Alle ernærings- og sundhedsuddannede, som er ansat i kommunerne, får fra 1. april 2009 et årligt tillæg på omkring 11.500 kroner. Det betyder en månedlig lønstigning på cirka 970 kroner, forklarer faglig konsulent i DLF Troels Østergård.
I kommunerne kan ernærings- og sundhedsuddannede være ansat som for eksempel sundhedskonsulenter og projektledere i sundhedscentre og i institutioner, hvor de underviser i sundhed og kostvaner.
Løntillægget er et resultat af forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. De generelle forhold, herunder generelle lønstigninger for alle kommunalt ansatte forhandles mellem KL og den fælles forhandlingsorganisation KTO. Forhandlingerne er lige nu brudt sammen, og det vides pt. ikke, om det bliver genoptaget eller ender i Forligsinstitutionen.
11.500 ekstra til kommunernes sundhedsfagligt ansatte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.