Lærerfyringer
3   22

Hjørring-skoler skal dække stigende udgifter til specialundervisning

Efter år med inklusion henvises stadig flere elever i Hjørring nu til specialskole eller -klasse. Det betyder øgede udgifter til folkeskolerne, der selv må finde pengene på budgettet. Også hvis eleverne er tilflyttere eller flytter direkte fra en fri- til specialskole.

Udgifterne til specialundervisning er steget med syv millioner kroner i Hjørring løbet af de sidste to år, og samtidig har generelle besparelser på skoleområdet tømt skolernes opsparingskonti.

Derfor rammer uforudsete udgifter på specialområdet nu skolerne hårdt, og en håndfuld folkeskolelærere er varslet afskediget.

Artiklen fortsætter under banneret

I hele kommunen går 32 flere elever i specialtilbud i forhold til for to år siden. Det svarer til en ekstraudgift på cirka syv millioner kroner for skolerne.

I løbet af det seneste år har Sindal Skolecenter oplevet en stigning på otte elever, der er visiteret til et specialtilbud. Det svarer til en udgift i omengnen af et par millioner kroner for den skole alene.

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER

'Inklusionsfremmende styringsmodeller' var et af nøglebegreberne i inklusionsreformen fra 2012.

Det betyder kort sagt, at en skole får pengene, der er afsat til folkeskoleelever i skoledistriktet - til gengæld skal skolen selv betale for pladsen, hvis en elev visiteres til specialskole.

Målet var at skabe incitamenter for skolerne for at give eleverne et undervisningstilbud i stedet for at henvise dem til specialskoler. Tidligere var der ingen udgifter for skolerne ved en henvisning.

I 2010 viste en Deloitte-rapport, at en tredjedel af folkeskolens budget gik til specialundervisning, hvilket primært skyldtes et rekordstort antal elever i specialskoler eller -klasser.

Hjørring Kommune lagde i 2012 visitationskompetencen og resurserne ud på folkeskolerne som en af de første kommuner. 

"Det kan der være mange årsager til, men nogle af dem vil jeg putte i kategorien 'tilfældige udsving'. I løbet af 2019 er der flyttet fire elever med særlige behov til vores skoledistrikt, som i forvejen gik i specialklassetilbud. Det kunne principielt lige så godt have været en fraflytning, der havde givet os en mindre udgift", siger skoledistriktsleder Lars Leed.

"Udsvingene rammer hårdere, fordi der er færre skoler, som har en buffer-pulje, da der har været generelle besparelser på skoleområdet de seneste år. Og det er klart, at jo færre resurser der er på en skole, jo hårdere rammer udsvingene".

Direkte fra fri- til specialskole

Desuden kan der komme en ekstraregning, hvis elever bliver hjemtaget fra behandlingstilbud uden for kommunen til kommunens eget specialtilbud.

En anden usikker faktor for folkeskolerne er, at hvis en friskole i distriktet udskriver en elev, og denne elev vurderes at skulle i specialtilbud, så er det folkeskolen, der betaler regningen. Også selv om eleven aldrig har gået på skolen, fortæller Lars Leed.

"Det er ikke en kritik af friskoler, det er bare sådan, vilkårene er. Friskoler har ret til at afbryde samarbejdet med en elev", siger han.

Det er på denne tid af året, at skolerne begynder at lave tilpasninger i forhold til den ramme, de er blevet tildelt i næste budgetår.

I den proces er man nødt til at lave tilpasninger, så der tages højde for eventuelt stigende udgifter til specialundervisning.

"Hver gang man prioriterer noget, vælger man noget andet fra. Vi har blandt andet været nødt til at reducere i antal stillinger til næste skoleår på den baggrund. Det er naturligvis noget som vil kunne mærkes i hverdagen", siger Lars Leed.

Lærerfyringer på vej 

Hjørring Kommune står lige nu til at skulle fyre lærere, og fem lærere har modtaget en såkaldt sindetskrivelse om, at der ikke bliver brug for dem næste år.

Lars Leed er dog ikke meget for at sætte lighedstegn mellem stigende udgifter til specialundervisning og fyring af lærere på almenområdet.

"Det bliver for unuanceret, hvis man siger, at der er fuldstændig lighedstegn mellem uforudsete udgifter på specialområdet og afskedigelse af medarbejdere på almenområdet. Det er ikke så lige til", siger han.

"Det er klart, at havde vi ikke fået færre penge til inklusion og specialundervisning for to år siden, så havde vi ikke haft brug for at reducere vores udgifter i 2020. Men der er så mange ting, der spiller ind i forhold til tilpasning af et budget. Svingende børnetal, tilflyttere og alt muligt andet".

I Hjørring Kommune bygger tildelingsmodellen til skolerne 70 pct på elevtal og 30 pct på socioøkonomiske faktorer. I foråret 2018 blev de sociale profiler opdateret, og det førte til en væsentlig reduktion af midlerne til Sindal Skolecenter i budgetåret 2019.

"Fra 2018 til 2019 blev vores andel af midler til inklusion og specialundervisning reduceret væsentligt, fordi man opdaterede de socioøkonomiske opgørelser over skoledistrikterne. Her er andelen af tosprogede elever steget på nogle af de andre skoler i kommunen, hvilket, med den nuværende tildelingsmodel, forskyder fordelingen af midler til inklusion og specialundervisning", siger Lars Leed.

"Men uheldigvis har vi altså i samme periode oplevet en stigning i antallet af børn, der skal have et specialtilbud".

Ny tildelingsmodel i støbeskeen

Skolelederen peger dog på den positive tendens, at alle kommunens specialklasser for cirka fire år siden blev samlet i én organisatorisk enhed kaldet Hjørringskolen. Blandt andet med henblik på at øge den faglige og økonomiske robusthed.

"Jeg oplever både fra almen- og specialområdet ønsket om et bedre samarbejde om især de børn, der har fordel af både at være tilknyttet normal- og specialområdet", siger Lars Leed.

"Vi arbejder på forskellige muligheder for at styrke samarbejdet mellem almen- og specialområdet."

En analyse fra kommunernes rådgivningsfirma KLK har før sommerferien påpeget nogle uhensigtsmæssigheder i den generelle tildelingsmodel i Hjørring, så der er sat gang i en proces, der skal kigge på en ny tildelingsmodel, som kan træde i kraft fra januar 2021.

"Vi forventer at have en ny og bedre tildelingsmodel klar til budgetåret 2021, men den samlede økonomiske ramme bliver nok ikke større", siger formand for kommunens børne-, fritids og ungdomsudvalg Mai-Britt Beith (Socialdemokratiet) til Nordjyske.

"Der bliver formentlig ikke flere penge til området, men udgifterne skal være mere forudsigelige for skolerne".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.260 andre er allerede tilmeldt