Blog
0   3

Få styr på etikken

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Med denne grundbog er du sikret en hurtigt, men dog omfattende indsigt i etikske begreber, når du arbejder i samfundsfag eller religion. Og så gør det ikke noget, at den er skrevet til sundhedssektoren.

Forfatteren til bogen med den enkle titel, ”Etik- en grundbog”, Jacob Birkler har siddet som formand i Etisk Råd fra 2010 til 2016. Han har arbejdet med etik i en lang årrække, og giver her sin viden om de etiske begreber videre til studerende på sundhedsområdet. Det skal man som lærer ikke lade sig afskrække af, for selv om de mange eksempler på etiske dilemmaer tager udgangspunkt i netop sundhedssektoren, så får man styr på de etiske begreber, som vi også arbejder med, når vi beskæftiger os med etik i folkeskolen.

Her tænkes ikke kun på en ren begrebsmæssig afklaring. Nogle af de etiske dilemmaer kan sagtens overføres til lærerverdenen, hvor vi løbende møder etiske problemstillinger i for eksempel skole- hjem- samarbejde, som vi skal håndtere.

Den relevante etiske diskurs.

Udover de etiske begreber, som vi kender fra vores egen undervisning, får vi tillige en uddybning med begreber som nærhedsetik og diskursetik. Etiske retninger, som måske ikke er direkte folkeskolerelevante, hvilket heller ikke er hensigten, men som kan tjene til et uddybende kendskab til etikken, der kan være med til at nuancere vores undervisning og give os perspektiver og dybde, som eleverne desværre ikke altid opnår i diverse undervisningsmaterialer. Diskursetikken giver Jacob Birkler mulighed for at bringe Jürgen Habermas på banen, og dermed også afvisningen af etisk relativisme. Diskursen ligger nemlig i at afprøve etikken for dermed at nå frem til rette etiske beslutning på baggrund af fornuft. Interessant læsning.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne har etiske holdninger.

Det kræver stor viden at kunne formulere sig i korthed. Det gør Birkler i denne bog, for det er tydeligt, at der ligger omfattende studier til grund for bogen, hvilket litteraturlisten da også vidner om.

Første kapitel om etikken som grundbegreb er selvfølgelig obligatorisk læsning, men herefter går det faktisk an at dykke sporadisk ned i bogen og læse enkelte kapitler. 

I min undervisning har jeg erfaring med, at eleverne finder etikken spændende. De har jo holdningerne, og med etikken sættes disse holdninger i system. Et område som aktiv dødshjælp vækker altid interesse, og dette område er særligt belyst i Jacob Birklers bog. 

Med etikken er du sikker på at vække elevernes holdninger, og du viser dem, at verden har facetter. Der kan være tungtvejende argumenter mod aktiv dødshjælp, og der kan lige så tungtvejende argumenter for aktiv dødshjælp. ”Etik- en grundbog” giver dig et yderst velfunderet fagligt afsæt til din undervisning i etik.

Hermed går bloggen på juleferie fra i morgen. 

Jeg ønsker en rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle jer derude. 

 

Jacob Birkler, "Etik- en grundbog", Munksgaard, 2019

Isbn:9788762819832

Link til bogen på forlaget hjemmeside


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.408 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.005 andre er allerede tilmeldt