SF
1   19

SF: Hvis ikke vores penge går til flere lærere, trækker vi dem tilbage

SF foreslår en fordelingsmodel, hvor finanslovens ekstra penge til folkeskolen kun udbetales til kommunerne, hvis de kan påvise, at de bliver brugt på at ansætte flere lærere.

De ekstra penge til folkeskolen på årets finanslov skal bruges på flere lærere. Det vil SF nu have garanti for fra kommunerne.

I går understregede De Radikales politiske leder Morten Østergaard overfor folkeskolen.dk, at "det er hævet over enhver tvivl", at pengene er øremærket flere lærere.

Artiklen fortsætter under banneret

Men det er ikke nok for Jacob Mark. Han fortæller, at partierne bag finansloven mødes, inden Folketinget går på juleferie, og her har SF et forslag med til en fordelingsmodel, der skal sikre, at pengene kun kan bruges på at ansætte lærere.

"Jeg håber, at vi bliver enige om en fordelingsmodel, hvor kommunerne skal påvise, at de har brugt pengene på flere lærere, når året er omme - ellers trækker vi pengene tilbage, og så må kommunerne selv betale", siger partiets gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark.

"Vi brugte lang tid på at forhandle de her penge hjem"

Morten Østergaard fortalte i går, at partierne i fredags "kiggede hinanden i øjnene på", at det økonomiske løft af folkeskolen skal bruges til flere lærere. Jacob Mark bekræfter, at det er en enig gruppe af partier.

"Vi brugte lang tid på at forhandle de her penge hjem til flere lærere, og derfor skal pengene naturligvis også gå til det. Det ved jeg, at de andre partier også er optagede af", siger han.

KL vil selv råde over pengene

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at KL kort efter finanslovsaftalen var underskrevet meldte ud, at det skal være op til landets 98 kommunalbestyrelser, hvordan pengene til folkeskolen skal bruges.'

Den udmelding kalder Jacob Mark "utaknemmelig".

"Det er helt ude i hampen. Kommunerne får hvert år deres egen kommuneaftale, og den forhandler de selv hjem. Men når vi øremærker midler, så skal kommunerne bruge pengene, som vi beder dem om", siger han.

Ifølge Jacob Mark er KL's udmeldinger udtryk for, at de ikke forstår alvoren af folkeskolens udfordringer.

"Vi har en stærk folkeskole, men vi har også en folkeskole med flere og flere timer, der bliver læst af undervisere, der ikke har en uddannelse. Vi har flere og flere lærere, der forlader folkeskolen, og flere lærere, der går ned med stress, fordi deres undervisningstimetal er skudt i vejret. Nu kommer der så et lille beløb - et beløb, der kan mærkes, men det kommer ikke til at redde folkeskolen".

Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor er der i løbet af de seneste ti år forsvundet  9.763 lærere fra folkeskolen.

KL: Der er tale om en naturlig tilpasning

KL har ikke ønsket at kommentere på Jacob Marks udtalelser. KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler udtalte til gengæld få dage inden offentliggørelsen af finansloven, at han ikke ser nedgangen i antallet af lærere som et problem.

"Hvis man kigger på kommunernes omkostninger pr. elev, så har det faktisk ligget stabilt siden indførslen af skolereformen. Så der er ikke noget, der tyder på kommunale budgetreduktioner andet end en helt naturlig tilpasning til antallet af børn. Og det kan vi altså ikke lade være med at gøre", udtalte han i slutningen af november.

I finansloven fra 2. december er der næste år afsat 275 mio. kroner til flere lærere, i 2021 400 mio. kroner, i 2022 550 mio. kroner og i 2023 vil beløbet løbe op i 807 millioner kroner. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ