Blog
0   5

Et bål kan gøre hele forskellen

Abonner på nyt om Haver til Maver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dette er tredje og sidste blog om hvordan elever kan blive udfordret af de mange forskellige aktiviteter i en skolehave, og hvordan vi i samarbejde med lærerne forsøger at hjælpe dem med at engagere sig i stedet for at trække sig.

“Jeg hader græskar! Jeg vil ikke spise det, og jeg vil ikke være med til at lave græskarsuppe.” Så klar var meldingen fra en dreng (P) på det 8. og sidste skolehavemodul i sæsonen.

P havde faktisk på hvert skolehavemodul kæmpet med motivationen for at være med i aktiviteterne. I løbet af sæsonen havde vi haft en del samtaler med lærerne om hvordan vi kunne engagere P - og andre elever fra årgangen der også kom ud af fokus og endte med at forstyrre mere end godt var.

Artiklen fortsætter under banneret

Og når vi var mest frustrerede var vi lige ved at forbyde de forstyrrende elever at komme igen. Heldigvis holdt lærerne fast i, at det bedste for alle parter ville være, at alle elever deltog, og i stedet for at opgive de udfordrende elever skulle vi give dem konkrete, enkle opgaver, så de kunne overskue deres egen indsats. 

Jeg foreslog P, at han kunne være bålansvarlig, fordi så var han ikke i direkte kontakt med det frygtede græskar. Det varede ikke lang tid, så var hans forbehold stille og roligt forduftet, og ikke nok med at han havde styr på bålet, han var også meget engageret i, hvordan suppen skulle tilsmages med diverse krydderier. Sidst, men ikke mindst, spiste han to store skålfulde græskarsuppe og gav os HtM-undervisere en high five som afslutning på sit skolehaveforløb. 

Det lyder selvfølgelig næsten for godt til at være sandt, men forløbet - og den lykkelige slutning for P er ikke usædvanlig, fordi lige præcis båltjansen er ofte et slags vidundermiddel for elever, som kan føle sig overvældet eller fremmedgjorte overfor de andre madlavningsopgaver. Så selvom røgen svier i øjnene og man kan komme til at brænde sig på det varme komfur, når man er bålansvarlig, er det for de fleste elever meget tilfredsstillende at få ansvaret med at passe madlavningens vigtige varmekilde. 

P vil formentlig alligevel ikke altid elske græskar og associere det med den positive oplevelse han fik, men for os, som undervisere, er det mindst lige så vigtigt at han afsluttede sit skolehaveforløb med en form for tilfredshed med sin egen indsats. Måske der blev sået et lille frø, som kan være med til at styrke hans selvfølelse.  

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ