Blog
0   10

Evaluering af en leder

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mine 10 råd til relationstyrkende opmærksomspunkter, som er en fast del af min klasseledelse.

Vi kender det sikkert alle sammen. De fine tegninger, de søde kort og de hjemmelavet gaver og sjove beskeder på tavlen. Det er små evalueringer, små tegn på, hvordan vi lærere klarer os, hvordan vi plejer vores lærer-elev relationer og hvordan vi italesætter de områder, hvor der er plads til forbedring, og om vores elever føler sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet. 

Relationskompetence var et buzzord 

For snart 10 år tilbage. Det var det nye sort på seminaret, alle de studerende lærte, at det   var dét man skulle kunne, hvis man skulle lykkedes som lærer. 

Og det skabte en bevidsthed, som jeg siden har båret med mig, og som gør, at jeg aktivt tager stilling til min relationer til mine elever og hvordan jeg kan udvikle dem positivt. 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg mener også at 'relationskompetence' er en solide søjle i god klasseledelse, og i god ledelse generelt.

 

Ifølge Louise Klinge, forsker i lærer-elev-relationer med fokus på lærerens relationskompetence, er følgende psykologiske behov vigtige for eleverne at opleve i undervisningen:

  1. Selvbestemmelse
  2. Kompetence
  3. Samhørighed

Hvis vi opnår at skabe rum for det, så får vi elever der trives og udvikler sig positivt, og hvilken lærer, forældre, skoleleder og elev ønsker ikke det? 

Men hvordan praktiserer vi så den gode relationskompetence i hverdagen?

Hvad kan vi helt konkret gøre for at vores elever oplever at deltage i undervisning, hvor de oplever selvbestemmelse, udvikler deres kompetencer og føler samhørighed i fællesskabet? 

 

10 råd til opbygning af relation i hverdagen 

 

  1. Sørg for, at hele klassen ved, når en eller flere elever er syge. Italesæt deres fravær, og sig højt "vi glæder os til de bliver raske og kommer tilbage i skole". Ved flere dages fravær, så find en eller flere elever, som kan opfordres til at skrive en venlig SMS til sin syge klassekammerat. 
  2. Sørg for at være forbedret, når eleverne er tilbage igen. Er klassen igang med gruppearbejde, så sørg for, at gruppen ved, at de skal have deres klassekammerat med, når vedkommende er tilbage i skole. Sørg også for, at have print osv klar til når eleven kommer tilbage, så eleven oplever, at de ikke var glemt, og kan hoppe direkte ind i arbejdet, fremfor at sidde afventende på sidelinjen og komme ind i en tilfældig gruppe.
  3. Skal eleven på ferie, så sørg for at fortælle eleven at han/hun vil være savnet, og at vi (klassen og du) glæder dig til at vedkommende er tilbage igen. Selvom det er rart at være på ferie, når alle andre er i skole, så kan eleven også føle, at de går glip af en masse, hvilket de også gør. Sørg for at de ved, at de stadig har en plads, når de kommer hjem igen. Lad dem evt holde et lille oplæg om deres ferie. Mine tager en magnet med hjem til klassens tavle, som de kan fortælle ud fra. 
  4. Skal eleven på julemærkehjem, er de på hospitalet eller andet i længere tid, så sørg for at hjælpe klassen med holde kontakten med eleven, igen så de ved, at deres plads i fællesskabet stadig er der, når de er klar.
  5. Spørg ind til fritid, weekend og ferie. Det medfører at eleven føler sig set som menneske og ikke kun som elev i klassen. Og alle børn vil bare gerne fortælle om sit liv.
  6. Fortæl eleverne om dele af dit liv. Ligeså vigtigt som det er for eleverne at du kender dem for andet end deres faglige niveau i dansk og indsats i billedkunst, lige så vigtigt er det at de også føler at de kender dig. Del sjove, men passende historie om dig selv og dit liv, eller fortæl om dengang du dummede dig og blev klogere af det. Børnene kan relatere sig til voksne, som også begår fejl og ikke er bange for at indrømme det.
  7. Stå ved og sig højt, når du begår en fejl. Mange voksne, lærere eller ej, forsøger at skjule, når de begår fejl eller har mangler. Det afføder børn, som bliver kede af og bange for, at lave fejl og som ikke lærer, at man udvikler sig gennem sine fejl. Jeg takker mine elever, når de opdager en fejl, roser dem for deres opmærksomhed og nogen gange hjælper jeg dem også med at formulere deres opdagelse, så de ikke sårer, når de opdager en fejl.
  8. Lær elevernes navne! Det er måske især til lærere med mange forskellige klasser. Et enkelt men meget effektfuld redskab. Eleverne mister kontakten til lærere, som ikke kan deres navne. Måske det også er derfor, at vikarer nogle gange kommer til kort? Vores navn er så vigtige en del af vores person, så selvfølgelig er det også vigtigt for eleven, at man kender deres navnn
  9. Smil, når du er glad, og fortæl eleverne, hvad du har brug for, når du ikke har energi til at smile. Børn må gerne se og opleve, at deres lærer bare er et menneske. Men lær dem, at sætte ord på, hvordan de har det, ved selv at være det gode eksempel.
  10. Tag altid positivt imod en elev, også når de kommer forsent eller har været med i en konflikt. Man ved aldrig helt hvad der rører sig i eleven og livet. Vær altid forberedt på, at eleven måske vil dele noget personligt eller alvorligt, og hvem har lyst til det, hvis man føler sig trykket og skældt ud.

Resultatet af min evaluering 

Jeg har netop evalueret min leder. Jeg synes hun gør det rigtig godt, og det er tildels fordi hun arbejder for, at vi på min arbejdsplads oplever plads og mulighed for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Mine elever har også netop evalueret mig, og billedet herunder er blåt på hvidt, hvordan jeg klarer mig. Jeg tror jeg fortsætter som hidtil, men er altid på udkig efter endnu flere relationsstyrkende redskaber. Har du nogen?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.562 andre er allerede tilmeldt