Blog
0   3

Der kom et julekort

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Til jul og nytår skuer vi tilbage på året, der gik.  I julekortene skriver vi gerne om højdepunkterne i året, der er gået. Hvad ville der mon stå i et julekort fra religionsfaget?

Kære religionslærer

Endnu et år er gået og snart ringer nytårsklokkerne et nyt år ind. Hvad det nye år bringer, kan man kun gisne om. Mon det bliver året, hvor lov 409 bliver lagt i graven? Man har da lov at håbe.

I år har jeg fået en ny læseplan. Jeg er ret glad for den, for den sætter læreren mere fri. Det didaktiske råderum er øget og målformuleringerne er forsvundet. Det var bare ærgerligt, at jeg fik den langt inde i skoleåret. Det ville have være skønt, hvis den var kommet før sommerferien, så lærerne kunne have brugt den til at planlægge efter. Den nye undervisningsvejledning er dejlig konkret, og jeg håber, du er lige så glad for den, som jeg.

Jeg fik også et nyt udvalg, der skulle udvikle mig. Den tidligere undervisningsminister nedsatte det lige inden valget og det skulle se på bl.a. fritagelsesparagraf, indhold mm. Desværre blev det nedlagt af den nye minister, før det kom i gang. Det ville ellers have været rart at føle sig opprioriteret.

Artiklen fortsætter under banneret

Min prøvevejledning er også blevet opdateret, men der er ikke sket det store, så der er nogenlunde ro på den front i år.

Lærerne har også debatteret mig i år. Skal jeg indeholde mere filosofi? Skal jeg skifte navn? Det sidste håber jeg meget på. Jeg føler mig fanget i en forkert titel. Når nu man føler sig som et religionsfag, er det ikke rart at hedde kristendomskundskab. Desværre tror jeg, det har lange udsigter, før politikkerne ændrer det.

Heldigvis mærker jeg, at eleverne er glade for mig. Jeg er også glad for dem. De er så reflekterende, argumenterende og vidende, at det er en sand fornøjelse at være sammen med dem.

Tak for stunderne i året, der er gået. Jeg håber, vi får mange flere timer sammen næste år. En time om ugen er alt for lidt.

Glædelig jul og godt nytår

Kærlig hilsen

Religionsfaget


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.006 andre er allerede tilmeldt