Debat

Den forsvundne tid

Hvor end du kigger hen, er den ikke til at få øje på. Måske er det, fordi den går så hurtigt, eller også er det dens evne til at flyve sin vej, der gør, at den så hurtigt forsvinder ud af vores hænder. Tiden. Hvor blev den af? Hvorfor kan vi ikke rumme den i vores ellers så inkluderende folkeskole? Tiden er et abstrakt fænomen. Vi kan ikke se den, men alligevel kan mange lærere se, at tid er en af de elever, som ikke er mulig at inkludere i den danske folkeskole. Vi står overfor et stort opklaringsarbejde, for hvor blev tiden af, og hvorfor har vi ikke til plads til den?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tid efterlyses

I mit forsøg på at finde den forsvundne tid, bankede jeg på min leders dør. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. Jeg håbede på, at hun kunne hjælpe mig med at finde noget mere tid, men hun havde heller ikke set tiden. Spørgsmålet blev tværtimod, hvorvidt tiden mon kunne undværes. Hun smilte til mig og sagde: “Det kan også være, at du skal sænke dit ambitionsniveau”. Et øjeblik vidste jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg kunne mærke mit hjerte banke og frustrationen trænge sig på. Så vi lader bare være med at lede efter tiden, og sænker vores ambitioner? Hun udstikker selvfølgelig ikke de overordnede rammer for folkeskolen, men lever under dem lige såvel som mig, så hvad skulle hun ellers sige?

Skal vi sænke ambitionerne? 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er en mulighed at sænke ambitionerne og møde uforberedt op til undervisningen, men elevsammensætningen i min klasse er meget heterogen, og det kræver altid grundig forberedelse, hvilket sikkert også gør sig gældende i mange andre klasser rundt om i Danmark. Min klasse rummer en bred palet af unge mennesker med forskellige styrker og udfordringer. Det er b.la. grupperinger eleverne imellem, ordblindhed, nysgerrighed på at lære, klogskab, ADHD, angst, socialfobi, skoletræthed, lyst til at lære, dårlig hukommelse, god hukommelse, hyperaktivitet, gåpåmod, svære forhold på hjemmefronten, skilsmisse børn og jeg kunne blive ved. Børn og unge mennesker er forskellige, og så vidt jeg kan forstå, er denne elevsammensætning ikke ualmindelig, men den er kompleks. Derfor er det en mundfuld at lave undervisning til en så forskelligartet elevgruppe. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver mere af den ene ting, som jeg tidligere nævnte, at jeg havde svært ved at finde. Tiden. Lad os lige slå fast, at jeg ikke ville ønske mig at være lærer i nogen anden klasse. Jeg holder utrolig meget af mine elever. Deres forskellige niveauer, udfordringer og potentialer gør, at de hver især lærer så meget af at være sammen med hinanden. Jeg kan mærke, at de bliver mere rummelige i hinandens samvær. Inklusion har et kæmpe dannelsespotentiale, men den kræver tid. Tid til at eleverne kan fordybe sig i den verden, som skolen åbner for dem, tid til at de kan smile op mod solen og nyde friheden og livet, tid til at undervisningen tager afveje, når eleverne kommer med gode ideer, tid til forskellighed, tid til bevægelse, tid til at være menneske, tid til at løse problemer, og når ja, tid til at lærerne kan gøre alt dette muligt for eleverne.

Konkurrence overfor skoleglæde

At fordybe sig i vores verden, at lære at blive menneske og at blive en ansvarlig og aktiv samfundsborger kommer ikke af, at læreren sænker ambitionerne og møder uforberedt op til undervisningen. Tværtimod. Danmark bestræber sig på at være et land, hvis vigtigste ressource er viden. Det bliver vores folkeskole simpelthen nødt til at understøtte. Viden er grøn, og viden er bæredygtig, den er genanvendelig, den kan deles, blandes og udveksles mellem mennesker. Men viden er en investering. Vil man gerne have et stort afkast, så skal investeringen følge med. Man kan ikke få et afkast uden at investere, så enkelt er det. De børn og unge mennesker, der går i folkeskolen, er vores fremtid. Det vil generationerne efter dem også være. De er verdens fremtid. Hvis vi ikke viser dem, at vi har tid til at sætte os ned sammen med dem, tage dem alvorligt, lytte til dem og hjælpe dem med opgaverne eller når livet trykker, hvilke mennesker får vi så ud i verden? Jeg har ambitioner for mine elever, for mig selv og for mine kollegaer, men også for vores land. Hvad er det egentlig, vi vil med vores skole? Hvad er det, det hele handler om? Skal alting handle om konkurrence verdens lande imellem? Hvem er klogest, hvem er rigest, hvem er gladest? Hvorfor er det så vigtigt at vise andre lande, hvordan vi har det. Hvorfor er det så svært at se, at det ikke er facaden, der er vigtig. Jeg kæmper hver dag med at fortælle mine elever, at de er gode mennesker, som de er indeni og udenpå. Men hvordan skal jeg overbevise dem om det, når samfundet indirekte, siger noget andet? De bliver overbeviste om, at skolen og livet handler om at være bedst og få høje karakterer, men karaktererne viser ikke virkeligheden 1:1. Jeg vil hellere have at mine elever er glade i virkeligheden end på papiret. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal bygge en facade op, der viser resten af verden, at vi er klog, rige og glade, hvis det i virkeligheden ikke er hele sandheden? 

Samfundets spejl

En klog person sagde en gang, at skolen er samfundets spejl. Det samfundet udstråler reflekteres ned i folkeskolen. Vi kan ikke bare sige, at vi vil have den bedste folkeskole, uden at give den, hvad denne ambition kræver. Det skaber tværtimod stress og frustrationer. Det vi gerne vil, bliver vi simpelthen nødt til at ville hele vejen igennem. Ikke kun på papiret. Vi vil have den bedste folkeskole i verden, men der lyttes ikke til lærerne og eleverne. Ifølge folkeskolens formålsparagraf stk. 2 skal “Folkeskolen udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”. Ja, det lyder meget fint, men understøtter den danske folkeskoles opbygning formålet? Det er jeg ikke sikker på. Fordybelse og virkelyst bliver ikke skabt i lyset af besparelser og tidspres. Jeg elsker den danske folkeskole, og jeg vil den kun det bedste, det er derfor, at jeg udtrykker min dybeste bekymring for dens fremtid. Hvis eleverne havde mindre undervisning, ville det løse mange problematikker. De ville føle sig mindre stressede, fordi de faktisk havde noget mere fritid, tid til venskaber og familie. Handler livet kun om uddannelse? Det er vigtigt for staten, at befolkningen uddanner sig, jeg kunne ikke være mere enig, men for at mennesker uddanner sig og bliver glade for det de laver og bliver i deres erhverv, skal man lytte til dem. 

Gode ting tager tid

Det er komisk at stå på den anden side af uddannelsessystemet og tænke: “Ærgerligt, at jeg ikke har tid til at bruge, det jeg har lært”. Mange af de spændende ting jeg lærte på læreruddannelsen om fordybelse, virksomhedsformer, differentieret undervisning, læremiddelanalyse, bevægelse, elevinddragelse, målstyret undervisning, ekskursioner og motivation, har jeg ikke tid til. På læreruddannelsen havde vi tid til at nørde med tingene, gøre undervisningsforløb spændende, men i folkeskolen skal beslutningerne gå stærkt. Målstyret undervisning blev afskaffet efter, at det havde været pensum igennem hele min uddannelse. Læremiddelanalyse er et irrelevant redskab, da økonomien er mere styrende for indkøbene af læremidler end lærernes præferencer og kendskab til eleverne. Geografi har 45 minutter i folkeskolen i 8. klasse, man kan jo ikke nå og undersøge verden, før man skal hjem igen.  Skolen skal åbne verden for eleverne, men hvad er det for en verden vi vil åbne?

Giv os tid og tillid

Giv lærerne noget mere tillid og ansvar. Jeg tror, at jeg taler på de fleste læreres vegne, når jeg siger, at vi er blevet lærere af en grund. Det er ikke, fordi vi vil tidligt hjem og ikke lave noget. Det er muligt, at et lille antal lærere har det sådan, men lad os nu indrømme, at det gør sig gældende i alle erhverv og på alle arbejdspladser. Det har ikke noget med lærerne at gøre. Nogle menneske er dovne, det kan vi godt blive enige om, men lad ikke en lille doven håndfuld mennesker overskygge alle os lærere, som har valgt jobbet, fordi vi er nysgerrige på verden, fordi vi vil de danske børn det bedste, fordi vi vil præge, danne, forme, udvikle og inspirere dem. Giv os mulighed for at trække vejret, så vi kan være der for børnene, vores børn, jeres børn og hele Danmarks børn. Giv os tid til at vise dem, hvor fantastisk verden er, hvor godt et samfund vi har. Giv os luft til at inspirere dem. Alting er ikke helt skidt. Som jeg siger, så er folkeskolen et fantastisk sted, men vi bliver nødt til at vise den respekt. Den skal kunne leve og gro, og når noget skal leve og gro, har det brug for pleje, omsorg og god tid.

Powered by Labrador CMS