Arbejdstid
3   10

DLF søger nye veje til at sikre lærernes forberedelse

Danmarks Lærerforening har gennem det seneste år gennemgået alle lokale arbejdstidsaftaler for at finde nøglen, der kan låse kommunernes og lærernes fastlåste forhandlingssituation op.

Der skal nye forslag på bordet, hvis kommunernes og lærernes forhandlere til foråret skal underskrive en arbejdstidsaftale, der gælder for alle lærere i landet. Det er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Gordon Ørskov Madsen sikker på. Derfor har han analyseret samtlige lokale aftaler, og derfor rejser han rundt i landet for at blive klogere på aftalerne. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 og 2018 lykkedes det ikke at blive enige om en aftale om lærernes arbejdstid, derfor nedsatte KL og DLF en fælles, uafhængig arbejdstidskommission. 16. december barsler kommissionen med en rapport, som skal komme med anbefalinger til forårets forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Sideløbende med kommissionens arbejde har DLF minutiøst kortlagt de over 81 lokale arbejdstidsaftaler, som var indgået inden sommerferien. Siden er tre aftaler kommet til. Alle lokalaftalerne gælder i dette skoleår.

Artiklen fortsætter under banneret

Fælles for aftalerne er, at lærerkreds og kommune begge har skrevet under på aftalte rammer for lærernes arbejdsliv, da arbejdstiden siden 2013 ellers har været reguleret af en arbejdstidslov - lov 409.

»De lokale aftaler forsøger at tage fat på konkrete problemer i lærernes arbejdstid. Kortlægningen viser, at der er grænser for, hvor meget en lærer kan klare at undervise. Forberedelsen bliver spist i løbet af året, fordi nye opgaver kommer til, og lærerne mangler overblik over opgaverne. De problemstillinger skal vi i fællesskab have fundet aftaleløsninger på«, siger Gordon Ørskov Madsen.

FORHANDLINGER OM ARBEJDSTID

Arbejdstids­kommissionens ­rapport offentliggøres den 16. december.

5. februar har DLF indkaldt til ekstraordinær kongres, hvor linjen for arbejdstidsforhandlingerne bliver udstukket.

Arbejdstidsforhandlingerne begynder i marts, og der forventes et forholdsvis kort forhandlingsforløb.

Hvis parterne i løbet af 2020 ikke bliver enige om en arbejdstidsaftale, går de almindelige overenskomst­forhandlinger i gang sidst på året.

I april 2021 udløber den nuværende overenskomst.

Han håber, at elementer i de lokale aftaler kan hjælpe med at finde en ny vej ved forhandlingsbordet, når nye arbejdstidsforhandlinger mellem KL og lærerne begynder i 2020.

»Lige nu går vi efter at finde ud af mere om nye elementer i aftalerne. Vi skal jo finde en ny fælles vej, når vi skal mødes med KL, og derfor bliver begge parter nødt til at have øje for andre muligheder end dem, man selv synes er de mest oplagte«, siger han og understreger, at når over 80 ud af 98 kommuner har indgået en lokal arbejdstidsaftale, viser det, at der er behov for, at arbejdstidsloven erstattes af en arbejdstidsaftale. Analysen omfatter de 81 lokalaftaler, der var indgået per september 2019. Siden er flere kommet til.

Kortlægningen viser, at seks ud af ti af de lokale aftaler på den ene eller anden måde sikrer, at lærerne har tid til forberedelse. Gordon Ørskov Madsen mener, at der i en central aftale mellem KL og DLF bør være en bestemmelse, som sikrer lærerne forberedelsestid.

»Det er utilstrækkeligt, at det kun er lidt mere end halvdelen af kommunerne, som har sikret lærerne tid til forberedelse. Vi skal have fundet en måde at sikre resursen til forberedelse på«, siger han.

Ny start smitter af

I aftalerne er det tydeligt, at kommuner og kredse tager et fælles ansvar for folkeskolen. De lokale parter har formuleret målsætninger om »god skole« og »attraktive arbejdspladser« som går igen i næsten alle lokale aftaler. Det tillægger DLF stor værdi.

»Folkeskolen bliver en fælles sag. Det har enormt stor værdi for både kommuner, kredse, lærere og ledere. Og det kan vi bruge i det centrale spor. Det er det, vi mangler. Det er faktisk det, vi har lovet hinanden ved at samarbejde om skolen i Ny start«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han henviser til overenskomsten fra 2018, hvor parterne foruden nedsættelsen af arbejdstidskommissionen blev enige om at forpligte hinanden til at samarbejde om blandt andet lærernes arbejdstid og en positiv udvikling af folkeskolen.

Årshjul med forpligtelser

Der er mange forskellige løsninger i de lokale aftaler. Gordon Ørskov Madsen hæfter sig ved, at mange kommuner og kredse er blevet enige om bestemmelser, der giver overblik over planlægningen af lærernes arbejdsliv. 55 af de 81 aftaler indeholder for eksempel elementer om skoleårets planlægning. 58 aftaler har bestemmelser om en proces for opgaveoversigten.

»I flere af de lokale aftaler har man etableret et årshjul, der giver systematik i planlægning og opfølgning. Samtidig stopper man op i løbet af året og overvejer, hvordan opgaverne hænger sammen for den enkelte lærer og for teamet. Der bliver tid til at se på, om der er steder, hvor det halter. Det bliver synligt og nødvendigt at rette op på det. På den måde bliver ledelsen opmærksom på at sikre, at alle har den optimale arbejdssituation«, siger Gordon Ørskov Madsen.

780 årlige undervisningstimer

Kortlægningen af de lokale arbejdstidsaftaler viser, at 42 ud af 81 kommuner har skrevet under på, at lærerne har et maksimalt undervisningstimetal. Men det er meget forskelligt, hvad et maksimalt undervisningstimetal indebærer - nogle steder er lejrskoleophold for eksempel regnet med - andre steder ikke. I 34 af de 42 aftaler med maksimalt undervisningstimetal er der tale om et fravigeligt maksimum.

»Det er interessant. Det nye her er, at mange har indført et maksimum, der godt kan fraviges i konkrete situationer. Indførelsen af maksimum er en erkendelse af, at der er grænser for, hvor mange timer en lærer kan undervise, men grænsen er ikke ens for alle lærere i alle situationer«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det maksimale undervisningstimetal varierer, men i 20 kommuner er tallet endt på det samme: 780 årlige undervisningstimer. Spørgsmålet er så, om det er et tal, som DLF vil gå efter i forhandlingerne. Det vil Gordon Ørskov Madsen ikke svare direkte på:

»I rigtig mange tilfælde er 780 timer om året for højt. Har man mange elever med særlige behov, har man 26-28 elever i klassen, har man mange andre opgaver, så er 780 timer for meget. Der er grænser for, hvor meget en lærer kan klare at undervise. Det har mange kredse og kommuner på forskellige måder adresseret i deres lokale aftale. Det er også noget, vi kommer til at tage fat på i de centrale forhandlinger. KL har ikke hidtil villet gå med til et maksimalt undervisningstimetal, og derfor må vi gennem forhandlinger finde andre måder at løse problemet på«.

Men hvis man ikke kan få et maksimalt undervisningstimetal, hvad kan man så få?

»Vi skal i fællesskab finde en løsning på, at der er for mange opgaver og ikke bliver taget ansvar for, at lærerne kan løse opgaverne med kvalitet. Det skal vi finde en aftalemæssig løsning på«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Fleksibilitet er både godt og skidt

Mange aftaler har også elementer af fleksibilitet. 24 kommuner har en bestemt mængde timer, som lærerne selv kan bestemme over. 14 kommuner har ikke krav om tilstedeværelse på skolen ud over de tidspunkter, hvor lærerne underviser eller har møder. 15 kommuner har en aftale, hvor lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i hele arbejdstiden.

»Fleksibilitet er noget af det, som lærerne er meget opmærksomme på. Nogle synes, fleksibilitet er vigtigst, og har de den, så løser de opgaven. Andre vil gerne af med fleksibiliteten, fordi kombinationen af alt for mange opgaver og fleksibilitet betyder, at arbejdspresset bliver for stort, og de kommer til at arbejde for meget. Derfor er jeg tilhænger af, at vi skal have sikret og synliggjort resursen til lærernes forberedelse«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Forberedelsestiden kan sikres på flere forskellige måder. Netop derfor er udvalgsformanden meget nysgerrig på de lokale aftaler, som har andre elementer end sikringer af maksimalt undervisningstimetal, puljer til forberedelse og fleksibilitetsaftaler.

»Vi skal sørge for, at vi på forskellige måder sikrer en aftalemæssig værdi. Hvis vi ikke over for KL kan komme igennem med et maksimalt undervisningstimetal på en acceptabel størrelse, og hvis vi ikke kan komme igennem med en fast pulje til forberedelse på en acceptabel størrelse, så er vi nødt til at finde nogle andre aftaleelementer, som har værdi for os«, siger Gordon Ørskov Madsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ