Initiativerne er blevet til på anbefaling fra kaffeklubben for it i folkeskolen, som repræsenterer interesseorganisationer, forskningsverdenen og en række private virksomheder.
Initiativet med it-kurser for lærerne skal støtte lærernes fagdidaktiske brug af it. Kurserne skal opdatere lærernes viden og give dem mulighed for at arbejde med konkrete eksempler på, hvordan it kan integreres i fagene.
Modulerne tager afsæt i Nye Fælles Mål for elevernes it- og mediekompetencer og skal downloades fra internettet til selvstudie.
Udvikling af online lektiehjælp til eleverne skal gøre det muligt at hente interaktive øvelsesprogrammer, instruktionsvideoer og animationer, der forklaret faglige problemstillinger, når eleverne sidder hjemme og laver lektier. Tjenesten skal også være et redskab i de lektiehjælpscaféer, der tilbydes på mange skoler.
Endelig skal Danmars undervisningsportal EMU'en opgrades. Den er mere end 10 år gammel og kan virke uoverskuelig. Den skal derfor have et grundigt eftersyn med fokus på at skabe grundlag for en bedre adgang til portalens ressourcer og større inddragelse af tendenserne i web 2.0, det vil sige øget interaktivitet, brugergenereret indhold og lignende.
11 millioner til it-kurser for lærere og online lektiehjælp
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.