Blog
0   7

Den Danske Sprogkreds' julekalender den 22. december: At have tømmermænd

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den Danske Sprogkreds´ netop udgivne bog Med ja-hatten på. Idiomatiske udtryk i moderne dansk består af to dele

Den første er inddelt efter den konkrete betydning, sådan at udtrykkene at hugge en hæl og klippe en tå, at krumme tæer, at træde nogen over tæerne og at være oppe på tæerne står i et afsnit i første del af bogen, og i den anden del går vi ud fra at den overførte betydning og sætter udtrykkene sammen efter deres betydning, så at have jord i hovedet, at være blød i bolden, at have hovedet under armen og at være dum som en dør, en gås en østers eller en torsk står samlet.

Jo sværere et emne er at tale om, desto flere udtryk

Det er let at få at øje på de emner, som har mange idiomatiske udtryk tilknyttet. Død, sygdom økonomi, problemer, mangel på intelligens, aggression, alderdom og alkohol ligger i toppen.

Der er i høj grad tale om eufemismer, altså udtryk, der bruges for at undgå at tale om noget ubehageligt.

Artiklen fortsætter under banneret

Alkohol er et ømtåleligt emne

Når det handler om at drikke alkohol og alkoholisme, har vi i det danske sprog et stort udvalg af udtryk:

Vi kan have en tør plet i halsen, og så må vi ud at bøje armen, se at få noget inden for vesten, gå i byen, tage ud på vulkaner, ud at vifte med ørerne, ud at slå en skagle, få os en lille spids, en lille en til ansigtet eller en til det andet ben og så måske en enkelt til at klare stemmen eller smøre ganen.

Hvis vi så har fået lidt mere, er vi måske blevet selskabeligt overrislede, har fået så hatten passer, fået en pind eller en kæp i øret, og vi er blevet hønefulde, fulde som alliker, skidefulde og på rulleskøjter eller måske har vi ligefrem drukket os helt i hegnet.

Tømmermænd Næste dag, når hovedet dunker, og vores tørst ikke er til at stille, taler vi om tømmermænd.

Egentlig var ordet tømmermand en ganske uskyldig betegnelse for en tømrer, som vi kender det fra folkevisen I skoven skulle være gilde, hvor den tømmermand, hr. Spætte, han skulle bygge hus.

Måske ses vi i morgen?

Bank, bank, bank, måske er hr. Spætte på arbejde igen i morgen efter aftenens julefrokoster.

Med ja-hatten på. Idiomatiske vendinger i moderne dansk er netop udkommet på Forlaget Bostrup med illustrationer af Gert Ejstrup.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.514 andre er allerede tilmeldt