Debat Kommentar
0   137

Pædagogiske kvaksalvere

Det er problematisk, når debatten om folkeskolen føres med tomme hurraord

'Folkeskolens omstillingsevne er at sammenligne med en supertankers manøvredygtighed'.

'Folkeskolen er det danske samfunds vigtigste kulturbærende institution'.

Artiklen fortsætter under banneret

Den første udtalelse tjener sjældent folkeskolen til ære, mens den anden udtalelse ofte bliver brugt, når tiden er til festtaler for den folkeskole, som vi alle har en mening om.

Det var måske værd et øjeblik at standse op for at vurdere, om der er en sammenhæng mellem de to udtalelser. Skal folkeskolen bevare sin rolle som kulturbærende institution, er der ikke brug for radikale sporskift, men en løbende udvikling.

Garanterne for udviklingen vil fortsat være de professionelle lærere. Kvalificeret skoleforskning er en af forudsætningerne for dette arbejde. Men det er særdeles problematisk, når debatten om udvikling iscenesættes af pædagogiske kvaksalvere gennem en række indholdsløse hurraord. Eksemplerne er mange. Ugebrevet Mandag Morgen har givet sit bud på perspektiverne for folkeskolen gennem en række artikler, der i flere tilfælde bringer tankerne hen på Readers Digest 'Det Bedste' - blandt andet fordi de anvendte kilder befinder sig på samme niveau. En af dem er Skoledirektørforeningen, der slynger om sig med positivt ledede ord, der mangler enhver form for substans. 'Læringsgaranti', 'større helhed', 'udvikling og læring' er et lille udpluk af begreber fra de nye pædagogiske visioner hentet fra Skoledirektørforeningens pjece 'Helhed i barnets liv'. Hvad begreberne dækker over, får man ikke meget indtryk af.

Det gennemgående i denne 'moderne' pædagogik er et læringsbegreb, der lægger op til, at 'stimulerende lærings- og udviklingsmiljøer' skal være fundamentet i folkeskolens tilbud til eleverne, der skal tage 'ansvaret for egen læring'. Viden findes i så uanede mængder og forældes med stadig hurtigere hast, så bortset fra at formidle nogle teknikker i fagene dansk, matematik, sprog og informationsteknologi er skolens opgave at give eleverne forudsætning for at orientere sig i den enorme viden, der er tilgængelig, argumenterer man.

Samtidig sikrer vi en fleksibel og omstillingsparat arbejdsstyrke. Kombineret med et effektivt uddannelsesforløb uden unødig spildtid sikres den danske konkurrenceevne i det fremtidige verdenssamfund.

Spørgsmålet er imidlertid, om begrundelserne holder. Er det rigtigt, at det er omsonst at tale om en fælles grundlæggende viden for den danske befolkning? Er der ikke fortsat en fælles kulturarv inden for litteratur, musik, historie, religion med mere, som vi mener er værdifuld for vores børn? Er der ikke fortsat nogle grundlæggende begreber inden for biologi, geografi, fysik og så videre, som er ballasten for at kunne klare sig i videnssamfundet? Føder ræven ikke fortsat sine unger i februar?

Undervisningen kan ikke erstattes af stimulerende udviklings- og læringsmiljøer, hvis vi fortsat ønsker at bevare folkeskolen som den vigtigste kulturbærende institution.

Betyder et udgangspunkt i den enkelte elev, at fællesskabet er ligegyldigt eller måske ligefrem til besvær? Er det individualiteten, nutidens børn mangler, eller er det fællesskabet? Er den socialiserende funktion, der er en del af folkeskolens opgave, ikke blevet stadig vigtigere som følge af de ændrede familiemønstre? Er det erhvervslivet, der er det egentlige mål for folkeskolen, eller er det den enkelte elevs mulighed for livskvalitet, herunder mulighed for deltagelse i samfundet og fællesskabet?

På trods af omvæltninger i samfundet er der fortsat nogle værdier, der er grundlæggende for det danske samfund.

Folkeskolens opgave er ikke radikalt ændret, men blevet kraftigt udvidet. Det betyder, at tidligere tiders undervisnings- og arbejdsformer skal suppleres med nye. Og det betyder, at de faglige og sociale kompetencer, som skolen skal udstyre eleverne med, er blevet flere.

Det er en kæmpe udfordring for folkeskolen, og det stiller øgede krav til lærernes faglige og didaktiske kompetencer og til tilrettelæggelsen af undervisningen.

Folkeskolen lader sig heldigvis ikke bare løbe over ende af en pædagogisk modestrømning, der først og fremmest har sit udspring i økonomernes verden. Derfor kan folkeskolen fortsat leve op til betegnelsen 'Danmarks vigtigste kulturbærende institution'.

Medlem af DLF's hovedstyrelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ