Arbejdstiden er en tikkende bombe

Spørgsmålet om lærernes arbejdstid vil dukke op igen og igen, hvis ikke den bliver justeret i denne omgang

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spørgsmålet om lærernes arbejdstid skal besvares med en langtidsholdbar løsning. Ellers vil det ligge som en tikkende bombe under aftalesystemet ved de næste mange overenskomstforhandlinger. Så hverken Kommunernes Landsforening (KL) eller Danmarks Lærerforening kan satse på et indgreb fra lovgivernes side, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

'De skal sørge for at foretage nogle justeringer af arbejdstiden, der peger fremad, og som begge parter kan leve med. Det nytter ikke, at forhandlerne sender et forslag ud, som vil provokere lærerne', siger han.

Det bliver svært at undgå, mener lektor Jørn Loftager fra statskundskab på Aarhus Universitet.

'For mig er der ingen tvivl om, at lærerne vil vende sig imod forslag til nye modeller for arbejdstiden, så lærerne vil have svært ved at sluge et forslag, som de oplever som en forringelse. Der var i forvejen hård modstand mod den nuværende arbejdstid', siger han.

Men DLF er også under pres. Hvis forhandlingerne går i hårdknude, risikerer man, at de andre forbund i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) slår hånden af lærerne, som så kommer til at stå alene. Det vil være det værste, der kan ske, mener Flemming Ibsen.

'Så får DLF lov at gå planken ud, og lærerne får smidt et lovindgreb i nakken', siger han.

Også lektor Troels Østergaard Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet advarer imod, at Lærerforeningen står for stejlt på sine krav, fordi det kan bringe lærerne på kant med de andre forbund i KTO.

'De andre forbund i KTO har hverken den store forståelse for lærernes skeptiske holdning til et nyt lønsystem eller for deres særlige krav til arbejdstiden. Jeg har i hvert fald aldrig hørt andre faggrupper udtale sig positivt om U, F og Ø-tid, så lærerne skal ikke forvente at møde den store solidaritet', siger Troels Østergaard Sørensen.

'DLF vil især blive udsat for et pres, hvis det lykkes de andre faggrupper at finde løsninger', tilføjer arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet.

Ringe udsigt til konflikt

Det bliver næppe nødvendigt for lærerne at strejke for at få en ny overenskomst, vurderer en række eksperter. Selv om DLF og KL stod langt fra hinanden, da de begyndte at forhandle i sidste uge, vil de gøre meget for at indgå forlig. Det på trods af, at KL kan hente støtte i finansloven til sit krav om at få ændret lærernes arbejdstid (se Folkeskolen 1/2/1999).

'Mit gæt er, at de ikke bliver enige på alle punkter, men så nedsætter de nogle udvalg, som skal arbejde videre med de områder, som det ikke lykkes forhandlerne af finde løsninger på i denne omgang', siger arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen i København.

Troels Østergaard Sørensen tvivler også på, at forhandlingerne bryder sammen.

'Man skal tro på, at man får noget godt ud af det, hvis man skal spekulere i et sammenbrud. Men KL er meget interesseret i at bevare sin frihed og ønsker ikke, at staten får lejlighed til at blande sig med et lovindgreb', siger han.

Jørgen Steen Madsen er enig i, at KL vil være villig til at gå på kompromis for at undgå, at forhandlingerne ender i en konflikt.

'Men det kræver, at DLF rykker sig. DLF har signaleret, at lærerne er parate til at forhandle, selv om mandatet er stramt. Derfor er det mest sandsynlige, at vi får et forlig for hele det offentlige område gennem KTO', siger Jørgen Steen Madsen.

Jørn Loftager kan ikke forestille sig, at der kommer noget godt ud af det for børnene i skolen, hvis lærerne mister deres engagement. Og det vil de gøre, hvis et sammenbrud i forhandlingerne fører til et lovindgreb.

'Så der er en grænse for, hvor meget magt arbejdsgiverne kan køre frem med i forhandlingerne om ny overenskomst', siger Jørn Loftager.

Lykketofts dilemma

Regeringen står klar til at gribe ind, hvis forhandlingerne bryder sammen - eller hvis lærerne siger nej til et forlig og senere til forligsmandens forslag. Og så får finansminister Mogens Lykketoft et stort ord at skulle have sagt. Det vil ikke være godt for folkeskolen, mener Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen.

'Lykketoft vil have styr på kommunernes økonomi, så han vil sandsynligvis se bort fra den forligsskitse, der måtte foreligge til den tid. I et lovindgreb vil han i stedet sætte hårdt ind og gøre arbejdstiden mere fleksibel', forudser Dorthe Pedersen.

Finansministeren står stærkt, fordi et flertal i Folketinget har vedtaget en finanslov, som siger, at lærernes arbejdstid skal være mere fleksibel.

Alligevel tvivler Dorthe Pedersen på, at partierne stiltiende vil nikke ja til finansministerens forslag om at gribe ind.

Xxxxxx

'Der er stor interesse for folkeskolen i Folketinget, så Lykketoft kan få en masse ballade ud af det, hvis han vil trække en arbejdstidsaftale ned over lærerne. Samtidig sidder han i det dilemma, at han selv er arbejdsgiver. Han vil foretrække, at parterne selv finder en løsning, så tilliden til forhandlingssystemet er intakt. Så der er mange grunde til, at Lykketoft helst vil undgå en konfrontation', vurderer Dorthe Pedersen.

Men Jørgen Steen Madsen mener, at det ikke vil være vanskeligt for finansministeren at lave et lovindgreb.

'Partierne bag finansloven vil stemme for', siger han.

Til gengæld er Dorthe Pedersen og Jørgen Steen Madsen enige i, at tvang ikke er det bedste middel til at motivere og engagere lærerne.

'Hvis regeringen griber ind i en konflikt, er der fare for, at folkeskolen vil opleve en afvandring. Mange lærere føler sig i forvejen jagede, så det er vigtigt for KL at genskabe respekten om lærerarbejdet. Hvis KL tænker i helheder, må landsforeningen sige ja til en løsning, som lærerne kan acceptere, og som sikrer kommunerne mod, at Finansministeriet kommer efter dem næste gang, de skal forhandle budgetter', siger Dorthe Pedersen.-

Henrik Stanek

er freelancejournalist

Lærerne vil have svært ved at sluge et forslag, som de oplever som en forringelse

OK 99

Powered by Labrador CMS