Skolepsykolog/PPR
2   13

Tydelige forventninger til klassens medløbere skaber ro i undervisningen

PPR Syddjurs underviser lærerteam i forventningsbaseret klasseledelse. Metoden reducerer uro i klassen, uden at lærerne behøver at bruge krudt på at ­regulere elevernes adfærd.

Lærere i dansk og matematik har bedre forudsætninger for at danne relationer til eleverne end kolleger med få lektioner i klassen. En tæt kontakt til eleverne gør det nemmere for lærerne at skabe ro i undervisningen, men der behøver ikke at være støj og uro i for eksempel tysk, religion, musik og billedkunst.

En vej til at få skabt ro hedder forventningsbaseret klasseledelse og er et af tilbuddene hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Syddjurs Kommune.

»Vi både ser og hører, at der er stigende uro i indskolingen og på mellemtrinet. Lærerne har hver sin måde at forstå klasseledelse på og forventer, at eleverne kan rette ind. Det kan de fleste, men der er som regel otte-ti stykker, som hopper med på den uro, som skabes af de to-tre elever, som ikke altid kan gøre for det. Disse medløbere ved godt, hvad der er den rigtige adfærd, og vi viser lærerne, hvordan de kan hjælpe dem i den rigtige retning«, siger Tommy Hansen, der er pædagogisk konsulent i PPR Syddjurs.

I forventningsbaseret klasseledelse indleder læreren timen med at skrive en dagsorden på tavlen. Ved hvert punkt placerer hun et piktogram, som viser, hvordan eleverne skal arbejde. Det kan for eksempel være arbejdsform 1, hvor de skal lytte til læreren og række hånden op, hvis de vil sige noget. Eller arbejdsform 2, som betyder, at eleverne arbejder alene på deres plads, men gerne må tale stille med sidemanden om opgaverne.

Artiklen fortsætter under banneret

»Når lærerne sætter piktogrammerne op på tavlen i hver eneste time, går der ikke mere end 14 dage, før eleverne har vænnet sig til det, og alle ved, hvad de skal. Lærerne vælger selv, hvilken arbejdsform der passer til opgaven, og ved hjælp af et ur, en såkaldt time­timer, kan eleverne følge med i, hvor lang tid de skal arbejde«, siger Tommy Hansen.

Hele lærerteamet skal være med

DE FIRE ARBEJDSFORMER

➊ Læreren taler. Jeg lytter. Hvis jeg vil sige noget, rækker jeg hånden op og venter, til læreren giver mig lov til at tale. Jeg bliver på min plads. Hvis jeg vil rejse mig fra min plads, rækker jeg hånden op og spørger læreren om lov.

➋ Jeg arbejder alene på min plads med mine opgaver. Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne. Hvis jeg får brug for læreren, går jeg hen til læreren ved fællesbordet.

➌ Jeg arbejder alene med mine opgaver. Jeg behøver ikke at sidde på min plads. Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne. Hvis jeg har brug for hjælp fra læreren, går jeg hen til læreren ved fællesbordet.

➍ Vi arbejder i små grupper i og uden for klassen. Læreren bestemmer, hvor vi må være. I gruppen snakker vi om den opgave, vi skal løse. Hvis vi får brug for hjælp, går vi hen til læreren ved fællesbordet.

Et piktogram for fællesøvelse fortæller elevene, at de skal arbejde på en anden måde end i de fire faste arbejdsformer. Piktogrammer med luftepause og frikvarter viser ved timens begyndelse, hvornår der er indlagt en pause.

Det er ikke kun lærere med få timer i klassen, som skal benytte sig af forventningsbaseret klasseledelse. Det skal hele lærerteamet, understreger Tommy Hansen. Uden undtagelse.

»Det kan godt være, at en lærer har opbygget stærke relationer til eleverne og har klassen i sin hule hånd, men så går hun med på metoden for at hjælpe sine kolleger, som har få timer i klassen. Der er stadig brug for at arbejde med det relationelle og også med kulturen og sproget i klassen, men i forventningsbaseret klasseledelse er det den struktur, som lærerne i fællesskab lægger ned over undervisningen, der gør, at det lykkes at skabe ro«.

Hvis Christian forstyrrer, kan klassekammeraterne sige til ham, at de er i gang med arbejdsform 1, så han skal række hånden op, hvis han vil sige noget. Det er ikke: »Vi har fru Madsen, og hun vil have, at vi gør sådan og sådan«.

Hvis eleverne ikke af sig selv siger noget til Christian, kan læreren spørge klassen, hvad den aktuelle arbejdsform går ud på. Når eleverne har svaret, siger læreren: »Christian, det er det, du skal«. Læreren slipper med andre ord for at skulle korrigere Christians adfærd.

»Christian er en medløber, og når han bliver henvist til arbejdsformen, kan læreren nemmere komme i gang med at undervise. Samtidig får hun mere tid til de to-tre elever, som ikke altid kan gøre for, at de skaber uro, måske fordi de har en diagnose«, siger Tommy Hansen.

Vigtigt samarbejde med en lærer

Der er ikke evidens for, at forventningsbaseret klasseledelse gavner elevernes læring og trivsel, men ifølge Tommy Hansen virker fremgangsmåden. Den oplevelse står han ikke alene med. Alle skoler i Syddjurs Kommune anvender metoden i større eller mindre grad.



Bag udbredelsen ligger et samarbejde mellem Tommy Hansen og inklusionsvejleder Thomas Storgaard Nielsen fra Marienhoffskolen i Ryomgård. Makkerparret tager ud til lærerteam på andre skoler i kommunen for at præsentere metoden.

FOLKESKOLEN.DK/PPR

Netværket PPR er netop gået i luften på folkeskolen.dk og er for alle, som arbejder i en pædagogisk psykologisk rådgivning - eller hvad PPR hedder i din kommune. I netværket får du ny faglig viden og inspiration til dit arbejde, ligesom du kan skrive debatindlæg om PPR-relevante emner.

»Mens jeg kommer med en psykologisk tilgang, fortæller Thomas, hvordan man arbejder med forventningsbaseret klasseledelse i praksis. På den måde får vi teori og praksis til at gå op i en højere enhed. Det er også en vigtig pointe, at hans skoleleder giver ham mulighed for at holde oplæg på andre skoler i kommunen. Det gør hun, fordi hun mener, at det kommer skolevæsenet til gavn«, siger Tommy Hansen.

Et oplæg varer to en halv time. Derefter løber enten Tommy Hansen eller en psykolog fra PPR arbejdet i gang ved at sparre med lærerne på teammøder.

»Der er ikke stor forskel på det, lærere gør i forvejen, og på at gøre det struktureret. Men det er ikke let for et helt lærerteam at gå til undervisningen på nøjagtig samme måde. Derfor skal forventningsbaseret klasseledelse være et fast punkt på dagsordenen til teammøderne, så lærerne taler om, hvordan de gør, og hvordan de holder fast. Forventningsbaseret klasseledelse virker, men kun så længe lærerne bruger det«, siger Tommy Hansen.

Til gengæld er der flere sidegevinster. Det er nemt at dele eleverne i hold på tværs af klasser, for uanset hvilken lærer eleverne har, går strukturen igen. Det samme gælder, når der kommer en vikar ind i klassen. Flere skoler har lavet en kort video, hvor vikarer kan se, hvordan de skal gribe undervisningen an.

Også overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse og igen fra indskoling til mellemtrin bliver lettere: Eleverne skal kun lære de nye voksne at kende, for rammerne for undervisningen er de samme.

»Vi har prøvet at lade piktogrammerne følge med op i 7. klasse. Her er eleverne blevet så store, at de synes, illustrationerne ser barnlige ud, men de vil stadig gerne vide, hvad der forventes af dem, så i øjeblikket eksperimenterer vi med at lade farver vise arbejdsformen«, siger Tommy Hansen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interessere for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
117 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.010 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen