Vold/trusler
0   7

Lærer kendt skyldig i voldtægter af elev: Seks års fængsel

En 32-årig lærer er af et nævningeting ved Retten i Næstved kendt skyldig i flere tilfælde af voldtægt mod en mindreårig elev. Opdateret: Læreren er idømt seks års fængsel.

Opdateret kl. 14.30, red:  Det var et enigt nævningeting, der i dag har fundet den nu 32-årige folkeskolelærer skyldig i flere voldtægter, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse over for en dengang 13-årig elev. Nævningene fandt også, at der var særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med den ene af voldtægterne, idet læreren blandt andet anvendte et kraftigt halsgreb, håndjern og halsbånd og gennemførte analt samleje med eleven. Nævningetinget har også lagt vægt på, at manden  udnyttede af sin fysiske eller psykiske overlegenhed, oplyser Retten i Næstved. Læreren er også fundet skyldig i vidnetrusler over for eleven og i forsøg på at komme i besiddelse af børnepornografisk materiale af eleven. Derudover blev manden fundet skyldig i at have krænket to andre elevers blufærdighed, mens han blev frifundet i forhold til en fjerde elev. 

Nævningetinget har lagt vægt på, at elevens forklaring var meget sikker og detaljeret og dermed troværdig, ligesom hendes forklaring blev understøttet af blandt andet DNA på håndjern og halsbånd.

Artiklen fortsætter under banneret

Manden er mandag eftermiddag blevet idømt skes års fængsel og frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år indtil videre. Èn dommer mente, at han skulle idømmes syv års fængsel.

Ved udmålingen af straffen lagde samtlige dommere og nævninge vægt på forholdenes antal og karakter, at der er tale om flere voldtægter, at der foreligger skærpende omstændigheder, og at tiltalte begik overgrebene over en periode på fem måneder, hvor han var lærer for den dengang 13-årige elev. Læreren havde erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse af den da 13-årige pige, men nægtede, at der var tale om voldtægt. 




Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen