Blog
5   34

Lad os snakke om noget der giver mening for OS, tak!

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg underviser i billedkunst i indskolingen og på mellemtrinnet og der er så mange ting jeg gerne vil nørde med mine kolleger, når vi endelig skal mødes i fagteams. Men næææ nej....vi skal snakke om professionel dømmekraft, læringsplatform og sammenhængskraft.

Jeg synes blandt andet, at jeg  savner og mangler indsigt i billedkunst som valgfag. Dét kunne jeg høre mere om, hvis jeg fik tid til at snakke med mine fagkolleger på den store afdeling. Eller inspiration til billedkunstforløb med fokus på differentiering, eller gode ideer til at få et lille budget til at række hele skoleåret, eller vidensdeling i form af små oplæg fra en kollega til kolleger ...der er så mange ting, vi kunne bruge tiden på. Men, når jeg nu gør status, næsten halvvejs gennem skoleåret, så har vi kun mødtes én gang i vores fagteam, hvor hele mødet handlede om strukturen, og utilfredsheden i lærerstaben over, at respekten og anerkendelsen for de såkaldte Kaos-fag igen var tydelig, når ledelsen havde valgt at lægge idræt, musik, billedkunst, madkundskab og håndværk&design sammen i ét fagteam. Det afspejlede mangel på indsigt i, hvad fagene rummer og hvor forskellige udfordringerne er, selvom de er såkaldte "kaosfag". 

Nu i november, har vi stadig ikke haft lejlighed til at diskutere andet end skolens overordnet struktur, økonomi og generelt en hel masse "meta".  Vi bliver lovet fagnørderi, men det er bare ikke et løfte der indtil videre er blevet indfriet. Og nu kommer det store fælles fagteammøde, og jeg glædede mig, lige indtil jeg fik indsigt i den kommende dagsorden. 

Til vores næste fælles fagteammøde, hvor jeg havde håbet og tænkt: "yes! Endelig billedkunst nørderi med andre fagnørder!!", hvor hele skolen skal have et aftenmøde, hvor vi skal sidde i fagteams, der skal vi diskutere følgende, og hold nu fast, for nu bliver det rigtig spændende :

"1. Hvordan arbejder vi/jeg med at styrke den professionelle dømmekraft og råderummet for denne?

Artiklen fortsætter under banneret

2. Hvordan skaber vi/jeg øget sammenhæng mellem folkeskolens formål og Fælles formål for undervisningen?

3. Hvordan sikre jeg/vi, at undervisningen og skolens samlede praksis afspejler de ændrede rammer for Fælles Mål?

4. Hvad betyder den øgede frihed i Fælles Mål for anvendelse af læringsplatformen?"

Punkter stammer fra Folderen Formål og Frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen. 

Punkt 4 har vi ikke engang noget at skulle have sagt til. Læringsplatformen er valgt og i brug, og vi har ikke haft indflydelse på valget, så hvorfor bruge den tiden på at diskutere den, når vores mening ikke påvirker vores hverdag? Den bliver næppe afskaffet, hvis resultatet af diskussionen viser, at vi faktisk synes den er uduelig. Hmmm...

Jeg vil sååå gerne være positiv, men hvornår kommer der en mødeaktivitet, som kan bevæge og få mit fagstolte kreative billedkunstlærer hjerte til at banke?!? Ja, jeg spørger bare! 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.368 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen