skæv. Vi ved alle sammen, at hvis der er noget, der bare ikke dur - så er det at være uforberedt. Undervisning og forberedelse hænger 100 procent sammen, og derfor er det helt forkert at skille det ad. I stedet kunne man have skåret på Ø-tiden, så der var ligevægt mellem arbejdstid og arbejdsopgaver. Jeg tror, mange kommuner vil benytte chancen for at blive mere populære hos borgerne. Flere undervisningstimer til børnene - det er der jo blevet råbt om i mange år. Og hvem betaler? Det gør lærerne med en nedskæring af deres forberedelsestid. Smart. Og det var jo præcis, hvad KL og politikerne på Christiansborg ønskede - derfor er de jo så jublende glade for vores arbejdstidsaftale.

Jeg forstår ikke, hvordan vores forhandlere og hovedstyrelsen kan gå direkte mod en vedtagelse på kongressen i efteråret - nemlig om fastholdelse af forberedelsestiden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg så vores formand i 'Profilen', og for mig var det som at høre en arbejdsgiver. Hendes slutreplik lød: Med denne aftale har vi sikret udviklingen i folkeskolen. Men det her drejer sig ikke om udviklingen i folkeskolen - det drejer sig om vores arbejdsvilkår. Kan de to ting forenes, er det selvfølgelig fint, men min faglige forening skal først og fremmest arbejde for mig. Jeg gider ikke høre mere om kvalitet og udvikling - det er ikke fagforeningens hovedopgave. Jeg betaler kontingent, fordi foreningen skal varetage mine interesser, og ikke for noget som helst andet. Tid og penge til udviklingen af skolen er politikernes ansvar.

Hvis denne aftale var det bedste, vores forhandlere kunne få, skulle de have sagt nej. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det siges, at løndelen er god. Den har jeg overhovedet ikke set. Ligesom mange af mine kolleger. Alle vil selvfølgelig gerne have mere i løn, men når vi slet ikke ser til den side, er det udtryk for, at vi føler os hårdt pressede i arbejdet og ikke tåler yderligere belastninger.

Else Dideriksen

Overlund Skole, Viborg

Svar

Du skriver, at flere arbejdsopgaver i form af evalueringer, målsætninger og tilrettelæggelse af undervisningen ud fra den enkelte elev kræver meget mere tid til forberedelse. Det er netop baggrunden for den forenkling, der ligger i den nye arbejdstidsaftales to centralt fastsatte områder, nemlig betroet tid og skoletid. Fremover vil en del af disse opgaver skulle løses i skoletiden og tælle med i undervisningstiden. Så du skal ikke løbe stærkere, men bevæge dig i en anden retning - sammen med dine kollegaer - for at nå det samme mål. Man kunne kalde det en genvej.

Jeg kunne også godt have tænkt mig, at der var blevet afsat flere timer til forberedelse centralt. Men det ville arbejdsgiverne ikke være med til. Når jeg alligevel er tilfreds med aftalen, så skyldes det, at den også indeholder en række detaljerede beskrivelser af, hvilke opgaver der fremover skal løses i skoletiden.

Det er rigtigt, at der i aftalen er lagt op til decentrale forhandlinger om, hvordan aftalen skal udmøntes. Og der vil altid være områder, der kan fortolkes forskelligt, som skal præciseres og rettes til, så de passer til de lokale forhold. Sådan vil det altid være, når man laver større ændringer, og sådan har det også været med den nuværende arbejdstidsaftale. På den baggrund kan jeg heller ikke forstå, at du kan mene, at aftalen vil blive usolidarisk. Jeg mener, den er mere solidarisk end den nuværende.

I Danmarks Lærerforening har vi gennem mange årtier haft den politik at gå på to ben. Det vil sige både varetager medlemmernes faglige interesser og arbejder for den pædagogiske udvikling på vores arbejdspladser. Hvis ikke vi kan argumentere for, at vi udfører et kvalitetsarbejde, blandt andet i form af pædagogisk udvikling, så er jeg sikker på, at vi ikke har nogen mulighed for at skaffe os opbakning til at forbedre vore løn- og arbejdsforhold.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF