"Vi skal blive bedre til at tilpasse den danske folkeskole til alle børn, og derfor skal PPR være med til at skabe et stærkt alment miljø, så vi får styrken frem hos de elever, som i en periode har brug for en særlig indsats", siger PPR-leder Jette Lentz.

PPR-leder efter USA-besøg: Vi kan rykke vores støtte tættere på lærere og elever

Et hold danskere har på en studietur set, hvordan speciallærere, vejledere og skolepsykologer på en skole i Florida systematisk samarbejder med lærerne om undervisningen ude i klasserne. Den ide er værd at forfølge i Danmark, mener PPR-leder Jette Lentz.

Publiceret

Skolen i Florida

P. K. Yonge er en offentlig grundskole med en særlig pædagogisklaboratorieprofil. Skolen er tilknyttet University of Florida oghar en forpligtelse til at arbejde forskningsbaseret og til atudvikle, afprøve og sprede nye pædagogiske tilgange og godeerfaringer i forhold til undervisning på 0. til 12. klassetrin.

Skolens elever skal afspejle den demografiske sammensætning istaten Florida i forhold til køn, etnicitet, indkomst oguddannelsesmæssig baggrund. Den mangfoldige sammensætning omfatterogså elever med forskellige særlige behov. På skolen findes elever,der er diagnosticeret med eksempelvis ADHD ellerautismespektrumforstyrrelser, og disse elever deltager i klasserneside om side med både talentfulde elever og elever uden særligebehov for støtte.

kilde: emu.dk

Fem kommuner deltog istudieturen

Ud over læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet havdefem kommuner medarbejdere med på studieturen til P. K. Yonge-skoleni Florida i oktober. De fem kommuner medvirker i et netværk underNordisk Ministerråd, hvis formål er at forbedre det tværsektoriellesamarbejde omkring udsatte børn og unge:

  • Frederikshavn
  • Guldborgsund
  • Tønder
  • Tårnby
  • København
Eleverne på P. K. Yong-skolen kan få undervisning på tre niveauer, alt efter deres behov for støtte eller ekstra udfordringer.
Skolen i Florida ser elevernes forskellighed som en styrke.
Overalt på skolen hænger der anvisninger til eleverne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er stigende interesse i Norden for at skabe effektive tværfaglige fællesskaber på skolerne til gavn for ikke mindst fagligt og/eller socialt svage elever. For at få inspiration til det arbejde besøgte en delegation med repræsentanter for fem danske kommuner og læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet i oktober P. K. Yonge-skolen i Florida.

Skolen har 1.100 elever og er i løbet af 15 år gået fra et individorienteret syn om, at elever kunne have brug for kompenserende undervisning, til at se på, hvad skolen kan gøre for, at alle elever trives og udvikler sig både fagligt og socialt.

"Skolen har skabt en struktur, så både interne og eksterne faglige vejledere, psykologer, sundhedscoaches og andre resursepersoner er med til at løse problemer sammen med almenlærerne ude i klasserne. De holder ikke bare møde om eleverne. Specialisterne er med som co-teachere, så der er to undervisere på i timerne: En lærer til at undervise, og en til at tage elever fra, som har brug for en særlig instruktion i dele af lektionen", fortæller Jette Lentz, som havde fundet frem til skolen i Florida og også deltog i turen.

Jette Lentz er teamleder i PPR Indre By/Østerbro i København og ser store perspektiver i den amerikanske tilgang.

Elever kan få undervisning på tre niveauer

P. K. Yonge-skolen tager udgangspunkt i det såkaldte Multi-tiered System of Support, MTSS, som deler undervisningen op i niveauer, både for elever med behov for ekstra støtte og for dygtige elever, som skal udfordres fagligt:

  • Tier 1 er for elever, som udvikler sig ud fra forventningerne til klassetrinnet. De modtager almindelig undervisning.
  • Tier 2 er for elever, som har brug for ekstra støtte eller udfordringer. De får supplerende undervisning, som ofte foregår i små grupper, med differentierede opgaver og/eller varieret undervisning.
  • Tier 3 er for elever, som har brug for ekstra støtte eller yderligere udfordringer end i Tier 2. De får undervisning, som er individualiseret og mere intensiv og hyppig end i Tier 2.

"Vi så Tier 2-undervisning i matematik, hvor matematikvejlederen underviste et lille hold i cirka 45 minutter, hvorefter eleverne vendte tilbage til den almene undervisning", fortæller Jette Lentz.

Modellen kræver et udpræget samarbejde mellem lærere og specialister.

"Hvor vi i Danmark ofte deler lærere og specialister op i søjler, organiserer skolen i Florida støtten i et flerfagligt samarbejde ved at lade de forskellige fagpersoner mødes om undervisningen. Skolen skal ikke først søge om støttetimer. Både interne og eksterne specialister er integreret i strukturen, så det er meget mere fleksibelt end hos os i Danmark", siger Jette Lentz og understreger, at skolen ikke har fået flere resurser.

"Skolen fordeler resurserne på en anden måde, så den har nok har haft specialklasser, da den gik i gang med at ændre strukturen", siger hun

Alle perspektiver på eleven kommer frem

Eleverne får tilbudt undervisning på Tier 2 og 3 ud fra lærere og fagpersoners observationer og fra testdata fra undervisningen.

"De følger med i, om en elev rykker sig ud fra både bløde og hårde data. Det var spændende at se, hvordan lærere og specialister koordinerer deres viden. Lederen af årgangsteamet styrer møderne, så hver fagperson kun har et par minutter til at fortælle, hvad han eller hun gør for eleven, og hvilken effekt det har. Til gengæld møder de topforberedte, og man skal huske, at de også samarbejder om eleven i klassen til daglig", siger Jette Lentz.

Den danske delegation overværede et visitationsmøde til Tier 2 og 3 på skolen.

"Alle fagligheder bidrager sammen med klasselæreren, så alle perspektiver på eleven kommer frem. Højst fem procent af eleverne får undervisning i Tier 3, så tit handler visitationsmøderne om, at læreren skal give en elev positiv opmærksomhed og forståelse, så det ikke bliver nødvendigt at rykke eleven ud af almenundervisningen".

Fremfor at udrede elever bruger skolepsykologerne det meste af deres tid på at støtte op om eleverne i Tier 1 og på at rådgive lærerne. Det betyder, at psykologerne kender eleverne.

"Psykologerne har fokus på at forebygge problemer ved at hjælpe til at med at skabe et stærkt alment miljø. På samme måde står AKT-lærerne for social intervention i klasserne. En AKT-lærer fortalte os, hvordan han træner hele klasser, hvis der opstår mobning. Lærerne står aldrig alene med problemet", fortæller PPR-lederen fra København.

Eleverne er de vigtigste evidensmarkører

Jette Lentz fik meget ud af at se, hvordan lærere og specialister fokuserer på elevernes progression, når de hver tredje måned følger op på, om deres indsats virker.

"Som skolelederen sagde, så benytter de sig kun af evidensbaserede metoder. Jeg spurgte, om de så har en håndbog med metoder, de kan sætte ind med, hvis en elev har svært ved at læse. Hun forstod ikke spørgsmålet, fordi eleverne for dem er de vigtigste evidensmarkører for om det, lærerne sætter i gang omkring deres læring, virker", fortæller Jette Lentz.

Under besøget interviewede danskerne elever fra mellemtrin og udskoling, og de fortalte om skolens positive børnesyn.

"Nogle af eleverne var kommet til fra andre skoler, hvor de var blevet skældt meget ud. Her oplever de, at lærerne er venlige og ser eleverne, og at de hurtigt får hjælp. Skolen betragter elevernes diversitet som en styrke, fordi den kan være med til at udvikle eleverne", siger Jette Lentz.

Hun hørte aldrig elever blive kategoriseret ud fra deres diagnoser, ligesom skolen ikke bruger ordet inklusion, da udgangspunktet er, at skolen er for alle elever.

Danmark er ved at tage de første spæde skridt

Danmark kan lære at det fokus, P. K. Yonge-skolen har på at skabe skole for alle børn, mener Jette Lentz.

"Vi skal blive bedre til at tilpasse den danske folkeskole til alle børn, og derfor skal PPR være med til at skabe et stærkt alment miljø, så vi får styrken frem hos de elever, som i en periode har brug for en særlig indsats. Det kan ingen lærere stå for at gøre alene, og derfor skal vi koordinere og lede den flerfaglige indsats, så vi kan trække på viden fra forskellige fagligheder", siger Jette Lentz, som også hæfter sig ved det potentiale, der ligger i, at personalet hele tiden evaluerer, om deres faglige, relationelle og sociale indsatser skaber progression hos eleverne.

Den udvikling, Jette Lentz taler om, er så småt begyndt i Danmark, men det tager tid at skifte retning. Det kommer med, at man begynder at bruge vejledere som co-teachere, mener hun.

"I PPR Indre By/Østerbro har vi etableret en task force, som hjælper skoler med at styrke det forebyggende arbejde, og vi har et kompetencecenter på Øster Farimagsgades Skole, som tager ud på skoler og bidrager til et stærkere alment miljø, så der bliver plads til elever med særlige behov. Vi er kun lige begyndt, hvor skolen i Florida har arbejdet med det i 15 år, men vores studietur har bekræftet mig yderligere i, at vi går den rigtige vej i forhold til struktur og mindset", siger Jette Lentz.

Du kan læse, se og høre mere om, hvordan P. K. Yonge-skolen arbejder via disse link til emu.dk:

Rettet 14/12 kl. 9.40:

Vi skrev tidligere, at samtlige af skolens elever består eksamen. Det er ikke korrekt. P.K. Yonge-skolen har en gymnasieafdeling, som også benytter sig af Multi-tiered System of Support, og skolen har opnået, at alle på highschool består deres afgangseksamen.

Læs mere

Skolen i Florida, hvor tværprofessioneltsamarbejde er nøglen til elevernes succes (artikel)

Videoer om tværprofessionelt samarbejde på P.K.Yonge skolen i Florida

Inkluderende læringsmiljøer på amerikansk(podcast)