Taget var ved at lette på Danmarks Lærerforenings agtværdige kursusejendom Gammel Avernæs i sidste uge. Så hektisk var lobby-aktiviteten blandt deltagerne i en DLF-konference om lærernes grund-, efter- og videreuddannelse.

Det var - foruden hoved- og kredsstyrelsesmedlemmer fra DLF - folk fra Danmarks Lærerhøjskole, seminarierne, universiteterne, Undervisningsministeriet og Folketingets uddannelsesudvalg - alle prominente personer med fagligt professionelle interesser i akkurat lærernes grund-, efter- og videreuddannelse, som i den grad er om ikke på spil, så dog i spil i øjeblikket.

'Lærerhøjskolen vil - som vi kender skolen i dag - forsvinde. Noget nyt, som vi ikke helt ved, hvad er endnu, vil opstå som en fugl Føniks', som konsulent i DLF, Thomas Seeberg, opsummerede situationen, umiddelbart før Folkeskolen gik i trykken.

Men hvis det står til styrelseschef i Undervisningsministeriet Ivan Sørensen, så vil Danmarks Lærerhøjskole blive omdannet til en højere læreanstalt ved navn Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Det nye universitet skal forske i uddannelse og pædagogik fra vuggestue til voksenuddannelse samt stå for master- og kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område.

Fire til syv regionale centre skal så - stadig efter planen - tage sig af lærernes efteruddannelse, der nu bliver, hvad der noget uklart kaldes forskningstilknyttet. Navnet bliver Center for Videregående Uddannelse (CVU).

Derved mister lærerne den forskningsbasering af efteruddannelsen, som de har nu på Lærerhøjskolen, og som er ganske enestående i forhold til andre fag.

Centre skal tøjle markedskræfter

Og Lærerhøjskolen - eller rettere: Danmarks Pædagogiske Universitet - mister, i hvert fald i et vist omfang, den dynamo mellem teori og praksis, som den forskningsbaserede efteruddannelse har været med til at muliggøre. Og som er ganske enestående i verden.

Dog: Det nye pædagogiske universitet kan via lov om Åben Uddannelse udbyde efteruddannelse til lærerne i fri konkurrence med andre universiteter, læreanstalter og private pædagogiske firmaer. Markedskræfterne skal så på en endnu ikke helt klar måde tøjles af de regionale centre.

Efter planen, altså. Hvilken plan? Hvor er vi henne?

Jo, vi er stadig på skitseniveauet. Men det skal ende med en indstilling til undervisningsminister Margrethe Vestager om forskning inden for det pædagogiske område og om læreres og pædagogers grund-, efter- og videreuddannelse, som hun - hvis alt går efter planen, altså - skal fremlægge i Folketinget den 4. februar, hvor der er berammet døftelse af den såkaldte institutionsredegørelse.

Det var daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen, der satte det hele i gang for nøjagtig ét år siden med 'Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur'.

Og den dag var han til store ord:

'Dette er startskuddet til en af vor tids største uddannelsespolitiske reformer', sagde han på pressemødet.

Redegørelsen går kort fortalt ud på, at man mener, at der i Danmark - i forhold til det store udland - er alt for mange alt for små uddannelsessteder, herunder lærer- og pædagogseminarier. De skal samle sig i regionale centre eller fusionere med nærmeste universitet.

Et folketingsvalg kom i vejen

Men så kom der et folketingsvalg i vejen, og der måtte en omstart til. Den kom i oktober 1998 under det overrumplende navn 'Institutionsredegørelse II'.

Denne gang stod både Undervisnings- og Forskningsministeriet også bag. Og hvor den første redegørelse lagde op til en åben drøftelse og talte om frivilligt samarbejde, så var ønsket om 'volumen' og tvangssammenlægninger i anden ombæring noget tydeligere.

Nu skulle der - i hvert fald på pædagog- og lærerområdet - lægges sammen i en fart, og allerede inden redegørelsens offentliggørelse havde den nye undervisningsminister fyret op under kedlerne med det, der siden i miljøet bare har heddet 'Vestagers 30. september-tale'.

En tale, som Margrethe Vestager holdt for 16 pædagogiske institutioner og faglige organisationer, herunder Lærerhøjskolen, Danmarks Lærerforening og seminarierne.

Pointen er, at Undervisningsministeriet i forbindelse med institutionsredegørelsen har valgt at sætte fokus på lærernes og pædagogernes uddannelse og den dertil hørende forskning med behørig henvisning til de øgede kvalifikationskrav i videnssamfundet og - mere konkret - regeringens målsætning om, at alle, ikke kun 80 procent, i fremtiden skal have en ungdomsuddannelse, mindst.

En arbejdsgruppe af ministerielle embedsmænd med chefen for Uddannelsesstyrelsen, Ivan Sørensen, i spidsen blev promte og planmæssigt nedsat.

Denne gruppe har siden gennemført topartsdrøftelser med samtlige 16 institutioner og fagforeninger, skrevet udkast, der vistnok - her tørrer vore kilder lidt ud - har været til, hvad der i sproget ikke hedder høring, men kommentering hos de 16 interessenter.

Udkastet sidder fast i systemet

Sikkert er det, at det af et finalt udkast fremgår, at grundstrukturen bliver, at der som nævnt oprettes et Danmarks Pædagogiske Universitet, der tager sig af uddannelsesforskning, samt de regionale centre, der tager sig af lærernes efteruddannelse. Det fremlagde styrelseschef Ivan Sørensen på DLF-konferencen i sidste uge.

Sikkert er det også, at udkastet skulle have været til en seneste kommentering hos interessenter i sidste uge, så Ivan Sørensen-arbejdsgruppen kunne være færdig med en indstilling til ministeren i 'god' tid inden folketingsdebatten den 4. februar.

Men udkastet sidder fast et eller andet sted i systemet. Nogle iagttagere vurderer, at nydannelsen Danmarks Pædagogiske Universitet sidder fast mellem Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet.

Andre mener, at finansieringen af bemeldte nyskabelse måske sidder fast mellem Uddannelsesstyrelsen, der har ansvaret for udkastet, og ministeriets Institutionsstyrelse, som har ansvaret for de økonomiske overslag og udspil. Ivan Sørensen kan dog ikke bekræfte disse antagelser.

Atter andre mener at vide, at økonomiminister Marianne Jelved som fungerende undervisningsminister, mens Margrethe Vestager var på barselsorlov, har kastet så stærkt kritiske øjne på udkastet, at det nu står i flammer.

Økonomien skal på plads

Ivan Sørensen er ikke meget for at kommentere enkeltheder i skitsen, men om finansieringen af det nye universitet siger han kort:

'Hvis ikke økonomien er på plads, så frafalder jeg det hele'.

Gennem hele ugen har Ivan Sørensen bekræftet, at grundstrukturen med centre og et pædagogisk universitet holder, men mandag morgen må han udtale, at det kan han ikke længere 'garantere'.

Samme dag ved frokosttid siger Margrethe Vestager, at hun naturligvis har drøftet disse ting med sin vikar og partifælle Marianne Jelved, der selv har undervist på Lærerhøjskolen. Men at grunden til, at der nu er kommet lidt 'grus' i maskinen, er, at hun, Vestager, 'har været væk'.

'Jeg vil sætte mig grundigt ind i udkastet, inden ministeriet sender det ud til kommentering', forklarer Margrethe Vestager, der kom tilbage 18. januar.

Hun fastslår, at skitsen skal leve op til hendes to målsætninger, der er: 'Mere forskning i 'det at lære' og en stadig bedre uddannelse af lærerne'.

Hun siger videre, at 'grundtanken i udkastet ikke ligger langt fra det, jeg forestiller mig', men antyder samtidig, at der er forhold omkring styring og økonomi, der skal afklares.