12 nye folkeskole-ph.d.’er: Fokus på læsning og tosprogede

Allerede før årets testresultater viste tilbagegang i folkeskolernes læseniveau, havde akademikere på professionshøjskolerne besluttet sig for at skrive ph.d. om læseindlæring. Læsning er omdrejningspunktet i fire af de 12 ph.d.-projekter, som netop er bevilget. Også etniske minoriteter er et populært emne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Sidste år var der virkelig mange ansøgninger inden for matematikdidaktik - så mange at vi diskuterede, om det blev for meget. Men det var simpelthen de bedste ansøgninger. I år var det så læsning - og vi kan se, at flere af ansøgerne var gengangere fra sidste år, der så har skrevet nogle bedre ansøgninger denne gang", siger formand for ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, professor MSO Jeppe Bundsgaard.

Han er generelt meget imponeret af ansøgningernes kvalitet. Rådet modtog i år cirka 50 ansøgninger til de 12 ph.d.-bevillinger. Ansøgningen skal gennem et konsortium med både en professionshøjskole og et universitet, som sammen med ansøgeren selv har gennemført en proces, før ph.d.-rådet så har en review-proces.

Rådet består af repræsentanter for universiteter, professionshøjskoler, aftagere og international forskning, og rådet lægger i de årlige opslag vægt på felter, man mener, der er behov for forskning inden for. Senest har ord som 'literacy', 'dannelse', 'test' og 'prøver' indgået, og ved næste opslag bliver der plads til ordet 'bæredygtighed', fortæller Jeppe Bundsgaard.