Debat

Invester i folkeskolen og prioriter i opgaverne.

Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen står i et vadested med faldende elevtal og lærermangel i dele af landet. Fra regering til KL, forældreorganisationer, fagbevægelsen og andre gode folk, er der bred enighed om, at der skal gøres noget.

Parterne har via Ny Start samarbejdet givet håndslag på, at folkeskolens vigtige opgave skal løftes i fællesskab. Vi har nedsat lærerkommissionen, der skal se på rammerne for den gode undervisning, herunder lærernes arbejdsforhold, og i det nye år starter periodeforhandlingerne om lærernes arbejdstid.

Det er et stort ansvar og det skal lykkes. Men herfra skal lyde en klar opfordring til, at regering og folketing påtager sig et medansvar. Der skal findes midler, og finansloven er stedet. Regeringens støttepartier har foreslået en mia. – det kunne være en start. Der skal ansættes flere lærere! Samtidig kunne man gøre op med den ufinansierede lange skoledag, samt tage et opgør med projekter og bureaukrati, der ikke understøtter kvaliteten i undervisningen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget