Debat

Hvor meget generationstyveri er der i Nationalbankens pengepolitik?

Det er nationaløkonomisk hemmelighedskræmmeri, at Nationalbanken ikke har udregnet formueeffekterne af sin egen lempelige pengepolitik. Hvad er formueeffekterne?. Nutidens ungdom bør være meget interesseret i svaret.

Lars H. Nielsen

Publiceret onsdag 20. november 2019 - 15:17 Senest opdateret onsdag 20. november 2019 - 15:17

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Nationalbanken med en række pengepolitiske redskaber presser renten ned, så stiger prisen på den ejerlejlighed, som unge mennesker skal købe for at flyttre hjemmefra. Lave renter presser også prisen op på det rækkehus, som en ung familie skal stifte familie i. Men Nationalbanken udsender stribevis af rapporter om lave renter, men endnu ingen dokumentation for, hvilke negative konsekvenser, det har for de kommende generationers økonomi.

I 2020 deltager Nationalbanken i årets pengeuge på skoler rundt om i Danmark. Hvad er formueeffekterne for skoleungdommen af Nationalbankens lempelige pengepolitik? Hvor meget generationstyveri er der i Nationalbankens pengepolitik? Der er klare vindere, når renten falder: Det er typisk voksne født i 1940’erne, 1950’erne og 1970’erne, som ejer kostbare ejerboliger og har en aktieportefølje. Her stiger værdierne hver gang Nationalbanken sænker renten.