Vores krav skal tjene folkeskolen og lærernes sociale anseelse.

Som i tidligere indlæg plæderede jeg for, at DLF nu definerer sin rolle.

Røde faner, demonstrationer og strejker er virkningsløse.

Der kræves en konfronterende dialog på tværs af medierne, åben og med adgang til offentlig debat.

Med andre ord: Vores fagforening skal aktivt gå ind for at sikre nærdemokratiet og vores livskvalitet!

Det har gang på gang vist sig, at forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere bryder sammen og ender i lovindgreb.

Ingen kan være tjent med denne diktatoriske styreform, hvor demokratiet blot er et skin, der bedrager!

Vi skal ikke længere tolerere løsninger, som ensidigt er presset ned over hovedet på os!

Derfor skal DLF nu bane vej for, at der ude i kredsene diskuteres med de folkevalgte fra egnen!

Det er vigtigt!

Vi må finde ud af, om de folkevalgte er i kontakt med de områder, de lovgiver om.

Folkestyret skal fornys gennem vores organisationer, så kløften mellem borgere og politikere mindskes!

De offentlige midler skal ikke fordeles som et tagselvbord for 179 folketingsmedlemmer.

Fordelingen skal ske med så mange af betalerne som muligt. Dette går da også i tråd med decentraliseringen og med demokratisering.

Vi må i fællesskab og på lige fod definere mål og midler.

Tiden for diktater oppefra er forbi.

Det er bidende nødvendigt, at vi nu kommer med nytænkning og handler.

Sven Sonnenberg

Spjellerup-Smerup Skole