Blog
0   3

Omvendt julekalender - billedkunst for den gode sag

Abonner på nyt om Lisbeth Reinholdt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kan man erstatte nissevenner, pakkekalendre og fremstilling af julegaver til far og mor med indsamling til og fokus på børn, der har det rigtig svært, og stadig bevare julehyggen og begejstringen hos eleverne i indskolingen i december?

Alle lærerne i indskolingsteamet valgte i efteråret, at vi i de 9 klasser skulle deltage i Omvendt julekalender i december i år. Sos -børnebyerne laver hvert år omvendt julekalender, som man kan melde sig til som skole eller klasse. I år går indsamlingen til udsatte børn på Zanzibar.

Vi valgte at gå all-in på det omvendte og holde fokus på at give - ikke få, hvilket betød, at de  sædvanlige aktiviteter i de enkelte klasser med nissevenner eller pakkekalendre var aflyst. Os lærere var meget spændte på modtagelsen, men med få undtagelser tog børnene virkelig opgaven til sig og på sig!

Der var planlagt to dele i indsamlingen. Den ene var en indsamlingsbøtte i hver klasse, hvor børnene kunne give et bidrag, som de lystede. I min 3. klasse har de tjent penge ved at smøre madpakker hjemme, gå ud med skraldet, samle flasker og en enkelt gav den femmer, han fik i sin julesok.

Den anden del var en stor fælles julebasar med bidrag fra alle indskolingsklasserne, som vi holdt i morges i det første modul. Alle forældre, bedster og søskende var inviteret, og der var sort af mennesker!

Artiklen fortsætter under banneret

En klasse holdt loppemarked, en lavede julestykke, en anden læste højt af deres egne bøger, der blev solgt masser af kager og vores årgang (3. klasse) havde været vildt flittige den sidste måned og fremstillet en masse flotte ting, de kunne sælge. De stod selv for alt salg i deres boder samt opsøgende salg, og det var en fornøjelse at se på.

Jeg har alle 3 klasser i billedkunst, og de lavede fine små huse, nisser, gavepapir, til og fra kort, akvareller, flaskebrikker, julepynt og lanterner.

De gik med liv og sjæl op i at få solgt så meget som muligt, og til evalueringen senere på dagen var der en dreng i min klasse, der sagde, at det jo var win-win, for dem der købte tingene fik glæde af dem hjemme, og de børn, pengene går til, får et bedre liv. Dertil var der en anden dreng, der tilføjede at han blev gladere af at give end at få, så det var win-win-win. Alle børnene i min klasse ville frygtelig gerne gøre det igen og håbede på chancen for det til næste år.

Så ja, man kan godt erstatte den sædvanlige decemberhygge med noget mere alvorligt og stadig have engagerede, motiverede elever - måske endda motiverede i endnu højere grad.

Det er den slags, der gør det værd for mig at være lærer. :-)

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.499 andre er allerede tilmeldt