Hvordan vil Undervisningsministeriet håndtere problemstillingerne og forebygge, at de undergraver kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, spørger Anders Bondo de skolepolitikere, som har ansvaret for den nye lov.

Bondo i utraditionel appel: Erhvervsskoleundervisning i udskolingen udhuler folkeskolens faglighed

Forliget er indgået, og loven er vedtaget. Så det er helt usædvanligt, at Anders Bondo nu som en sidste appel har kontaktet Christiansborg-politikerne for at protestere over, at erhvervsskoler fremover skal kunne varetage valgfag i folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige nu er en bekendtgørelse i høring om, hvordan en kommunalbestyrelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse kan indgå overenskomst om varetagelsen af undervisning i grundskolen i dele af undervisningstiden.

Bekendtgørelsen udmønter den lov, som blev vedtaget i april på basis af sidste års politiske forlig 'fra folkeskole til faglært'.

Så løbet er i princippet kørt for formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der alligevel nu gør et sidste forsøg på at advare om, at lovændringen ifølge ham vil udhule folkeskolens faglighed.

Det gør han ved at sende politikerne i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg en kopi af DLF's høringssvar.

"Dele af undervisningen flyttes ud af folkeskolen og forlægges til en erhvervsskole med undervisere, som ikke er en del af lærerteamet på den enkelte skole. Alternativt træder undervisere fra erhvervsskolen ind på den enkelte folkeskole og varetager på egen hånd planlægning og udførelse af undervisningen her", skriver Anders Bondo og peger på, at det ikke giver eleverne en fornemmelse af sammenhæng.

Ønsker øget internt samarbejde

Jørn Højer-Pedersen er konsulent i Lærerforeningen på netop udskolingsområdet. Han peger på, at hvis eleverne skal få en fornemmelse for sammenhængen mellem de teoretiske fag og deres anvendelse i praktisk arbejde, så skal det ske ved et øget samarbejde mellem for eksempel matematik- og håndværks- og designlæreren.

Ikke ved at en lærer helt udefra kommer ind og varetager undervisningen i de håndværksmæssige fag.

"Et yderligere problem er, at det bliver svært for den ansvarlige folkeskolelærer at sikre at de Fælles Mål for det enkelte fag er overholdt, især hvis dele af undervisningen afholdes uden for folkeskolen", tilføjer Anders Bondo i sit brev til politikerne.

Forlig med obligatorisk praktisk prøve og præmie for 10. klasse på erhvervsskole

Ikke-læreruddannede

"I andre sammenhænge er der bred opslutning til lovkravet om at undervisere i folkeskolen skal have en læreruddannelse og undervisningskompetence i det fag, som de underviser i", påpeger han desuden og undrer sig over, at man nu åbner for undervisere, der ingen læreruddannelse har bag sig.

Oven i købet er det kommunerne, der skal finansiere, at der kommer erhvervsskolelærere ud på skolerne, eller at 7.-9.-klasse-eleverne får undervisning på en erhvervsskole. Lærerforeningen frygter, at det kommer til at ske ved, at pengene tages fra folkeskolerne:

"Gennem mange år har de fleste kommuner gennemført besparelser på deres folkeskoler, hvilket har skabt problemer med at tiltrække kvalificerede lærere med læreruddannelse og dæmme op for vandringen af elever fra folkeskolen til de private skoler. Den aktuelle ordning kan skabe yderligere udhuling af folkeskolens økonomi", skriver Anders Bondo.

Overblik: Derfor er regeringens erhvervsskoleudspil vigtigt for folkeskolelærerne 

Skolelederen har ansvaret

Både i Lærerforeningen og i Skolelederforeningen er der dyb bekymring for, hvordan skolelederen skal påtage sig ansvaret for undervisningens kvalitet, at karaktergivning er retfærdig og for elevernes sikkerhed på værkstederne, når underviserne slet ikke er ansat under skolelederen.

I sit høringssvar til bekendtgørelsen skriver formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal:

"Når skolelederen under det normale tilsyn på egen skole, finder forhold der ikke er tilfredsstillende, har vedkommende også mulighed for hurtigt at handle på utilfredsstillende forhold. Hvis skolelederen på sit tilsyn finder forhold vedrørende undervisningen på erhvervsskolen, der ikke er tilfredsstillende, hvem handler så på disse forhold, hvis: 

Elevernes udbytte er for dårligt?

De anvendte pædagogiske principper og metoder ikke er i tråd med skolens egne principper?

Underviserens faglige kvalifikationer ikke er tilstrækkelige?

Prøveafvikling og karaktergivning er tilfældig?

Forældrene ikke får de nødvendige informationer?"

Læs mere

Anders Bondos brev til Børne- ogUndervisningsudvalget

Powered by Labrador CMS