Blog
0   3

Black Friday eller Cyber Monday? Kan discountskolen levere kvalitet i undervisningen?

Abonner på nyt om Hirma Ljeskovica Bektas i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den dårlige samvittighed skal dækkes af alle mulige quick fixes, der gang på gang langsomt nedbryder min professionelle stolthed. Det er blot én fortælling om discountskolens mange sørgelige situationer.

Endnu en dag starter op med en masse nødløsninger, og hvordan vi lige kan planlægge danskundervisningen for den kommende periode. Endnu en dag starter med, at eleverne skal møde en lærer som ikke er tilstrækkelig forberedt, eller en lærer som ikke kan give den nødvendige omsorg. Endnu en dag starter med den dårlige samvittighed over, at man ved at der vil være børn og unge i det lange løb, som bliver tabt og efterladt på gulvet i velfærdsstatens folkeskole.  

Som lærer ønsker man at være forberedt, kreativ og man bestræber sig altid på at levere en god undervisning, men brandslukningsmetoden sniger sig langsomt med ind i klasselokalet. Frustrationerne over den manglende forberedelsestid fører os til fællesforberedelse i kollegaens dansktime. Her sidder vi tit og ofte som en del af de 25 elever i klassen. Vores gruppeopgave er en anden end elevernes. Vi planlægger undervisning, evaluerer og forsøger at skabe sammenhæng mellem kvalitet i undervisning og kvalitet i læring. Flere undervisningslektioner til den enkelte lærer medfører en manglende opmærksomhed på det enkelte barns læring og udvikling, og ikke mindst en manglende tid til at forberede den gode, kreative og meningsfyldte undervisning. Den dårlige samvittighed skal dækkes af alle mulige quick fixes, der gang på gang langsomt nedbryder min professionelle stolthed. Det er blot én fortælling om virkelighedens Black Friday og Cyber Monday situationer i den danske folkeskole. 

Artiklen fortsætter under banneret

Når ministeriet endnu en gang vælger at drive discountskole, så kan det vel ikke overraske, at folkeskolen tegner et billede af survival of the fittest princippet. 

Ifølge Analyse & Tal F.M.B.A  er 17 pct. på kommunale grundskoler og specialskoler ikke-læreruddannede, hvilket er stærkt bekymrende, da  et relevant værdigrundlag for god undervisning - kræver en uddannet kollega. Derudover påpeger Analysenotatet 2019, fra Danmarks Lærerforening, at antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 9.763 som svarer til et fald på 18 procent, fra august 2009 til august 2019, hvorimod elevtallet i denne periode er faldet med 7,1 pct.  

Kvaliteten i undervisningen falder, samtidig med at inklusionsopgaven stiger, og de trendsættende nationale - og kommunale projekter dræner folkeskolens elever for motivation. Vi har et fælles ansvar, og vores folkeskole har et akut behov for at blive løftet. Eleverne har gennem flere år betalt den dyrebare pris, nemlig den manglende faglighed.  

Jeg mener at, folkeskolen bør være et sted, hvor den enkelt elevs faglighed og trivsel prioriteres, hvilket kræver en økonomisk sikring af folkeskolen, heriblandt lærerens didaktiske praksis, fordi den netop er afgørende for elevernes læring. Kvalitet i undervisning og kvalitet i læring kræver handling fra undervisningsministeriet, og at vi øjeblikkeligt stopper driften af discountskolen.

Måske vi endnu engang skal gøres opmærksom på, at vil ikke må holde et decideret udsalg af folkeskolen og det enkelte barns læring og udvikling. Ikke i år – og heller ikke de kommende år. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ