Debat

Vi vil folkeskolen - sammen!

Lad os i fællesskab starte med at skabe nogle rammer, der giver folkeskolen de bedste forudsætninger for at lykkes, skriver hovedstyrelsesvalgkandidaterne Rikke Gierahn Andersen, Aarhus, og Ole Bjerre Martinussen, Hedensted.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære folkeskoleforældre, borgere og politikere

Folkeskolen er heldigvis mangfoldig, og her skal være plads til, at alle børn kan lykkes både fagligt og socialt, hvilket også bidrager til sammenhængskraften i Danmark.

Hvordan skaber vi sammen de bedst mulige forudsætninger for, at folkeskolen, som den nok vigtigste institution i vores velfærdssamfund, kan løse sine opgaver?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vores ambition som lærere er, at alle elever uanset baggrund og forudsætninger mødes her og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet. Rammerne for at de høje ambitioner kan indfries må vi sikre i fællesskab, så vi fra hver vores position kan bidrage til, at folkeskolen lykkes.

At være lærer er verdens bedste job, når vi oplever at gøre en forskel for vores elever både fagligt og socialt. Det er vores drivkraft og motivation.

Det er samtidig en kompleks opgave, der stiller krav til en høj lærerfaglighed, og som forudsætter, at vi har en tæt relation til elever og forældre. Mange lærerskift eller skiftende vikarer er eksempelvis ikke fremmende for den kontinuitet, stabilitet og relation, som både elever og lærere trives bedst med.

Vi kunne med fordel prioritere kvalitet over kvantitet ved at forkorte den lange skoledag og i stedet prioritere flere timer med to lærere. Det vil muliggøre en mere varieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte klasses og de konkrete elevers behov og udfordringer. Det ville give en højere kvalitet i undervisningen, og åbne mulighed for en tættere sparring mellem klassens lærere i forhold til at udvikle undervisningen sammen.. Vi bør skabe flere åndehuller i skolehverdagen og finde en bedre balance, da alt for mange elever (og lærere) oplever at være alt for pressede. Man skal kunne VÆRE for at LÆRE.

Klassefællesskabet er et vigtigt omdrejningspunkt, hvor alle skal kunne føle sig "hjemme". For nogle børn er dette sværere end for andre. Vi har elever, der af forskellige grunde ikke trives, nogle der har faglige udfordringer og elever, som har behov for at blive udfordret yderligere.

Alle børn har ret til den rette undervisning, og at blive mødt som de forskellige individer de er.

Derfor drømmer vi om rammer, der gør det muligt at levere lige netop det. Vi er i den sammenhæng nødt til at genoverveje vores praksis om inklusion. Det er en smuk grundtanke, at alle har ret til fællesskabet, men vi må nok også erkende, at det ikke er alle børn, som profiterer af det. For nogle er det traditionelle klassefællesskab et sted, hvor de i spejlingen med deres klassekammerater bekræftes i, at de ikke er som de fleste, uden at de får adgang til den hjælp og støtte, som de vil have gavn af. Alle børn har ret til den rette undervisning og også det specielle har værdi. Derfor skal vi ikke forfalde til den billige løsning på kort sigt, men i stedet sikre, at det enkelte barn får det tilbud, der er brug for - også i de tilfælde, hvor det skal foregå i en lidt dyrere kontekst.

Siden 2013 har der ikke været aftalte forhold omkring arbejdstiden på lærerområdet. Det er helt uhørt i et land, som normalt stolt fremhæver vores aftalesystem på arbejdsmarkedet. Der er en mulighed for at råde bod på det nu, hvor Lærerkommissionen kommer med sine anbefalinger og parterne i de følgende måneder sætter sig til forhandlingsbordet.

Der er sammenhæng mellem elevernes udbytte, undervisningens kvalitet og lærernes rammer for at løse deres opgaver. Folkeskolen har derfor brug for nogle klare og aftalte rammer, der understreger den betydning folkeskolen har for vores samfund.

Vi vil folkeskolen og vi vil den sammen med jer. Lad os i fællesskab starte med at skabe nogle rammer, der giver folkeskolen de bedste forudsætninger for at lykkes.

Indlægget er tidligere bragt i JP Århus