Blog
0   7

Den Danske Sprogkreds' julekalender 2. december

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Når et menneske står og glor med halvt åben mund uden at forstå, hvad der sker omkring ham, kalder vi ham en torsk, siger, at han er torskedum, at han ser torsket ud, måske ligefrem er en klaptorsk, og politikere og andre kendte mennesker, der går noget virkelig dumt, risikerer at blive stillet i pressens gabestok som årets nytårstorsk. Illustrationen er udført af Gert Ejton.

Torskens udseende

Dette med at betragte torsken som indbegrebet af dumhed hænger givetvis sammen med torskens udseende, når den med halvåben mund og store, ubevægelige stirrende øjne svømmer rundt i de danske farvande på udkig efter muslinger, orm og små sild, som den kan sætte til livs.

Kun danske og svenske torsk er dumme

Når jeg skriver i de danske farvande, skyldes det, at torsken ikke anses for at være dum andre steder end i Danmark og Sverige. Hverken nordmænd, tyskere eller englændere har udtryk, der svarer til torskedum.

Artiklen fortsætter under banneret

Dumme torsk i dansk litteratur

I Danmark har torskene imidlertid været dumme i mindst 150 år, og deres dumhed er sågar blevet indskrevet i den danske litteratur.

Scharling

Tilbage i 1875 finder vi i en roman med titlen Min Hustru og jeg af den nu næsten glemte Henrik Scharling denne beskrivelse af det første møde med den kommende hustru som ”en Qvindeskikkelse med et Par torskedumme Øine”.

Kidde

Forfatteren Harald Kidde brugte f.eks. ordet torskedumhed i romanen De Blinde fra 1906. Her lod han en fortvivlet fru König, hvis mand netop er død, jamre til sin veninde over de usle ”stodderkår”, hun som enke efter en lærer var overladt til:

„Oh lille Fru König, Hr. Overlærerens Pension — « „Pension — ja nævn De mig den, det var Ret! 500 Kroner, ha — . Men hvem er vel Skyld i, at man nu sidder sådan i Fedtefadet andet end ens egen Torskedumhed?« „Torskedumhed — De! nej Guij da — « Jo, jo — for jeg skal da betro Dem, min gode Fru Frandsen, at nu kunde jeg have siddet i et nok så stateligt Hjem som Fru Konsulinden.«

Boganis

Også Karen Blixens far Wilhelm Dinesen, der i 1889 udgav en berømt samling af såkaldte jagtbreve under pseudonymet Bognis, kendte til de dumme torsk. Her hedder i en forrygende associativ passage, der går fra geddefangst, over brunstige hanharrer til franske piger:

Med Gjeddefangsten er det anderledes; man tager det med Ro, laver sig til og ser paa Vejret, thi kun med stille Solskinsvejr kan man opdage Fisken, skjælne den fra Blade og Rødder og kaste Lystret efter den. Det er derfor ikke hver Dag Fiskedag; … jeg retter mig efter den gode gamle sjællandske Regel: Mandagsvejr til Middag Er Ugevejr til Fredag; Fredagsvejr er Søndagsvejr; Lørdag har sit Vejr især. Derefter kan jeg nok saa nogenlunde indrette Gjeddefiskeriet. Det er spændende at spejde ned gjennem den krusede Vandflade mellem faldne Siv og visne Blade efter Fisken, der ikke rører sig, ikke blinker med Øjnene, indtil den med et vældigt Slag med Halen stryger bort i Vandet; og saa skal Øjet være skarpt og Haanden sikker og Stødet kraftigt, om Lystret skal ramme. Men den er dum for Tiden, fordummet, den ellers snilde og vagtsomme Fisk; Blodet spænder den i Hovedet. Det gaar med den som med Ramleren — Hanharen — der nu løber paa Sætterens (hunharrens) Fod med Snuden ved Jorden som en Støver, stive Øjne og bolden i Hovedet: den snubler over Plovfuren og er lige ved at løbe En paa Benene, hvis man netop staar paa Sætterens Sti. Sommetider løber der en 3—4 Ramlere efter hverandre og fjotter; de har kun én Ting i Hovedet: Sætteren. De er stupide, lige saa torskede som unge — for ikke at tale om gamle — Kurmagere, der, som Franskmændene siger, har „les femmes dans la tête“, Pigerne i Hovedet. (Boganis Jagtbrev nr. 15, 1. maj 1888, P.G.Philipsens Forlag 1889, s. 87-88)

De danske torsk har grund til at være fornærmede

Den nyeste forskning viser, at torskene er langt mere intelligente, end vi går og tror. Ved at indoperere små akustiske sendere i en række torsk har forskere påvist, hvordan torskene på intelligent vis tilpasser sig forskellige forhold i havet og sørger for at bruge deres energi der, hvor der er brug for den, og spare på den, hvor det er muligt at lægge sig i læ af sten og vragrester. Forskningen peger også på, at torskene er individer med forskellige måder at leve på. Nogle af dem er nattenorsk, der jager i mørket, og andre foretrækker dagslyset.

Måske skal vi give dem en undskyldning.

www.ForlagetBostrup.dk og www.DenDanskeSprogkreds.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.002 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen